ARTIKEL
Artiklen er skrevet den 18. juni 2010

Demonstration for en anstændig asylpolitik

Tekst og foto: Bent Dahl Jensen

”Nu er det nok – Tag ansvar – Sig fra!”

Sådan lød opråbet på invitationen fra Bedsteforældre for Asyl til at deltage i demonstrationen torsdag den 17. juni på Christiansborg Slotsplads for en anstændig asylpolitik.

Der blev sagt fra! I taler, gennem sang og musik og ved opbakningen fra de fremmødte mennesker på slotspladsen.

”Fra slemt til værre”
- Det er gået fra slemt til værre, sagde medlem af EU-Parlamentet Margrete Auken, SF, idet hun refererede til en tilsvarende demonstration for et år siden, hvor hendes bror – nu afdøde folketingsmedlem Svend Auken – talte.

- Mon ikke mange husker hans bevægende formulering:

”Dette er ikke om love og paragraffer Dette er om mennesker, medmennesker. Dette er om at sætte mennesket først og vise barmhjertighed. Mister vi evnen til inde bag den fremmede fremtoning at genkende os selv som fædre, mødre, søskende, børn, har vi sat vores medmenneskelighed og medfølelse over styr. Så har vi udtørret de dybeste kilder i vores sind.”

- Siden er det gået fra slemt til værre: Rydningen af Brorsonskirken var et chok – selv i det gamle Østtyskland lod man folk være i fred i kirkerne, skønt de, der dengang søgte kirkeasyl, faktisk var en trussel mod det kommunistiske regime. hvad de irakiske asylsøgere jo aldrig var mod Danmark. Og så måden det sket på: om natten, som om de arme irakere ikke havde oplevet nok af den slags i deres liv. Og så oveni et politi, der tæskede løs på demonstranter – og bagefter kun fik ros af regeringen.

- Vi har stadigvæk en asylpolitik, som får folk ude i verden til at spærre øjnene op: Danmark omgås FN’s flygtningekonvention, som en fiffig selskabstømmer omgås skattelovgivningen: den presses tid det absolut yderste, sagde Margrete Auken.
> Link til hele talen

”Skam over Danmark”
Inge Genefke fra Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT) konstaterede i sin tale, at tidligere tiders opbakning til kampen for torturofre – som hun oplevede den under statsministrene Anker Jørgensen, Poul Schlüter og Poul Nyrup Rasmussen – har ændret sig.

- Foruden nådeløs ligegyldighed er der nu tale om bevidst ondskab. Direkte ondskab mod mennesker, der har lidt usigeligt – og stadig lider! I dag udøver den danske regering bevidst en umenneskelig, tarvelig og grov behandling af sårbare personer. Skam over Danmark.

- Nu er der tale om bevidst ondskab. Direkte ondskab mod mennesker, der har lidt urimeligt, og som stadig lider. Skam over Danmark, sagde Inge Genefke. Med et par citater fra Dina Yafasovas bog ”Dagbog fra Sandholm” gav hun eksempler på, hvordan ”jævne danskere i officiel funktion har overtrådt de mest basale etiske regler for anstændig opførsel”.

Inge Genefke kommenterede også de seneste ændringer i lovgivningen på udlændingeområdet:

- Lovens udtalelser om lægeerklæringer er direkte fornærmende. Skam over Danmark.

- Man kan opfatte loven som en forlængelse af regeringens udtalte had mod fremmede, specielt muslimer, og mod de svageste flygtninge. Men det er værre: For første gang i den nyere Danmarkshistorie defineredes en hel gruppe som mindreværdige og fik frataget deres rettigheder. Det var præcis, hvad Hitler gjorde i 1930’erne.

- Det er ikke et diktatur, der bestemmer dette. Nej, det vedtages lovligt i den lovgivende forsamling. Det er på den måde, man skaber et diktatur. Efter min mening er Danmark i øjeblikket inde på den vej, der er fremmedfjendsk, kynisk og forrået, sagde Inge Genefke.
> Læs hele talen som kronik i Information den 18. juni 2010

”Vi kan aldrig gøre alle tilfredse”
Jonas Christoffersen, der er direktør for Institut for Menneskerettigheder, sagde indledningsvis, at flere havde advaret ham mod at tale ved demonstrationen, fordi de mente, at det ville så tvivl om instituttets politiske uafhængighed.

Han afviste kritikken og sagde, at han sagtens kan stille op og tale ved demonstrationen, selv om Institut for Menneskerettigheder ikke er enig i alt, hvad der bliver sagt fra talerstolen. Han henviste i den forbindelse til, at et af instituttets formål er ”at støtte frivillige organisationer og andre i opbygningen af menneskerettighedsdokumentation”.

