Netavisen Multisamfund.dk
 
 
Forside Om Multisamfund.dk Nyhedsbrev Kontakt Links
 
 
Asylansøgere & flygtninge
Indvandrere & integration
Politik & samfund
Religion & tro
 
 
>Asylansøgere & flygtninge

Artiklen er skrevet den 30. september 2010
- og senest redigeret den 30. september 2010

 

Asylansøger har i mere end to år været kastebold
mellem europæiske lande

AZ blev registreret som asylansøger i Grækenland på sin vej til Danmark. Danmark har allerede én gang sendt ham tilbage til Grækenland. Men hverken første eller anden gang har AZ fået sin asylsag behandlet i Grækenland. I over to år har han været kastebold mellem lande, der er omfattet af Dublin-forordningen.

Af Bent Dahl Jensen

På hjemmesiden Ny i Danmark, der er en fælles hjemmeside for Integrationsministeriet og Udlændingeservice, kan man læse følgende om Dublin-forordningen:

”Dublin-forordningen er en aftale mellem EU-landene, som skal sikre, at en asylansøgning, der indgives i et af EU-landene, behandles af ét og kun ét af landene. … Forordningen skal forhindre, … at en asylansøger bliver kastebold mellem landene, fordi ingen vil påtage sig ansvaret for at behandle hans/hendes ansøgning.”

AZ, der er asylansøger fra et land i Mellemøsten – og ønsker at være anonym – kan ikke genkende beskrivelsen på ”Ny i Danmark”. Tværtimod. Han har oplevet, at han netop på grund af Dublin-forordningen er blevet gjort til kastebold mellem Danmark og flere af de lande, der har tiltrådt Dublin-forordningen.

AZ søgte asyl i Danmark i september 2008. Der er nu gået mere end to år, og han har ikke på noget tidspunkt fået sin asylsag behandlet. AZ kom til Danmark via Grækenland, hvor han blev registreret som asylansøger – og samtidig fik besked på at forlade landet i løbet af 30 dage, uden at han fik behandlet sin asylsag.

Fængslet, slået og sparket af græske betjente
I sommeren 2008 flygtede AZ, der i en periode havde opholdt sig i Tyrkiet, til Grækenland med henblik på at rejse videre for at søge asyl i Nordeuropa. Han flygtede sammen med flere andre, der i båd blev sejlet til Grækenland. De blev alle taget af græsk politi, da de nærmede sig den græske kyst. AZ fortæller følgende om hændelsesforløbet: ”Politiet sparkede os og tvang os til at lægge os i bunden af båden og holdt os nede ved at sætte deres fødder på vores hoveder. Dernæst blev jeg tvunget over i deres politibåd, hvorefter de sank den båd, vi var kommet i. Jeg tilbragte hele natten liggende i bunden af politibåden, mens tre betjente med knipler holdt øje med os og sparkede os flere gange.”

Næste morgen blev han afleveret i en lejr, som han beskriver som ”en slags militærbase”. Her opholdt han sig i seks dage sammen med 50-60 mennesker – i et rum på ca. 50 kvadratmeter. ”Rummet blev låst om aftenen kl. 22 og åbnet igen kl. 7.30 om morgenen. Om dagen kunne vi bevæge os rundt på en del af lejren, men vi kunne ikke gå udenfor lejren. Her blev jeg slået i ansigtet to gange og tvunget til at afgive fingeraftryk.”

En dag, AZ bad om ekstra brød i lejren, blev han slået med en stok.

”Jeg blev ikke spurgt, om jeg ville søge asyl. Efter seks dage blev jeg indkaldt til møde og tvunget til at underskrive et dokument, hvori jeg lovede at forlade Grækenland i løbet af en måned.”

AZ forlod skyndsomt Grækenland. På baggrund af den hårdhændede behandling, han havde været udsat for som asylansøger i Grækenland, havde han ikke lyst til at blive længere end nødvendigt i Grækenland – og han havde, og har stadig ikke, lyst til at vende tilbage dertil.

Søgte asyl i Danmark i september 2008
Fra Grækenland rejste AZ via et par andre EU-lande til Danmark, hvor han søgte asyl i september 2008.

Men han har aldrig fået asylsagen behandlet. I Danmark konstaterede Udlændingeservice, at han allerede var registreret som asylansøger i Grækenland. Derfor bad man Grækenland om at tage AZ tilbage i henhold til Dublin-forordningen. Det accepterede Grækenland.

AZ ønskede imidlertid ikke at blive sendt til Grækenland på grund af den brutale behandling, han var udsat for under sit første ophold i Grækenland. For at undgå at blive sendt til Grækenland flygter AZ videre til Norge, hvor han søger asyl.

I Norge sker det samme: Udlændingemyndigheder kan se, at han er registreret som asylansøger i Grækenland, og derfor beder man Grækenland om at tage ham tilbage, så han kan få sin sag behandlet i ”første asylland”. Grækenland svarer ikke, men de norske myndigheder beslutter at udsende ham til Grækenland. Den mulighed foreligger, når der ikke bliver svaret inden for Dublin-forordningens tidsfrister.

