Artiklen er skrevet den 12. september 2010
- og senest opdateret den 3. marts 2012

Parvin Jafari under interview i et af besøgsværeslerne i Ellebæk den 9. september 2010. En uge senere kunne hun forlade fængslet. Hendes sag bliver nu behandlet igen.

Asyl til afghansk kvinde,
der stod til tvangshjemsendelse

Parvin Jafari skulle have været udsendt til Afghanistan den 20. september 2010, men få dage før den berammede tvangshjemsendelse fik hun besked om, at hendes asylsag ville blive behandlet igen. Det skete på grundlag af nye oplysninger i sagen, herunder trusler fra herboende afghanere som følge af, at hun er konverteret til kristendommen og blevet gift med en iraner. Flygtningenævnet, der er anden og sidste instans i asylbehandlingen, gav hende asyl, da nævnet behandlede sagen den 28. februar.

Tekst & foto: Bent Dahl Jensen

Der er sket flere ting, som har ændret Parvin Jafaris situation, siden Flygtninge-nævnet den 2. december 2008 første gang gav hende afslag på asyl. Hun er konverteret fra islam til kristendommen og blev døbt i august 2009, hvor hun boede i Brovst Asylcenter. Hun har også været udsat for trusler i asylcentret, dels fordi hun begyndte at gå i kirke, dels fordi hun giftede sig med en iransk mand, som hun mødte i asylcentret. Truslerne kom blandt andet fra en afghansk mand, som nu er sendt tilbage til Afghanistan.

Eks-mand kommandant i Taleban
Parvin Jafari søgte asyl i Danmark den 21. januar 2008. Hun har til Udlændinge-service, der er første instans i behandlingen af asylsager, forklaret, at hun flygtede fra sin mand, der var lokal Taleban-kommandant, fordi hun frygtede for sit liv.

Parvin oplyste i forbindelse med asylansøgningen, at hun (og hendes forældre) flere gange afslog at gifte sig med Taleban-kommandanten, som hun ikke havde set tidligere. Men da han truede med at slå forældrene ihjel, giftede hun sig med ham. Parvin forklarede videre, at manden efter et stykke tid begyndte at slå og sparke hende. De boede sammen med mandens mor og tre søskende, som også chikanerede hende. Efter nogle år flyttede hun hjem til sin familie, fordi "hun ikke kunne klare mere".

Efter nogen tid blev hun og familien først opsøgt af svigermoderen, dernæst af nogle af mandens venner. De talte med faderen og truede med at dræbe ham, hvis hun ikke fulgte med tilbage til sin mand. Nogle dage senere kom manden sammen med nogle af sine venner. Faderen ville ikke lukke dem ind. Der lød skud, og faderen blev dræbt.

Dagen efter flygtede Parvin sammen med en af sine to brødre til Iran. Broderen fik arrangeret, at Parvin - som er analfabet - kunne rejse videre med fly til Tyskland. Herfra blev hun i bil kørt til Danmark, hvor hun søgte asyl den 21. januar 2008.

Parvin Jafari fik afslag af Udlændingeservice med den begrundelse, at hun havde givet divergerende forklaringer om, hvor hun og familien boede, da hendes far blev dræbt af hendes eks-mand. Afslaget blev den 2. december 2008 stadfæstet af Flygtningenævnet, der er anden og øverste instans i behandlingen af asylsager.

Konverterede til kristendommen
Mens Parvin Jafari boede i asylcentret i Tranum, begyndte hun at komme til gudstjenester og andre arrangementer i Bethaniakirken i Aalborg og i Pandrup Baptistkirke. Hun blev inviteret med af nogle iranere, som kom i kirken.

Hvorfor begyndte du at komme i kirken? Du kommer fra en muslimsk baggrund og kunne måske være bange for at gå ind i en kirke?
- Nej, jeg var ikke bange. Jeg elskede det. Jeg var glad for at være sammen med de andre mennesker.
- Den måde, man beder til Gud på, og så den følelse, man får, så man bliver forandret.
- Jeg ventede på, at det snart blev søndag, så jeg kunne komme i kirke, fortæller Parvin, da Multisamfund.dk talte med hende i september 2010 med en herboende iraner som tolk.

Efter at være kommet i kirkerne nogle måneder ønskede at blive døbt, og den 7. august 2009 blev hun døbt i Pandrup Baptistkirke.

Hvor lang tid kom du i kirken, før du blev døbt?
- Jeg kom i kirken fire-fem måneder, før jeg blev døbt, fortæller Parvin. Blandt sagsakterne er der papirer, som fortæller, at hun allerede i efteråret 2008 begyndte at komme til gudstjenester og andre arrangementer, så hun er nærmere kommet ni-ti måneder i kirken inden dåben.