- Det er centralt for os, at vi skal arbejde for menneskerettighederne, hverken mere eller mindre. Vi bliver tit kritiseret for ikke at være kritiske nok over for de danske myndigheder, og andre gange bliver vi kritiseret for at være for kritiske over for de danske myndigheder. Sådan er livet på Institut for Menneskerettigheder. Vi kan aldrig gøre alle tilfredse.

- Vi kan ikke hjælpe alle. Men vi kan hjælpe jer med at hjælpe alle. En af de ting, vi gør, er at samle viden om menneskerettighederne, så andre kan bruge dem.

- I 2009 udgav vi en udredning om forholdene for afviste asylansøgere og andre udlændinge i udsendelsesposition. I udredningen peger vi på en lang række forhold, som politikerne kunne kigge på, hvis de vil gøre forholdene bedre. Vi kunne ikke fra vores position – uden at have alle enkeltsagerne – sige, hvor menneskerettighedskrænkelserne opstår, men vi kan sige, at de vil opstå, og så må vi prøve at hjælpe andre – embedsmænd, dommere, advokater, organisationer og enkeltpersoner – med at gøre noget ved det, sagde Jonas Christoffersen.

Han kommenterede også den nye udlændingepakke, der i slutningen af maj blev vedtaget i Folketinget.

- Her skrev regeringen, at loven ikke gælder, hvis menneskerettighederne er krænket, og så vi lægge os tilbage i hængekøjen og sige, at det er meget udmærket, fordi så kan menneskerettighederne per definition aldrig blive krænket, fordi embedsmændene og dommerne vil lave de nødvendige undtagelser. Problemet er, at vi ikke ved, hvilke undtagelser de vil lave.

- Et eksempel: Man har sagt, at man vil lave undtagelser, hvis Handicap-konventionen tilsiger det. Hvad betyder det? Det står der ikke noget om i lovforslaget. Vi bad så regeringen om at komme med eksempler på undtagelser med henvisning til Handicap-konventionen. Udlændingeservice skrev fuldstændig det samme. De ønskede også, at politikerne forklarede, hvem der skal være omfattet af loven. Vi fik kun ét eksempel. Det er, at udlændinge med posttraumatisk stresssymptom (PTSD) skal undtages fra de nye regler om permanent opholdstilladelse, hvis deres sygdom gør, at de ikke kan opfylde reglerne.

- Det er nyt, at man nu anerkender, at PTSD er et handicap, der er omfattet af Handicap-konventionen. Det betyder, at man i forhold til reglerne om statsborgerskab skal lave en undtagelse for den her gruppe, og det ser vi frem til.

Jonas Christoffersen omtalte også de nye regler for at opnå humanitær opholdstilladelse. Efter de gældende regler, har myndighederne givet humanitær opholdstilladelse til mennesker, der var alvorligt syge, psykisk eller fysisk, hvis de pågældende ikke havde råd til at betale for medicinsk behandling i deres hjemland. Det ændres fra den 1. august. Efter de nye regler vil det være sådan, at myndighederne kan afvise at give humanitær opholdstilladelse, hvis ansøgeren har mulighed for at få den medicinske behandling i sit hjemland – også selv om vedkommende ikke har råd til at betale for behandlingen.

Jonas Christoffersen vurderer, at der i de kommende år vil blive udvist et par hundrede mennesker, fordi de efter de nye regler ikke vil få forlænget deres humanitære opholdstilladelse. Han understreger, at tallet er et skøn, da man ikke har kunnet finde ud af det præcise tal. Blandt andet ved man ikke, i hvilket omfang myndighederne vil tage hensyn til børn, der er syge.

Også brug for en moralsk genopretning
Advokat Anders Chr. Jensen, der er formand for Foreningen af Udlændingeretsadvokater, gav flere eksempler på, hvor svært det er for udlændinge at opnå familiesammenføring i Danmark. Han sagde, at der allerede kører en sag, hvor man mener, at Danmark handler i strid med internationale bestemmelser om retten til et familieliv.

Han sagde, at Den Europæiske Union er ved at udvikle sig til en varetager af grundlæggende menneskelige rettigheder i meget betydeligt omfang. Og der er også gode muligheder for, at disse rettigheder kan gennemtvinges i forhold til de danske myndigheder.

