|
BAGGRUND & KOMMENTAR
Udlændingeaftale vil føre VKO bryder med årtiers tradition for fællesskab og solidaritet i Danmark og med væsentlige retsprincipper. Udlændingeaftalen er ”værdipolitik” af værste skuffe
Af Bent Dahl Jensen VK-regeringen indgik den 15. marts en ny udlændingeaftale med Dansk Folkeparti. Aftalen indeholder en række ændringer på udlændingeområdet. Der ændres i reglerne for at få permanent ophold i Danmark. Der strammes endnu engang op på udvisningsbestemmelserne, og der strammes op på flere bestemmelserne for flygtninge. Samtidig sker der nogle udvidelser af integrationsloven. Her bringes en kommenteret gennemgang af VKO-aftalen, som alt i alt vil føre til nye forringelser på udlændingeområdet – for både asylansøgere, flygtninge og indvandrere. Aftalen gennemgås punkt for punkt. Punkterne er ikke nummereret i aftalen, men det er de i nedenstående gennemgang, da det gør gennemgangen mere overskuelig. Serviceeftersyn af udlændinge- og integrationspolitikken
18 forslag i afsnittet ”Fast og fair udlændingepolitik”
1) Herboende udlændinge fra tredjelande opnår først kommunal og regional valgret efter 4 års ophold Det er en stramning i forhold til de gældende regler, hvor udlændinge kan stemme ved kommunal- og regionalvalg efter tre års ophold. VKO begrunder ændringen med, at ”den enkelte udlænding skal gøre en indsats for at blive integreret og udvise medborgerskab.” KOMMENTAR Forslaget indebærer, at udlændinge fra Norden og EU-landene begunstiges i forhold til andre udlændinge, idet treårs-reglen fortsat gælder for dem. Det er utilfredsstillende, at VKO på den måde forfordeler udlændinge fra visse lande i forhold til udlændinge fra andre land. Denne opsplitning vil af udlændinge fra lande uden for Norden og EU nemt kunne opfattes, som om de er andenrangs borgere i forhold udlændinge fra Norden og EU. Denne forskelsbehandling er ikke til gavn for integrationen. Tværtimod kan den forstærke polariseringen og opdelingen af befolkningen i ”dem” og ”os”.
2) Flygtninge, der rejser på ferie i hjemlandet, skal kunne få en opholdstilladelse inddraget i 10 år, uanset om den i mellemtiden er blevet permanent VKO’s begrundelse er, at ”det er uacceptabelt, at udlændinge, der er meddelt asyl i Danmark, rejser tilbage til deres hjemland, når de over for de danske myndigheder har oplyst, at de risikerer forfølgelse ved en tilbagevenden til hjemlandet.” KOMMENTAR Hvis man herudover vurderer forslaget, så er det stærkt præget af lov-fundamentalisme. Loven skal ifølge VKO holdes til punkt og prikke. Selvfølgelig skal loven holdes, men vi ender i et koldt og goldt kontrolsamfund, hvis vi ikke giver plads for menneskelighed. Håndhævelsen af loven skal ske i en velafbalanceret hensyntagen til de menneskelige aspekter. Nogle flygtninge har ikke hverken hjem eller familie at vende tilbage til. De solgte alt, da de flygtede for at komme i sikkerhed. Deres slægtninge er måske blevet dræbt eller flygtet til andre lande. Men vi ser heldigvis også, at der hen over tid skabes fred og forsoning i områder, der har været præget af krig, forfølgelse og undertrykkelse. Derfor kan man godt forestille sig, at en familie, der har fået asyl i Danmark, og er blevet integreret i samfundet, på et tidspunkt får lyst til at vise deres børn, hvor familien sine rødder, og derfor ønsker at gense det land, de flygtede fra. Det er ikke unaturligt for mennesker at søge kendskab til sine rødder. Det vil derfor være helt umenneskeligt at afskære flygtninge fra den mulighed. Det er et forslag, der bærer præg af, at VKO ønsker at gøre tilværelsen så besværlig som mulig for de flygtninge, der får og har fået asyl her i landet.
