BAGGRUND
Artiklen er skrevet den 3. januar 2009
- og senest redigeret den 5. januar 2009

 

Asyl i 41 ud af 50 genoptagelsesager i 2007-2008
- 257 afviste irakiske asylansøgere tilbage i Danmark

Dansk Flygtningehjælp sammenfatter i ny Irak-rapport udfaldet af Flygtningenævnets behandling af asylsager med irakiske asylansøgere i det seneste halvandet år. Rapporten indeholder opdaterede oplysninger om situationen i Irak og opsummerer FN's Flygtningehøjkommissariats (UNHCR's) anbefalinger i forhold til irakiske asylansøgere.

Af Bent Dahl Jensen

Fra juli 2006 til november 2008 blev omkring 220 sager med irakiske asylansøgere afgjort i Flygtningenævnet, der er øverste instans i asylsystemet. Omkring en tredjedel fik asyl, mens to tredjedele fik afslag. Det fremgår af den opdaterede landeprofil, Dansk Flygtningehjælp udgav i december lige før jul.

Flygtningenævnet gav asyl i 74 sager - og de fordelte sig med 42, der fik K-status, 20 fik B-status og 12 fik F-status.

Asyl til kristne, feyli-kurdere og kvinder

Det oplyses, at hovedparten af dem, der har fået asyl, befinder sig i en af følgende kategorier:

Kristne asylansøgere, der som følge af den tiltagende vold og chikane af religiøse mindretal er blevet truet, overfaldet eller fordrevet fra bykvarterer. I de fleste tilfælde er der givet asyl på baggrund af "en samlet vurdering af forholdene" - f.eks. at asylansøgeren både er kristen og har solgt alkohol, eller er kristen og enlig kvinde uden netværk i Irak. De generelle forhold for kristne i Irak er ofte ikke sig selv nok til at opnå asyl.

Ansøgere, der har arbejdet for de amerikanske styrker og som følge heraf har modtaget alvorlige trusler fra militante grupper i Irak.

Feyli-kurdere, der som følge af den tiltagende vold og chikane af etniske mindretal er blevet fordrevet, især fra Bagdad. Ligesom for kristne gælder, de generelle forhold i sig selv ofte ikke er nok til at opnå asyl. Der skal være tale om en kombination af flere faktorer, f.eks. at ansøgeren er feyli-kurder og en ældre kvinde uden netværk i Irak.

Kvinder, der på grund af utroskab eller et tvangsægteskab er kommet i konflikt med familien og måske risikerer æresdrab eller andre overgreb. I flere tilfælde har Flygtningenævnet lagt væk på, at de pågældende kvinder ikke kan formodes at kunne opnå myndighedernes beskyttelse.

Asyl i 41 ud af 50 genoptagelsessager

Der fremgår videre, at 50 af de ca. 220 sager var genoptagelsessager. Det vil sige, at irakiske asylansøgere, som tidligere havde fået afslag i Flygtningenævnet, fik deres sag på ny.

Her blev udfaldet, at 41 fik asyl, mens der blev givet afslag i ni sager.

> Læs mere om Flygtningenævnets behandling af irakiske asylsager.

Antallet af afviste irakiske asylansøgere falder

I landeprofilen oplyses også, at der den 13. december 2008 var 257 afviste irakiske asylansøgere tilbage i Danmark. Det er 60 færre end i den seneste offentliggjorte statistik fra Rigspolitiets Udlændingeafdeling. Ifølge den opholdt der sig 317 afviste irakiske asylansøgere i Danmark den 1. august 2008. Læs mere herom.

Oplysninger om Irak og UNHCR’s anbefalinger
Landeprofilen indeholder en række opdaterede oplysninger om situationen i Irak. Herunder informationer om særligt udsatte grupper – herunder muslimer, muslimer i blandede ægteskaber, wahhabier og bahaier, kristne, mandæere, jøder, Jehovas Vidner, yezidier, kvinder i risiko for æresdrab eller andre æresrelaterede overgreb, seksuelle mindretal, etniske mindretal, politiske modstandere og særligt udsatte faggrupper som læger og journalister.

Desuden opsummerer landeprofilen de seneste oplysninger og anbefalinger fra FN’s Flygtningehøjkommissariat, UNHCR.

Det vil i forhold til irakiske asylansøgere fra det centrale og sydlige Irak sige: ”UNHCR anser en asylansøger fra syd- og central Irak for at have behov for international beskyttelse og henstiller til, at disse betragtes som flygtninge i henhold til Flygtningekonventionen.  I det omfang en asylansøger fra syd- og central Irak ikke anerkendes som konventionsflygtning, skal international beskyttelse tilbydes i en eller anden form for komplementær beskyttelse.” (side 17)

I forhold til asylansøgere fra Nordirak – de tre provinser med kurdisk selvstyre (KRG) – hedder det blandet andet: ”Behovet for international beskyttelse af personer fra KRG bør vurderes individuelt og i tilfælde, hvor en asylansøger ikke anerkendes som flygtning under konventionen, men alligevel har behov for beskyttelse, bør andre former for komplementær beskyttelse overvejes. …” (side 18)

 

Kilder:
Dansk Flygtningehjælp: Landeprofil om Irak, senest opdateret december 2008 - klik ved Irak
● Rigspolitiet - Udlændingeafdelingen

 

Læs mere

> Et stigende antal irakere får asyl i Flygtningenævnet

> 317 afviste irakiske asylansøgere tilbage i Danmark (august 2008)

> Asylansøgere

> Hent PDF-fil af Dansk Flygtningehjælps landeprofil om Irak

^ Til top

< Til forsiden

Copyright © Bent Dahl Jensen - www.multisamfund.dk