Artiklen er skrevet den 19. august 2011

Afghansk konvertit fik asyl
efter klage
til FN’s Menneskerettighedskomité

En afghansk konvertit fik i 2009 genoptaget sin sag ved Flygtningenævnet efter klage til FN’s Menneskerettighedskomité – og han fik opholdstilladelse, da sagen blev behandlet anden gang.

Af Bent Dahl Jensen

Den afghanske asylansøger, der endte med at få asyl, kom til Danmark i 2004. Han fik afslag, da Flygtningenævnet i 2005 behandlede hans asylsag. Flygtningenævnet er anden og øverste instans i asylbehandlingen. Året efter konverterede han fra islam til kristendommen og søgte på den baggrund om at få genoptaget sin sag. Det afslog Flygtningenævnet i efteråret 2006.

Klage til FN’s Menneskerettighedskomité
Dette afslag blev indbragt for FN’s Menneskerettighedskomité, idet ansøgerens advokat gjorde gældende, at en udsendelse af den afviste afghanske asylansøger til Afghanistan ville udgøre en krænkelse af artikel 18 om religionsfrihed i FN’s Konvention om borgerlige og civile rettigheder. Advokaten anførte, at ”ansøgeren vil være i en reel risiko for at blive udsat for inhuman og nedværdigende behandling omfattet af konventionens artikel 7, idet ansøgeren er konverteret til kristendommen og tilhører en familie, som har tætte bånd” til en islamisk organisation.

Den danske regering anførte i foråret 2007 i sine bemærkninger til sagen, at Menneskerettighedskomitéen burde afvise sagen som ”utilstrækkeligt begrundet”.

Over halvandet år senere – januar 2009 – anmoder Justitsministeriet Flygtningenævnet om en udtalelse, fordi Menneskerettighedskomitéen har bedt regeringen om en udtalelse til et processkrift fra asylansøgerens advokat.

Advokaten skriver i sit brev blandt andet, at asylansøgeren i den periode, der er gået efter hans konvertering i 2006, har været udsat for trusler fra herboende muslimer på grund af sin konvertering til kristendommen. Advokaten skriver, at et større antal herboende muslimer kender til ansøgerens konvertering, og at det afghanske samfund i Danmark jævnlig har kontakt med hjemlandet, og at der derfor er en reel risiko for, at man i den afghanske befolkning har fået kendskab til ansøgerens konvertering. Advokaten fremsender samtidig en erklæring fra en præst, som oplyser, at ansøgeren er aktivt medlem af præstens kirke og deltager i kirkens aktiviteter.

Godt et halvt år senere – i august 2009 – beslutter Flygtningenævnet at genoptage sagen. Dermed kommer sagen ikke til behandling i FN’s Menneskerettighedskomité.

Asylsagen blev genoptaget
I midten af november 2009 beslutter Flygtningenævnet at give den afghanske konvertit asyl i Danmark. I afgørelsen hedder det blandt andet, at oplysningerne om ansøgerens faste og vedholdte tilknytning til en kristen kirke og konvertering til den kristne tro ”har afgørende betydning”.

”Nævnet finder derfor efter en samlet vurdering af de oplysninger, der nu foreligger for nævnet, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan, hvor han må antages at være uden familienetværk og uden støtte i sin tidligere omgangskreds, vil kunne risikere en forfølgelse grundet sin kristne tro og tilhørsforhold, hvilken forfølgelse de afghanske myndigheder må antages ikke at kunne beskytte ansøgeren imod,” hedder det videre i Flygtningenævnets afgørelse.