3) Inddragelsesmuligheder i forhold til meddelte asyltilladelser VKO skriver, at ”Udlændingeservice har tilkendegivet, at man vil være særligt opmærksom på løbende at vurdere, om der er grundlag for at søge en meddelt asyltilladelse inddraget på grund af væsentligt ændrede forhold i hjemlandene. Regeringen og Dansk Folkeparti følger op på dette inden for rammerne af de faste halvårlige møder om udviklingen på udsendelsesområdet.” KOMMENTAR Flygtninge kan således ikke fuldt ud vide sig sikre på, at de kan blive i Danmark, selv om de har fået asyl i Danmark. Der er forbundet en usikkerhed med deres opholdstilladelse. Nu vil VKO ved halvårlige møder følge udviklingen på dette område. Det skal ifølge en artikel på Politiken.dk den 16. marts 2010 ske ved, at Udlændingeservice skal forelægge nogle prøvesager i Flygtningenævnet, der er den øverste instans i behandlingen af asylsager. I artiklen oplyses, at Dansk Folkeparti især har Kosovo-albanere i kikkerten. Oveni den usikkerhed, der allerede er forbundet med at være anerkendt flygtning i Danmark, så øger VKO nu presset på de mennesker, der for rigtig manges vedkommende har alvorlige traumer med i bagagen til Danmark. Derfor vil det ikke være menneskeligt at kræve, at flygtninge har at vende tilbage til deres hjemland i det øjeblik, der er blevet ro i hjemlandet. Når vi har givet disse mennesker beskyttelse, har vi også et ansvar for at hjælpe dem til at blive hele mennesker igen. Det er – som punkt 2 – et forslag, der bærer præg af, at VKO ønsker at gøre tilværelsen så besværlig som mulig for de flygtninge, der får - og har fået - asyl her i landet. Derimod skal vi selvfølgelig hjælpe flygtninge, som frivilligt ønsker at vende tilbage, med at kunne genetablere sig i deres hjemland. Det er der også gode muligheder for via repatrieringslovens bestemmelser.
4) Meddelelse af indrejseforbud til afviste asylansøgere, der ikke udrejser frivilligt inden en given udrejsefrist VKO skriver i bemærkningerne: ”Det er ikke acceptabelt, at afviste asylansøgere nægter at efterkomme de danske myndigheders afgørelser og nægter at opfylde pligten til at udrejse. På den baggrund er der enighed om, at afviste asylansøgere, som ikke vil følge en afgørelse om udrejse, skal gives indrejseforbud. Forslaget harmonerer med et direktiv vedtaget af EU, der forventes fremsat som lovforslag til efteråret. Det følger af direktivet, at en udlænding, herunder en afvist asylansøger, der opholder sig ulovligt i landet, gives indrejseforbud, hvis udlændingen ikke udrejser frivilligt inden en fastsat udrejsefrist, eller hvis der i særlige tilfælde er fastsat en udrejsefrist til straks. Indrejseforbuddet vil blive meddelt for 2 år og i gentagelsestilfælde for 5 år og vil gælde for hele Schengen-området.” KOMMENTAR Men flygtninge, der ikke tør vende tilbage til deres hjemland, vil altid søge efter udveje – og det er derfor et spørgsmål, om et af resultaterne af det bebudede forslag ikke netop vil være, at der bliver et endnu større marked for menneskesmuglerne? Det er som udgangspunkt ikke acceptabelt, at afviste asylansøgere ikke følger myndighedernes afgørelse. Modsat er det også uacceptabelt, at danske udlændingemyndigheder ikke følger de anbefalinger, der kommer fra FN’s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR). Når UNHCR anbefaler, at afviste asylansøgere ikke sendes tilbage til konfliktområder, der ikke er usikre, så bør disse henstillinger følges af myndighederne. Det er uforståeligt, at man kan lave et serviceeftersyn af udlændingeloven uden at tage dette aspekt op. Grunden må være, at VKO er mere optaget af at få flygtningene til at forlade Danmark end sikre dem den beskyttelse, de har brug for.
5) Opfølgning på kommunernes indsats og muligheder for at støtte udlændinge, der ønsker at repatriere Den økonomiske støtte til flygtninge, som ønsker at repatriere, blev forhøjet betydeligt i forbindelse med VK-regeringens aftale med Dansk Folkeparti om finansloven for 2010. Det var et krav, der blev stillet af DF. Partiets finansordfører, Kristian Thulesen Dahl, sagde ved lanceringen af forslaget i september 2009, at det var et forslag, der skulle få ”de utilpassede udlændinge” til at forlade Danmark. ”Det vil være godt for Danmark, for vi får færre konflikter og skænderier i vort land. Færre optøjer. Og mindre uro. Det er i det hele taget godt for alle,” udtalte DF’s ordfører ifølge Politiken.dk den 10. september 2009. Med det nye forslag vil VKO ”sikre, at kommunerne er opmærksomme på de forbedrede støttemuligheder”. KOMMENTAR Det nye forslag, der skal ”sikre, at kommunerne er opmærksomme på de forbedrede støttemuligheder”, understreger ønsket om at få flest mulige udlændinge til at forlade Danmark. Det er et meget dårligt signal at sende. På den ene side er det udtryk for, at man har givet op i forhold til at få integrationen til at fungere. På den anden side udsender forslaget et kraftigt signal til herboende udlændinge om, at de ikke er ønskede her i landet. Danmark er faktisk parat til at betale dem rigtig mange penge for at tage billetten hjem – 117.581 kroner til en voksen og 35.860 kroner til børn. Det er menneskeligt set et fattigt samfund, der så klart giver udtryk for, at nogle mennesker er uønskede. Det harmonerer dårligt med årtiers tradition for fællesskab og solidaritet i det danske samfund. Man må uvilkårligt spørge, hvad det er for et menneskesyn, der ligger bag en sådan udrensningspolitik? Det er i hvert fald ikke et menneskesyn, der stemmer overens med, at vi alle er værdifulde og har lige rettigheder.
