Netavisen Multisamfund.dk
 
 
Forside Om Multisamfund.dk Nyhedsbrev Kontakt Links
 
 
Asylansøgere & flygtninge
Indvandrere & integration
Politik & samfund
Religion & tro
 
 
>Indvandrere & integration

Artiklen er skrevet den 18. juni 2011
- og senest redigeret den 18. juni 2011

 

Danmark dømt for at nægte somalisk pige genindrejse

Børn må ikke automatisk nægtes genindrejse i Danmark når deres forældre har sendt dem ud af landet mod deres vilje – på såkaldt genopdragelsesrejse, oplyser Dansk Flygtningehjælp på baggrund af en ny dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Af Bent Dahl Jensen

Dommen fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afslutter en meget lang rejse, for en somalisk pige, der blev sendt til en flygtningelejr i Kenya på genopdragelsesrejse som 15-årig. Da hun forsøgte at komme tilbage til Danmark som 17årig, meddelte myndighederne, at hun havde været ude af landet så længe, at hun ikke kunne komme tilbage til Danmark. Det var et brud med Menneskerettighedskonventionens artikel 8, der slår fast at alle – og altså også børn – har ret til deres privatliv og familieliv.

- Det er en sejr for de børn, der mod deres vilje bliver sendt på genopdragelsesrejse, siger Eva Singer, Asylchef i Dansk Flygtningehjælp, i en pressemeddelelse. Det hedder videre i pressemeddelelsen:

Den danske lovgivning på området blev ændret i 2004. Ændringerne betød, at et barn uden dansk statsborgerskab, der var væk fra Danmark i en længere periode, ikke automatisk kunne regne med at komme tilbage til deres familie her i landet.

Loven blev ændret for at afskrække forældre, der overvejede at sende deres børn på såkaldt genopdragelsesrejse, men den forhindrede ikke forældrene i at gøre det – med det resultat at en lang række børn, mod deres vilje mistede retten til at bo i Danmark.

”Det er så vidt jeg ved, den eneste lovgivning i Danmark, der straffer ofret. Det har ramt en række børn med flygtningestatus eller familiesammenførte børn, der ikke har kunnet få hjælp fra Danmark – men i stedet har oplevet at dansk lovgivning har straffet dem yderligere,” siger Eva Singer, der forventer, at Danmark på baggrund af dommen nu vil ændre praksis.

 


 

 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
  © Copyright: Netavisen Multisamfund.dk