I asylcentret mødte Parvin en iransk asylansøger, Majid Rohi, der søgte asyl i Danmark i september 2008. De blev forelsket og ønskede at blive gift. Men da de på grund af den danske lovgivning ikke kunne blive gift her, blev de viet telefonisk af en iransk myndighed den 29. juni 2009.

Blev truet og chikaneret i asylcentret
Efter vielsen og dåben begyndte Parvin og Majid at blive chikaneret og truet i asylcentret. Det var især Parvin, der var i skudlinjen.

- En afghansk mand kom og sagde en masse bandeord til mig, da han opdagede, at jeg var blevet gift med Majid, der er kristen. Det blev værre, efter at jeg blev døbt. Der blev mange gange spyttet efter os, når vi gik forbi.

- Vi fik trusselsbreve. Jeg viste dem ikke alle til Majid, for jeg var bange for, at han ville blive sur og gøre nogle forkerte ting. Det var min mening, at der ikke skulle opstå konflikt. Vi vil gerne leve. Vi ønsker ikke konflikt.

- Vi gik flere gange op på kontoret i asylcentret og sagde, at vi gerne ville flyttes, fordi vi blev forstyrret.

- Jeg sagde til Majid, at vi ikke kunne blive ved med at leve på den måde. Vi må stoppe og væk herfra. Derfor tog vi til Norge.

Så det var på grund af truslerne, at I rejste til Norge?

- Ja.

Parvin Jafari fortæller, at den mand, der truede hende i asylcentret, i mellemtiden er blevet sendt til Afghanistan, og derfor frygter hun, at han har udbredt oplysningerne om, at hun er blevet døbt og nu er kristen.

- Han har fortalt alle, at jeg er blevet døbt som kristen i en kirke, siger hun.

Sendt tilbage til Danmark - Parvin fængslet, Majid har fået asyl
Parvin og Majid blev registreret som asylansøgere i Norge den 5. oktober 2009. Da de allerede havde søgt asyl i Danmark, beder de norske udlændingemyndigheder Danmark om at tage Parvin og Majid tilbage i henhold til Dublin-forordningen.

Det accepterer Danmark, og den 11. maj 2010 kom Parvin og Majid tilbage til Danmark, hvor de indlogeres i Center Auderød. De bliver afhørt af Rigspolitiets udlændingeafdeling den 2. juni, hvor de bekræfter deres ønske om at søge asyl i Danmark. De bliver senere indlogeret i Hanstholm Asylcenter.

Parvin indkaldes til et møde i Center Sandholm den 17. august, og her bliver Parvin fængslet i henhold til udlændingelovens paragraf 36, stk. 1, ”idet politiet finder det nødvendigt for at sikre muligheden for afvisning, udvisning, overførsel eller udsendelse”.

Samme dag begynder hun at sultestrejke i protest mod fængslingen.

- Og fordi jeg bliver slået ihjel, hvis de sender mig til Afghanistan, siger Parvin til Multisamfund.dk den 9. september 2010. Hun afbryder sultestrejken efter 21 dage.

- Jeg har det rigtig skidt med at være her. Hvis Majid ikke kom og besøgte mig, ville jeg blive skør. Han har hjulpet mig rigtig meget, siger Parvin Jafari under interviewet i Ellebæks besøgsafdeling. Interviewet foregik ved hjælp af en herboende iraner som tolk.

Majid Rohi fik sin sag afgjort i slutningen af august 2010, hvor han fik opholdstilladelse i Danmark.

Ansøgning om genoptagelse imødekommes få dage før udrejsedato
Den 15. september 2010 beslutter Flygtningenævnet at genoptage Parvin Jafaris asylsag, og den henvises til fornyet behandling i Udlædingerservice. Det sker på grundlag af Parvins nye asylmotiv, herunder truslerne fra navngivne herboede afghanere. Dagen efter lsølades hun fra Ellebæk, hvor hun har siddet fængslet en måned.

I december 2010 var Parvin Jafari to gange til interview hos Udlændingeservice.

Nyt afslag i Udlændingeservice
Den 24. juni 2011 afgør Udlændingeservice den nye sag - og det ender med et nyt afslag til Parvin Jafari.

Afslaget begrundes blandt andet med, at hendes "konvertering ikke er kommet til hverken private personer eller myndighedernes kendskab i Afghanistan, hvorfor vi ikke finder at kunne lægge til grund, at du er konkret og individuelt forfulgt. I vurderingen heraf har vi videre lagt vægt på, at du ikke har modtaget trusler fra personer eller myndigheder i Afghanistan."