6) Sammenhængen mellem den danske flygtninge- og asylpolitik og indsatsen i flygtningenes nærområder skal fortsat vægtes højt i nærområdeindsatsen, og det skal undersøges, om der kan iværksættes yderligere konkrete initiativer bl.a. i form af modtagefacilliter i hjemlandet VKO begrunder forslaget med, at Danmark i Afghanistan bl.a. har ”støttet reintegrationsindsatser og opbygningen af det afghanske indenrigsministeriums identitetskontrolenhed med det formål at fremme frivillig tilbagevenden for afviste asylansøgere samt udsendelse af afviste asylansøgere. Og Danmark har støttet reintegrations- og forsoningsaktiviteter for flygtninge og fordrevne i Kosovo samt ydet støtte til lokal psykosocial behandlingskapacitet af hjemvendte. En indsats, der har været medvirkende til, at antallet af afviste asylansøgere i udvisningsposition fra Kosovo er faldet markant i de senere år.” KOMMENTAR Det er positivt, at Danmark hjælper med genopbygning i de lande, der har været ramt af konflikter, som har fået mange af dets indbyggere til at flygte. Men det er meget småligt – og yderst kritisabelt – at det, der motiverer Danmark til denne hjælpeindsats, er udsigten til, at vi herhjemme slipper af med en gruppe flygtninge. Det er simpelt hen for fattigt.
7) Modtagelsesfaciliteter til uledsagede mindreårige asylansøgere VKO skriver: ”Gennem den seneste tid har der været en kraftig stigning i antallet af uledsagede mindreårige asylansøgere fra især Afghanistan. Regeringen og Dansk Folkeparti er bekymrede over denne udvikling og ønsker at undersøge alle muligheder for at håndtere udviklingen. På baggrund af erfaringer fra de øvrige nordiske lande vil Danmark søge nærområdeindsatsen forstærket gennem etablering af modtagefaciliteter i Afghanistan og Nordirak for uledsagede mindreårige asylansøgere med det formål at sikre, at uledsagede mindreårige forsvarligt kan vende tilbage fra Danmark. Regeringen og Dansk Folkeparti følger op på dette inden for rammerne af de faste halvårlige møder om udviklingen på udsendelsesområdet.” KOMMENTAR Dette forslag er udtryk for en utrolig mangel på respekt for internationale konventioner, Danmark har forpligtet sig til at følge. > Læs mere i artikel i Information den 18. marts 2010 8) Skærpede regler om indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse efter indrejse her i landet VKO skriver: ”Der har været flere sager i den senere tid, hvor afviste asylansøgere, som har nægtet at udrejse frivilligt, har forsøgt at forlænge deres ophold her i landet ved at indgive ubegrundede ansøgninger om opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse. Det skal sikres, at reglerne om indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse efter indrejse er indrettet således, at udlændinge, som har lovligt ophold og opfylder betingelserne for at få en opholdstilladelse, kan søge, mens udlændinge, som forsøger at misbruge reglerne, afvises. Reglerne om adgang til at indgive ansøgning om opholdstilladelse efter indrejsen skal skærpes på nogle punkter. Det skal fremgå tydeligt af udlændingeloven, at ansøgning om opholdstilladelse skal indgives fra hjemlandet. Her i landet kan som udgangspunkt ansøgninger indgives såfremt der er tale om lovligt ophold. De nye regler skal modvirke, at udlændinge forsøger at forlænge deres ophold i Danmark, uden at der er grundlag herfor.” KOMMENTAR Nu vil VKO stramme reglerne ved at kræve, at ansøgninger om opholdstilladelse skal indgives i hjemlandet, og at der kun kan indgives ansøgninger her i landet af udlændinge, som opholder sig lovligt i Danmark. Det virker som meget drastiske skridt, som om VKO med fuld kraft vil demonstrere, at det ikke skal lykkes nogen at komme de afviste (irakiske) asylansøgere til undsætning. De skal ud – for enhver pris. Men denne kraft-demonstration virker uigennemtænkt. Vi står samtidig i en situation, hvor der efterspørges arbejdskraft på forskellige områder – og hvis der blandt asylansøgerne, som kommer til landet, er personer, der kan udfylde disse job, hvorfor skal de afskæres fra at søge de ledige job? Desuden er det svært at forstå begrundelsen for en lovændring på dette område. For Udlændingeservice har i alle de ansøgninger, der hidtil har været af den art, givet afslag.