Bliver sendt til Grækenland – og fængsles i lufthavnen
AZ er fortsat skræmt ved udsigten til igen at havne i et græsk fængsel. Derfor rejser han fra Norge, og kommer i foråret 2010 for anden gang til Danmark og søger på ny asyl. Han bliver efter nogen tid fængslet i Ellebæk, der er fængsel for frihedsberøvede asylansøgere. Herfra bliver han et par måneder senere sendt til Grækenland.

Ved ankomsten bliver AZ interviewet på græsk og engelsk, men uden tolk, og han forstår ikke meget af, hvad han blev spurgt om. Han bliver bedt om at skrive under på et dokument, som han ikke forstår. Han skriver alligevel under. Efter interviewet, der varede under fem minutter, bliver han fængslet i et kælderrum. Et døgn senere bliver han løsladt. Han bliver ikke henvist til et asylcenter, men må selv sørge for mad og i øvrigt klare sig selv. Han sover på gaden.

Sidst på sommeren er AZ atter tilbage i København. Efter at have overvejet sin situation og fremtid, henvender han sig til Udlændingeservice – og søger for tredje gang asyl i Danmark.

Det er i alt sjette gang i løbet af to år, at AZ søger asyl i et land, der er omfattet af Dublin-forordningen. Men i Grækenland, der er det land, som i henhold til forordningen skulle behandle hans asylsag, blev han udstyret med et dokument, der sagde, at han skulle forlade landet inden 30 dage. I de andre lande – Danmark og Norge – har man ikke kigget på hans asylsag. Her har man været fokuseret på at sende ham tilbage til Grækenland – og på at gennemføre en ledsaget udsendelse til Athen.

 

Læs mere

> Menneskerettighedsdomstol hindrer udsendelse af asylansøgere til Grækenland


AFSNIT 

> Fængslet, slået og sparket af græske betjente

> Søgte asyl i Danmark i september 2008

> Bliver sendt til Grækenland – og fængsles i lufthavnen

 
 
Dublin-forordningen

Dublin-forordningen er en aftale mellem EU-landene, som skal sikre, at en asylansøgning, der indgives i et af EU-landene, behandles af ét og kun ét af landene. Forordningen er omfattet af Danmarks retlige forbehold, men Danmark har tiltrådt forordningen med en parallelaftale.
Forordningen skal forhindre, at en asylansøger får behandlet sin ansøgning i flere EU-lande samtidigt, og forhindre, at en asylansøger bliver kastebold mellem landene, fordi ingen vil påtage sig ansvaret for at behandle hans/hendes ansøgning.

Dublin-forordningen trådte for Danmarks vedkommende i kraft den 1. april 2006 som afløser for Dublin-konventionen. Indholdet af Dublin-forordningen svarer i vidt omfang til Dublin-konventionen.

Forordningen placerer ansvaret
for en asylansøgning

Forordningen indeholder først og fremmest nogle kriterier for hvilket EU-land, der er ansvarligt for at behandle en given asylansøgning. Efter disse kriterier ligger ansvaret - i prioriteret rækkefølge - hos:

  1. Det land, hvor ansøgerens nærmeste familie allerede opholder sig.
  2. Det land, der eventuelt har udstedt en opholdstilladelse eller et visum til ansøgeren.
  3. Det første EU-land, som ansøgeren lovligt eller ulovligt er rejst ind i.
  4. Det land, hvor ansøgeren eventuelt allerede har ansøgt om asyl.

Hvordan bruges forordningen i praksis?
Når en udlænding kommer til Danmark og søger om asyl, har Nationalt Udlændinge Center (NUC) som det første til opgave at fastlægge asylansøgerens identitet, nationalitet og rejserute. Nationalt Udlændinge Center undersøger herunder, om ansøgeren allerede har været i kontakt med udlændingemyndighederne i et eller flere af de andre EU-lande. Hvis det er tilfældet, skal ansøgeren måske slet ikke have sin ansøgning behandlet i Danmark.

Hvis Udlændingeservice vurderer, at et andet EU-land på grundlag af Dublin-forordningen er ansvarlig for en asylansøgning, vil dette land normalt blive bedt om at overtage ansvaret for ansøgningen. Hvis det pågældende land påtager sig ansvaret, vil asylansøgeren blive overført til landet og få sin asylansøgning behandlet der.

Hvis det viser sig, at asylansøgeren allerede får en asylansøgning behandlet i et andet EU-land, vil han/hun blive ført tilbageført til dette land.

Sagsbehandlingstider
Den indledende sagsbehandling, hvor det bliver undersøgt, om en asylsag skal behandles i Danmark eller i et andet EU-land, tager i gennemsnit 3 måneder. Der kan dog gå op til 6 måneder. Dette tal gælder for de ansøgninger, der ender med at blive behandlet i Danmark.

Kilde: Ny i Danmark, 30. september 2010

 
 
 
 
 
 
 
  © Copyright: Netavisen Multisamfund.dk