- EU har allerede meget omfattende regler for familiesammenføring. Mens det er ganske anderledes i Danmark, sagde Anders Chr. Jensen, som foreslog, at danske politikere adoptere de regler, der er vedtaget i EU.

Han sagde videre, at det siden juli 2004 næsten har været umuligt at få familiesammenføring med børn, så børnene kan komme til Danmark.

- Vi taler årligt om flere hundrede børn, der får afslag. Mange børn lever i Danmark uden papirer. Men det er ikke værdigt. Det er krænkende for familierne, sagde Anders Chr. Jensen. Foreningen af Udlændingeretsadvokater arbejder også på at få skabt en løsning på dette problem.

- Der bliver talt meget om økonomisk genopretning. Men der er også brug for en moralsk genopretning, så vi i dette land lærer at respektere andre mennesker – uanset religion, hudfarve, sprog og kulturelle skikke – som ligeværdige mennesker. Det må der rettes op på, og der venter et stort arbejde, sagde Anders Chr. Jensen.

Lejrkuller efter 14 dage
Tidligere overrabbiner Bent Melchior indledte med en personlig betragtning, hvor han henviste til, ”at det er 67 år siden, at dansk tolerance, dansk medmenneskelighed reddede mit liv”.

- Det har jeg ikke glemt, og jeg konstaterer, at Danmark i mange år har haft et godt ry ude i verden på grund af den uselviske aktion i 1943, og det holder jeg ikke op med at sige tak for.

- Vi kom til Sverige, hvor vi opholdt os 14 dage i en asyllejr. Men det var nok til at få lejrkuller. Det har jeg ikke glemt, når jeg besøger Sandholm og ser de mennesker, har siddet der år ud og år ind på den mest forbryderiske måde. Hvorfor i al verden kan vi ikke få de mennesker ud, så de kan få lov at virke i vores samfund? Jeg læste i dag, at der i første kvartal i år er kommet ca. 4.500 udenlandske arbejdere til Danmark. Men de hundreder, som sidder i lejrene vil vi ikke gøre brug af. Jeg synes, det er en skamplet, og jeg er glad for, at bedsteforældrene mødes ved Sandholm igen og igen. Bliv ved, indtil det virker.

Bent Melchior rettede videre en skarp kritik af Flygtningenævnet.

- Vi har et retssystem, som er et parallelsamfund til det, der egentlig er det danske retssystem. Det hedder Flygtningenævnet. Det ledes af en dommer, og så sidder der to bisiddere af hvilke, den ene er groft inhabil. For vedkommende er udnævnt af integrationsministeren og ved derfor, hvordan han eller hun skal agere. Flygtningenævnet fungerer som en højesteret, for dets afgørelser kan ikke appelleres. Det er en skamplet for vores retssamfund, og jeg synes, at det er synd, at der er folk fra retssystemet, der lader sig misbruge til at deltage i det cirkus, som kaldes Flygtningenævnet.

Bent Melchior kom videre ind på brugen af danske symboler i dagens samfund.
- Jeg vil så gerne fastholde det fornemme ved at være dansk. Derfor vil jeg fastholde, at det, vi foretager os (i forhold til flygtninge, red.) i allerhøjeste grad er udansk. Og så hjælper det ikke, at man omgiver sig med Dannebrogsflag og synger nationalsang, for symboler skal dække over noget reelt og en ordentlig behandling af flygtninge.

- Det har været karakteristisk, at når vi har taget ordet til fordel for flygtninge, så er der fra anden side blevet rejst skræmmekampagne om, at vi vil åbne Danmark som en ladeport og så vil hundredtusinder fra alle egne af jorden strømme til Danmark.
- Sludder og vrøvl. Vi har ingen planer om at åbne nogen ladeport. Vi har planer om, at det skal gå ordentligt til, og at de mennesker, som kommer inden for vores rækker, skal behandles ordentligt.

- Lad os være enige om, at vores vidunderlige symboler i dette land – til hvilke huset her (Christiansborg) hører som et af de helt væsentlige – at disse symboler skal stå for det, som det vil sige at være dansk, og lad os hjælpe vore politikere ved at støtte ved enhver mulighed lejlighed og på enhver mulig måde, at vi bliver anstændige mennesker, og at vores ry ude i verden bliver genoprettet. Hellere i dag end i morgen, sluttede Bent Melchior.

Som afslutning sang Donna Cadogan, hendes sangere og Arne Würgler "We shall overcome", og mange af de fremmødte deltagere dannede kæde på Christiansborg Slotsplads.

Læs mere

> Politik & samfund

^ Til top

www.multisamfund.dk