9) Opstramning af regler om opsættende virkning med hensyn til udrejsefrist VKO skriver: ”Reglerne om, i hvilke tilfælde en ansøgning, der tillades indgivet her i landet, har opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen, skal strammes op. Det skal modvirke, at udlændinge opholder sig i Danmark under en sagsbehandling, der munder ud i en konstatering af, at betingelserne for opholdstilladelse ikke er opfyldt. Endvidere skal udlændinge, der kun har haft opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold, ikke automatisk have ret til at opholde sig her i landet ved at klage.” KOMMENTAR
10) Skærpede krav i familiesammenføringssager til, at familien kan forsørge sig selv VKO formulerer det skærpede krav således: ”I familiesammenføringssager må den herboende ægtefælle som udgangspunkt ikke have modtaget offentlig hjælp efter lov om aktiv socialpolitik (herunder starthjælp og kontanthjælp) eller integrationsloven i 3 år forud for meddelelse af familiesammenføring.” VKO skriver som begrundelse: ”Af hensyn til familiens mulighed for at blive integreret i Danmark er det vigtigt, at familien så vidt muligt er selvforsørgende.” KOMMENTAR Det forekommer ensidigt, at der alene fokuseres på en skærpelse af kravet om selvforsørgelse. Derved fremtræder forslaget som endnu et forsøg på at gøre tilværelsen for herboende udlændinge så besværlig som mulig – og derved kan man frygte, at forslaget i virkeligheden vil hæmme en vellykket integration.
11) Kommunernes indberetningspligt til Udlændingeservice ved mistanke om genopdragelsesrejser ændres, således at indberetningspligten indtræder efter 3 måneder i stedet for 6 måneder, og afledt stramning af reglerne om bortfald af barnets opholdstilladelse Kommunerne skal allerede efter de gældende regler indberette sager til Udlændingeservice, hvor kommunen har kendskab til eller begrundet mistanke om, at forældre sender deres børn på genopdragelsesrejser i udlandet. Indberetningen vil normalt forudsætte, at barnet har været ude af landet i en periode på mere end 6 måneder. Barnets fravær fra Danmark vil kunne medføre, at barnets opholdstilladelse bortfalder. Efter et sådant bortfald af opholdstilladelsen kan der kun gives opholdstilladelse igen til et barn under 15 år, hvis hensynet til barnet taler derfor. Denne bestemmelse vil VKO stramme, så kommunerne fremover forpligtes ”til at indberette et barns fravær til Udlændingeservice ved mistanke om, at barnet er sendt på genopdragelsesrejse, allerede efter 3 måneder. Bortfaldsreglerne skal samtidig skærpes, således at barnets opholdstilladelse bortfalder allerede efter 3 måneder, hvis det kan lægges til grund, at barnet er sendt på genopdragelsesrejse.” KOMMENTAR Men det er yderst kritisabelt, at det er barnet, der bliver straffet for forældrenes handling. Det logiske er da, at den, der er ansvarlig for handlingen, også er den, der må tage straffen, hvis handlingen har været strafbar. Det er fuldstændig horribelt, at barnet skal straffes for en beslutning og handling, der er truffet af dets forældre. Derfor bør forslaget føre til, at såvel de gældende regler som den foreslåede stramning, underkastes et serviceeftersyn ud fra almindelige retsprincipper.
12) Inddragelse af studieopholdstilladelser ved ulovligt arbejde VKO skriver blandt andet: ”Der har i praksis været tilfælde, hvor udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse med det formål at studere her i landet, har arbejdet i et omfang, der overstiger det tilladte, dvs. arbejdet ulovligt. Udlændingeloven giver allerede mulighed for, at en udlænding, der arbejder ulovligt, kan udvises. De tilfælde, der er set, har imidlertid vist et behov for at skærpe reglerne, således at det også får konsekvenser for opholdstilladelsen i tilfælde, hvor forholdet ikke resulterer i en frihedsstraf.” KOMMENTAR
13) Kvalitetssikring af lægeoplysninger i sager om humanitær opholdstilladelse VKO skriver: ”Erfaringerne fra en række konkrete enkeltsager viser, at langtfra alle de lægelige oplysninger, som fremlægges i ansøgninger om humanitær opholdstilladelse, er lige velegnede til at udgøre oplysningsgrundlaget i disse sager. Det skyldes blandt andet, at ikke alle de nødvendige informationer, f.eks. om diagnose og behandlingsbehov, altid fremgår af de fremlagte erklæringer. Der er enighed om, at der er behov for at styrke og kvalitetssikre afgørelsesgrundlaget. Samtidig er der behov for at iværksætte tiltag med henblik på at sikre en mere effektiv sagsbehandling, herunder i forhold til at nedbringe sagsbehandlingstiden. Den pligt, der påhviler ansøger til at fremlægge nødvendige oplysninger, vil derfor blive præciseret ved indførelse af en liste over de oplysninger, der almindeligvis er nødvendige for Integrationsministeriets bedømmelse af, om betingelserne for helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse er opfyldt.” KOMMENTAR Men når nu VKO taler om, at de har gennemført et serviceeftersyn, så er det ærgerligt, at de ikke har kigget på ventetiden for behandling af traumatiserede flygtninge. Amnesty Internationals danske lægegruppe konkluderede i februar 2010, at asylansøgere, der har været udsat for tortur, ikke får den hjælp, som de behøver. Hvordan vil VKO sikre, at torturofre får den hjælp, de har brug for, og nedbringe ventetiden, så de ikke skal vente i årevis på behandling?
