BAGGRUND
Artiklen er skrevet den 6. november 2009
- og senest redigeret den 22. november 2009

V og K meldte fra til debat
om asyl- og flygtningepolitik

Der var fyldt i Fællessalen på Christiansborg, da Bedsteforældre for Asyl den 5. november 2009 holdt høring om dansk asyl- og flygtningepolitik

Tekst og foto: Bent Dahl Jensen

Interessen for at deltage i høringen om asyl- og flygtningepolitik var så stor, at Bedsteforældre for Asyl i løbet af få dage kunne melde "udsolgt". Foreningen måtte dog også notere sig, at den overvældende interesse for at være med ikke omfattede regeringspartiernes politikere i Folketinget. Såvel Venstre som konservative meldte fra til den afsluttende paneldebat.

I den første del af høringen gennemgik advokat Anders Chr. Jensen (formand for Foreningen af Udlændingeretsadvokater) og professor, dr.jur. Jens Vedsted-Hansen grundlaget for asylsagsbehandlingen og de internationale konventioner på området.

De var begge inde på, at Flygtningenævnet, der er øverste instans ved behandlingen af asylsager, tolker udlændingelovens bestemmelser meget stramt - og at det inden for lovens rammer vil være muligt at anlægge en lempeligere praksis end den, Flygtningenævnet anvender på nuværende tidspunkt.

På et spørgsmål om UNHCR's rolle i behandlingen af asylsager svarede Jens Vedsted-Hansen, at UNHCR (FN's Flygtningehøjkommissariat) blandt andet har til opgave at overvåge, at de lande, som har ratificeret FN's flygtningekonvention, overholder konventionen.

- UNHCR's anbefalinger er ikke juridisk bindende for medlemsstaterne, men anbefalingerne indeholder en faktisk viden om forholdene de pågældende steder. Derfor har Flygtningenævnet pligt til at begrunde, når det i dets praksis afviger i forhold til UNHCR's anbefalinger, sagde Jens Vedsted-Hansen.

Konkret sag rejser spørgsmål om kvaliteten af tolke
Speciallæge i Børne- og ungdomspsykiatri Bente Rich gennemgik tre sager for at belyse, hvordan praksis på asylområdet har udviklet sig i de seneste år. Sagerne var anonymiserede, og de anvendte navne er derfor dæknavne.

En sagerne handler om Ahmed, der er fra et etnisk mindretal i Irak. Han flygtede til Danmark og søgte om asyl, fordi han frygtede at blive dræbt, hvis han vendte tilbage til sit hjemland. Han fortalte, at han under et familiebesøg havde været til stede i et hus, der blev omringet af politi, som skød mod huset og dræbte et barn i huset. Flere mænd i familien greb til våben og dræbte fire politibetjenete. Det lykkedes Ahmed at flygte derfra, men myndighederne fandt ud af, at han havde været i huset, og søgte efter ham. Derfor flyttede han til et andet område i Irak. Efter et år hørte han, at de unge familiemedlemmer, der havde været involveret i episoden, var blevet fundet go henrettet, og han vidste, at det kun var et spørgsmål om tid, før han ville blive fundet. Ved bestikkelse lykkedes det ham at flygte ud af Irak.

Han fik afslag på asyl med den begrundelse, at han havde afgivet divergerende forklaringer til politiet og Udlændingestyrelsen (nu Udlændingeservice), der er første instans ved behandlingen af asylsager. Bente Rich forklarede, at de "divergerende forklaringer" bestod i, at han til den ene instans havde opgivet et årstal til 1999 og til den anden instans havde opgivet årstallet 2000 - og at han ifølge sagsreferaterne til en instans havde sagt, at "politiet skød ind i huset", og til en anden havde sagt, at "politiet skød inde i huset". Det blev i den sammenhæng påpeget, at der kunne være tale om fejl-tolkning, da udtrykkene "ind i" og "inde i" ligger meget tæt på hinanden, men indholdsmæssigt er meget forskellige.

En psykiatrisk undersøgelse viste, at Ahmed havde været udsat for tortur og led af massive problemer på grund af en middelsvær til svær posttraumatisk belastningstilstand, som ikke kunne forventes behandlet i Irak. Hans psykiske tilstand forværredes i de følgende år. Fem år efter hans ankomst til Danmark fremgår det af hans lægejournal fra asylcentret, at han nu lider af en paranoid skizofreni og følger efter tortur, og at selv store mængder medicin var uden væsentlig virkning på tilstanden. Ahmed har to gange fået afslag på humanitært ophold i Danmark - og i april 2008, syv år efter ankomsten til Danmark, meldtes Ahmed forsvundet fra asylcentret, hvor han opholdt sig. Det vides ikke, hvor han er i dag.

Debat mellem oppositions-partierne
Den anden del af høringen var en debat om asyl- og flygtningepolitik med repræsentanter fra de fire oppositionspartier. Som nævnt havde V og K meldt fra.

Lennart Damsbo-Andersen fra Socialdemokratiet (medlem af Folketingets indfødsretsudvalg, men ikke partiets integrationsordfører) mente, at det inden for lovens rammer er muligt at føre en anden asylpraksis, hvor man udnytter de muligheder, loven rummer.
- Vi skal ikke bare bruge loven, men følge loven, så vores asylpraksis følger loven. Jeg tror, at det inden for lovgivningen er mulighed for at behandle folk ordentligt. Behandlingstiden i asylsager skal gøres kortere, og asylansøgere skal have mulighed for at være en del af samfundet udenfor, hvis sagsbehandlingen trækker ud, sagde Lennart Damsbo-Andersen.

Meta Fuglsang fra SF sagde, at hun ikke er så interesseret i at ældre loven, men hellere vil bruge loven, så vi overholder konventionerne.
- Vi skal overholde konventionerne og lytte til UNHCR's anbefalinger. Vi må se på sammensætningen af Flygtningenævnet, og asylansøgere bør maksimalt opholde sig seks måneder i et asylcenter. Vi må have en bedre retssikerhed i asylsager, bedre tolkning og mulighed for bisiddere, sagde Meta Fuglsang.

Marianne Jelved fra de radikale rejste spørgsmålet om asylansøgeres retssikkerhed, og hun kritiserede, at det ikke er muligt for en asylansøger selv at vælge, hvilket sprog han/hun vil afhøres på.
- Vi bør ovgså overveje at indføre en grænse for, hvor lang tid sagsbehandlingen må vare i asylsager, så vi undgår de ulykkelige sager, vi har hørt om. Men vi må også se på, om lovgivningen er præcis nok. Vi har ikke været opmærksomme på konsekvenserne af, at vi ophævede de facto-bestemmelsen. Det må vi forholde os til, og jeg tror, der er lovgivning, som skal laves om. Det er ikke nok bare at ændre praksis inden for den gældende lovgivning, sagde Marianne Jelved.

Johanne Schmidt-Nielsen fra Enhedsllisten sagde, at der i administrationen er en overordentlig stor mistillid til mennesker, som søger asyl.
- Der må stilles krav til de tolke, der anvendes ved afhøringerne, og alle afhøringer skal optages på bånd. Desuden bør asylansøgere allerede før den første afhøring skal have en bisidder til rådighed. Det bør også være sådan, at i det øjeblik en asylansøger nævner ordet "tortur", så bør der automatisk laves en torturundersøgelse, sagde Johanne Schmidt-Nielsen.

Læs mere

> Asylansøgere

> Bedsteforældre for Asyl
- på hjemmesiden er der link til videooptagelser fra høringen.

^ Til top

Copyright © Bent Dahl Jensen - www.multisamfund.dk