Det anføres videre: "Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at du har modtaget trusler under dit ophold i Danmark, henset til at disse trusler er modtaget i Danmark, og at du ikke har modtaget trusler siden oktober 2009." "Det kan ej heller føre til en ændret vurdering, at du mener, at ... (navnet på en navngiven afghaner, red.) allerede har spredt rygtet om dit ægteskab og din konvertering til Afghanistan, henset til at dette alene bygger på din formodning."

Udlændingeservice skriver, at Parvin Jafari ikke har modtaget truslere siden oktober 2009, hvilket stemmer overens med, at hun og Majid Rohi den 5. oktober 2009 søgte asyl i Norge på grund af truslerne, de havde modtaget i Danmark - og at de ikke siden har boet i det pågældende asylcenter.

Desuden skriver Udlændingeservice, at Parvin Jafari under sit ophold i Danmark har anvendt en afdød søsters identitet.

Parvin Jafari venter nu på, at sagen bliver behandlet i Flygtningenævnet. Det sker den 28. februar 2012.

Spørgsmål om identitet spiller en vigtig rolle
Spørgsmålet om Parvin Jafaris identitet spiller en vigtig rolle i sagen. Det fremgår af de to interview, Parvin var til hos Udlændingeservice i december 2011 - og af afgørelsen i samme instans et halvt år senere.

Parvin Jafari konfronteres ved begge interview med oplysningerne fra det afghanske indenrigsministeriums ID-kontrolenhed om, at hun i virkeligheden hedder Seema, og at Parvin er navnet på hendes afdøde søster. Parvin afviser gentagne gange begge dele ved de to interview.

Den navngivne mand (SM), der har skrevet trusselsbreve til Parvin Jafari, dukker op i flere roller ved interviewene i Udlændingeservice. Politiet kender SM under identiteten SA. De afghanske myndigheder skriver, at SA er gift med Parvin, og at hun har oplyst et forkert navn på sin mand i Afghanistan. Det fremgår af samtalereferatet af interviewet i Udlændingeservice den 7. december 2011, at SA er identisk med en afghansk mand, der blev tvangshjemsendt i juni 2009 - og at SA ifølge politiet er gift med Parvin.

Parvin siger ved interviewet, at det "underligt, at hun ikke boede sammen med (SA), såfremt de var ægtefæller" - og at de, såfremt de havde været der sammen som ægtefæller, ville have søgt asyl sammen.

Af interviewet hos Udlændingeservice den 7. december 2011 fremgår det, at manden SA både skulle være gift med Parvin Jafari, være afsender af trusselsbreve til hende og tvangsudsendt til Afghanistan i juni 2009. Samtidig anfører Udlændingeservice i afslaget den 24. juni 2001, at "det alene beror på din formodning", at SM (identisk med SA) efter Parvins Jafaris mening "allerede har spredt rygter om dit ægteskab og din konvertering til Afghanistan".

Asyl
Flygtningenævnet behandlede sagen den 28. februar 2012, og her fik Parvin Jafari asyl - og dermed opholdstilladelse i Danmark.

Flygtningenævnet lægger i sin afgørelse til grund, at Parvin Jafari er konverteret til kristendommen og blevet gift med en iraner.

Det lægges endvidere til grund, at hun er blevet profileret i Danmark som følge af sin konvertering, og at dette også er kommet til kendskab hos nogle af de afghanske asylansøgere.

Endelig lægges det til grund, at SM/SA efter udsendelsen til Afghanistan har kontaktet de afghanske myndigheder, og at myndighederne og måske også ansøgerens familie er blevet bekendt med hendes konvertering og ægteskab med en kristen iraner.

"Under disse omstændigheder har ansøgeren sandsynliggjort, aat hun ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for myndighedsforfølgelse som følge af sin konvertering til kristendommen, og hun opfylder derfor betingelserne for at få asyl efter udlændingelovens 7, stk. 1," hedder det i Flygtningenævnets afgørelse.

Læs mere

> Mange kristne konvertitter får afslag på asyl

> Afghansk konvertit fik asyl efter klage til FN's Menneskerettighedskomité

> Farligt at være kristen i Afghanistan

> FN's flygtningeorganisation: Afghanske konvertitter risikerer forfølgelse

> Konverteret asylansøger forsøgte selvmord efter overfald i asylcenter

> Afvist afghansk asylansøger frygter for sit liv, hvis han sendes tilbage til sit hjemland