14) Samkøring af en række offentlige myndigheders registre med udlændingemyndighedernes registre med henblik på styrket kontrol for at imødegå misbrug VKO skriver blandt andet: ”Der er generelt behov for at styrke udlændingemyndighedernes muligheder for at kontrollere, at betingelserne for meddelte opholdstilladelser løbende overholdes. Dette gælder ikke mindst i lyset af udviklingen i antallet af meddelte opholdstilladelser de senere år. Der kan ikke med de nuværende kontrolmuligheder, herunder enkeltopslag i udvalgte registre i visse typer opholdssager og skriftlige høringer af relevante aktører, gennemføres en tilstrækkelig effektiv kontrol. Der er derfor enighed om at indføre mulighed for, at Udlændingeservice i kontroløjemed kan samkøre oplysninger fra egne registre med andre myndigheders registre. … Herved får udlændingemyndighederne et effektivt redskab til at blive bekendt med tilfælde, hvor der er en indikation af, at en udlænding ikke overholder betingelserne for opholdstilladelsen.” KOMMENTAR
15) Reform af reglerne om permanent opholdstilladelse. For at fremhæve den enkelte udlændings personlige ansvar vil adgang til permanent opholdstilladelse fremover blive knyttet op på et pointsystem, hvor udlændingens evne til at blive integreret i Danmark, f.eks. i form af arbejde, uddannelse, sprogfærdigheder og medborgerskab belønnes, mens manglende vilje til integration trækker ned VKO skriver indledningsvis i begrundelsen: ”Der indføres et pointsystem, der tilskynder udlændinge til at blive integreret i Danmark, fx i form af arbejde, uddannelse, sprogfærdigheder og medborgerskab. Permanent opholdstilladelse kan således først opnås på det tidspunkt, hvor kravene er opfyldt. Permanent opholdstilladelse vil således fremover være udtryk for, at man har opnået en faktisk tilknytning til Danmark gennem konkrete resultater, og at man ikke gennem kriminalitet eller gæld til det offentlige har vendt ryggen til det danske samfund. Permanent opholdstilladelse kan dog tidligst meddeles, når udlændingen har haft lovligt ophold i Danmark i mere end de sidste 4 år.” Yderligere detaljer om pointsystemet og om karensperioder på grund af afsonet straf fremgår af selve forslaget. KOMMENTAR Det er dog svært for alvor at glæde sig over det, der på papiret ligner en lempelse af reglerne. For konsekvensen af forslaget kan meget nemt vise sig at være, at et meget stort antal flygtninge og indvandrere ikke vil være i stand til at opnå permanent opholdstilladelse her i landet. Det kan f.eks. vise sig overordentligt vanskeligt for torturofre og traumatiserede flygtninge, dårligt uddannede og uarbejdsdygtige nydanskere at opnå de 100 point, der bliver billetten til den forjættede permanente opholdstilladelse. Det er et forslag, der bryder med en af de helt grundlæggende værdier i vores samfund – nemlig, at ethvert menneske er værdifuldt, enestående og uerstatteligt, og at de grundlæggende rettigheder derfor bør gælde alle mennesker. Det er en del af den kristne kulturarv, som VKO ellers plejer at fremhæve i den såkaldte ”værdikamp”. Men det værdisæt ser ud til at være suspenderet, når det gælder muligheden for at få permanent opholdstilladelse i Danmark. Her ser VKO ikke på menneskets iboende værd, men derimod på menneskets bidrag til samfundsøkonomien. Det er en yderst farlig tankegang at bevæge sig imod på, for den vil uvilkårligt føre til større og større ulighed i samfundet. Når menneskets værdi måles i dets nytteværdi, er det svært at fastholde de seneste årtiers tradition for fællesskab og solidaritet i det danske samfund. Man kan frygte, at de ressourcestærke og arbejdsduelige vil blive privilegeret og forfordelt på bekostning af omsorgen for mindre stærke medborgere. Det vil opstå en ulighed i rettigheder – og det vil højst sandsynligt også forstærke den økonomiske ulighed. VKO har ved præsentationen af udlændingeaftalen fremhævet netop dette forslag som nytænkning på udlændingeområdet. Det har partierne for så vidt ret i. For i og med, at man bryder med årtiers tradition for menneskelig omsorg, kan man godt tale om nytænkning. Men der er ikke tale om en nytænkning af det gode. Tværtimod ser vi en liberalistisk nytænkning på linje med en række andre initiativer fra regeringens side, der har medført større ulighed i samfundet og vanskeligere forhold for mange af de fattigste iblandt os.
16) Retten til kontanthjælp VKO skriver: ”Det er vigtigt at understrege, at indvandrere i overensstemmelse med reglerne i aktivloven først har ret til fuld kontanthjælp, når indvandreren har boet lovligt i Danmark i 7 af de sidste 8 år, og har haft ordinær fuldtidsbeskæftigelse i en tid, som sammenlagt svarer til fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 8 år. Begge betingelser skal være opfyldt for at overgå fra starthjælp til kontanthjælp.” KOMMENTAR Men understregningen kan tages som en bekræftelse af, at en del af VKO’s udlændingepolitik i virkeligheden går ud på at gøre tilværelsen så besværlig som mulig for de flygtninge og indvandrere, der har fået ophold i Danmark. Men hvad skal disse negative signaler tjene til?
17) Mere effektiv hjemsendelse af udenlandske hjemløse uden lovligt ophold VKO skriver: ”Personer, der ikke opholder sig her i landet på lovligt grundlag, skal udrejse af landet. Dette gælder også hjemløse udlændinge, der kommer hertil uden midler og som ikke kan betale for deres eget ophold. Som det fremgår af regeringens arbejdsprogram, vil det derfor nærmere blive undersøgt, hvordan hjemsendelse af udenlandske hjemløse uden lovligt ophold kan gøres mere effektiv.” KOMMENTAR
18) Skærpede udvisningsregler vedrørende socialt bedrageri og vedrørende omfattende forstyrrelse af den offentlige orden, der blev gennemført ved lømmelpakken og udlændingeaftalen af 6. november 2009 VKO skriver: ”Misbrug, hvor personer med opholdstilladelse oppebærer sociale ydelser i Danmark, samtidig med at de oppebærer indkomst i udlandet, er ikke acceptabelt. Der skal være en udvidet adgang til at udvise udlændinge, der idømmes ubetinget frihedsstraf for socialt bedrageri, uanset frihedsstraffens længde og uanset varigheden af udlændingens ophold i Danmark. Der er også behov for at sætte konsekvent ind over for personer, der medvirker til at optrappe situationer i forbindelse med uroligheder ved at begå hærværk eller forhindre politiet i at udføre deres arbejde. Grov forstyrrelse af den offentlige ro og orden er forsøg på at destabilisere den danske samfundsorden, og det skal mødes med konsekvens. Regeringen har allerede styrket indsatsen ved at fremsætte lovforslag om at skærpe straffelovens regler på dette område. Lovforslaget blev vedtaget den 26. november 2009 (Lov nr. 1107 af 1. december 2009). Den styrkede indsats mod omfattende forstyrrelse af den offentlige orden følges op ved tilsvarende at skærpe udvisningsreglerne således, at der skal være adgang til at udvise udlændinge, der idømmes ubetinget frihedsstraf efter de nye skærpede regler i straffeloven, uanset frihedsstraffens længde og uanset varigheden af udlændingens ophold i Danmark.” KOMMENTAR Det gælder for det første mennesker med opholdstilladelse i Danmark, som begår socialt bedrageri. For det andet gælder det udlændinge, som medvirker til uroligheder og hærværk. I begge tilfælde ønsker VKO, at det skal være muligt at udvise mennesker, der idømmes en ubetinget frihedsstraf for disse forseelser – uanset frihedsstraffens længde og uanset varigheden af deres ophold i Danmark. Selvfølgelig skal socialt bedrageri og forstyrrelse af den offentlige ro og orden straffes. Men er meget betænkeligt – og kritisabelt – at man vil indføre en automatik, således at idømmelsen af en ubetinget frihedsstraf fører til udvisning af Danmark. Det er et brud med retstraditionen om, at enhver sag afgøres individuelt i forhold til omstændigheder, der er forbundet med den konkrete sag. Det er i den sammenhæng meget kritisabelt, at man pr. automatik vil udvise uden at skele til personens tilknytning til Danmark og uden at vurdere udvisningen i forhold til frihedsstraffens længe. Dette at blive udvist er i sig selv en hård dom, og det er en tillægsstraf, der kun kan idømmes udlændinge. Derfor er der her tale om en forskelsbehandling i forhold til danskere, der begår tilsvarende forbrydelser. Men hvis man oven i købet ikke vurderer spørgsmålet om udvisning i forhold til, hvor længe personen har opholdt sig i Danmark, hvordan vedkommendes familietilknytning i øvrigt er her i landet, og i forhold til frihedsstraffens længde, så er man derude, hvor man afskærer udlændinge fra at nyde godt af almindeligt gældende retsprincipper.
Syv forslag i afsnittet ”Integration og medborgerskab”
19) Ændring af formålsparagraffen i integrationsloven for at understrege, at det forventes, at enhver, der har ophold i Danmark, opnår kendskab til dansk kultur, bidrager til samfundet, og for at tilskynde den enkelte til at blive integreret VKO skriver: ”Integrationsindsatsen skal tage udgangspunkt i den enkeltes eget ansvar for en vellykket integration. Integrationsloven skal således sikre, at nyankomne udlændinge deltager i det danske samfundsliv i overensstemmelse med samfundets grundlæggende normer og værdier, at de opnår kendskab til disse værdier og dansk kultur, og at de er opmærksomme på, at en vellykket integration er en forudsætning for tidsubegrænset opholdstilladelse.” KOMMENTAR For det første er det en stor misforståelse at lægge ansvaret for en vellykket integration over på nogle enkelte menneskers skuldre. Vi har alle et ansvar for, at integrationen lykkes. Nydanske indvandrere og flygtninge har selvfølgelig ansvar for at lære dansk og sætte sig ind i vores kultur. Modsat har vi danskere ansvar for at tage godt imod vores nye medborgere. Når vi som samfund kræver, at nydanskere lærer at begå sig på dansk, påhviler det samfundet at sørge for, at der er et tilstrækkeligt antal sprogkurser med uddannede sproglærere, der kan sikre en danskundervisning af den nødvendige kvalitet. Det er også samfundets ansvar at sikre, at nydanskere ikke diskrimineres – f.eks. i at få adgang til uddannelse og arbejde. Som enkeltpersoner har vi ansvar for at møde vores nye medborgere med åbenhed. Vi bør lære at forstå deres kulturelle og religiøse særpræg samtidig med, at vi kan fortælle dem om vores særpræg og traditioner. Målet er ikke, at vi skal være ens, men at vi gennem en fælles forståelse får respekt for hinandens kultur og religion. Den slags samtaler kan nedbryde fordomme og fjerne den skepsis, som man meget naturligt kan have i forhold til mennesker, man ikke kender, og som i det hele taget er velkendt, når vi står over for noget nyt. Ved at møde ”nye” med åbenhed kan vi afmontere vores fremmedfrygt. Hvis vi derimod lukker os inde, kan fremmedfrygten nemt skabe grobund for et egentligt fremmedhad. Det sidste har i alt for høj grad været tilfældet herhjemme, hvor fremmedhadet har spredt sig som gift for integrationen. For det andet får man indtryk af, at VKO mener, at udlændinge skal blive som os danske for at få en tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark. Hvordan skal man ellers forstå formuleringen om, at integrationsloven skal sikre, at ”nyankomne udlændinge deltager i det danske samfundsliv i overensstemmelse med samfundets grundlæggende normer og værdier”, og, at ”at en vellykket integration er en forudsætning for tidsubegrænset opholdstilladelse”? Derfor bliver man i tvivl om, hvorvidt regeringen i grunden ønsker integration af nydanskere – eller om den i virkeligheden ikke nærmere foretrækker en assimilation? Ordet integration betyder ifølge Nydansk Ordbog at ”få nogen eller noget til at indgå i noget andet, så de bliver en del af en overordnet helhed”. Modsat ordet assimilation, der betyder ”kulturel tilpasning af en befolkningsgruppe til en anden gruppe = indlemning”. En væsentlig forskel på de to ord er, at en integration indebærer, at der sker en påvirkning begge veje mellem de to parter, der indgår i integrationsprocessen. De to parter påvirker hinanden. Denne proces kan f.eks. illustreres med billedet af en mand og en kvinde, der gifter sig. De vil hver især med deres personligheder, livsstil m.v. påvirke ægteskabet, således at deres fælles tilværelse som ægtepar bliver anderledes, end den ville have været, hvis de fortsat havde levet hver for sig. Men manden er fortsat mand, og kvinden er fortsat kvinde. Integration forudsætter en gensidig respekt begge parter imellem. Hvis den ene part alene stiller krav til den anden part, bliver der tale om en ensidig tilpasning, hvor det ikke længere handler om integration, men om assimilation. Men er det ikke netop en sådan tilpasning, regeringen ønsker af nydanske indvandrere og flygtninge? – og er det i virkeligheden ikke falsk varebetegnelse, når VKO taler om, at integrationen har været til serviceeftersyn. Serviceeftersynet, der kaldes nytænkning, består nærmere i, at regeringen har erstattet integration med assimilation – og dermed forsøger at ensrette befolkningen. Spørgsmålet er derfor også, om det bliver ved med at give mening at have en integrationsministeren, når nu regeringens politik mere handler om assimilation?
20) Integrationsloven, der i dag omfatter flygtninge og familiesammenførte, udvides til også at omfatte udlændinge, der kommer her til landet som led i beskæftigelse eller studier VKO skriver: ”Udvidelsen af personkredsen skal ses på baggrund af det skift i indvandringsmønstret, som er sket siden 2001, hvor antallet af flygtninge og familiesammenførte er faldet, mens antallet af udenlandske arbejdstagere er steget. Nogle af de udenlandske arbejdstagere er her i en kortere periode, andre bliver i Danmark i mange år. Med udvidelsen markeres, at udenlandske arbejdstagere skal tilbydes integrationsfremmende aktiviteter i den periode, de er i landet.” KOMMENTAR
21) Målgruppen for tilbuddet om danskuddannelse tydeliggøres således, at det klarere fremgår, at også EU-borgere og deres ægtefæller skal tilbydes danskuddannelse under ophold her i landet VKO skriver: ”Den nye indvandring kommer bl.a. fra en række EU-lande. EU-borgere – og deres medfølgende familiemedlemmer – skal have samme tilbud som andre udlændinge, der tager ophold her i landet. Udvidelsen af integrationslovens personkreds omfatter derfor også udlændinge med opholdsret i medfør af EU-reglerne. Samtidig præciseres danskuddannelsesloven, således at EU-borgere og deres medfølgende familiemedlemmers adgang til danskuddannelse fremgår klarere.” KOMMENTAR
22) Indførelse af et kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie VKO skriver: ”For at sikre, at nyankomne udlændinge får et grundigt kendskab til det danske samfund, indføres der et kursus om danske samfundsforhold og dansk historie og kultur. Kurset skal tilbydes alle voksne nyankomne udlændinge som led i deres introduktionsprogram for at forbedre den enkelte udlændings muligheder for at deltage aktivt i det danske samfundsliv. Kurset skal også ses i sammenhæng med, at det fremover bliver et pointgivende kriterium ved meddelelse af permanent opholdstilladelse, at udlændingen har bestået en medborgerskabsprøve, der viser udlændingens fortrolighed med danske forhold og dermed graden af udlændingens integration.” KOMMENTAR Sætningen om, at udlændinge skal bestå en prøve, ”der viser udlændingens fortrolighed med danske forhold og dermed graden af udlændingens integration”, kan godt virke bekymrende, for der er ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem at være fortrolig med danske forhold og graden af integration. Man kan sagtens være godt integreret uden at kende ret meget til Danmark historie. Modsat kan man have et rigtig godt kendskab til danske forhold, men alligevel leve en isoleret tilværelse.
23) Indførelse af en pligt for kommunerne til at give alle nyankomne udlændinge, der forsørges af deres ægtefælle, et beskæftigelsesfremmende tilbud om f.eks. virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud eller kortere uddannelsesforløb VKO skriver: ”Initiativet har til formål at styrke integrationsindsatsen over for familiesammenførte udlændinge. Kommunerne får pligt til at give nyankomne familiesammenførte udlændinge, der står uden for arbejdsmarkedet, men som ønsker at opnå beskæftigelse, et beskæftigelsesrettet tilbud for dermed at styrke deres integration i det danske samfund. Pligten til at give beskæftigelsesfremmende tilbud vil tillige omfatte personer omfattet af Beskæftigelsesministeriets lovgivning.” KOMMENTAR
24) Forenkling af reglerne om opfølgning på integrationskontrakten og en mere overskuelig udformning af integrationslovens ydelsesregler VKO skriver: ”Reglerne i integrationsloven om opfølgning på integrationskontrakten forenkles, således at opfølgningen målrettes de dårligt integrerede udlændinge, mens udlændinge, der udviser vilje til integration og er i beskæftigelse eller i uddannelse, ikke skal følges med samme intensitet. Der foretages endvidere en forenkling af lovens ydelsesregler, således at kommunernes sagsbehandling lettes, samtidig med at den enkelte udlændings pligt til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet og deltage i integrationsfremmende aktiviteter markeres og fremgår klart af integrationsloven.” KOMMENTAR
25) Samlet ghettostrategi VKO skriver: ”Parterne bemærker sig, at det af regeringens arbejdsprogram fremgår, at der vil blive udarbejdet en samlet ghettostrategi, der sætter målrettet ind over for både fysiske rammer og beboer-sammensætningen i ghettoområder, og som bl.a. skal gøre det lettere at rive ”sorte pletter” ned. Parterne er enige om at prioritere dette område og ønsker sagen fremmet mest muligt.” KOMMENTAR
Læs mere > Hent udlændingeaftalen af 15. marts 2010 mellem VK-regeringen og Dansk Folkeparti Copyright © Bent Dahl Jensen - www.multisamfund.dk |
|