Forside Om Multisamfund.dk Nyhedsbrev Kontakt Links
 
 
Asylansøgere & flygtninge
Indvandrere & integration
Politik & samfund
Religion & tro
 
 
>Asylansøgere & flygtninge

Artiklen er skrevet den 17. oktober 2011
- senest redigeret 21. november 2011

 

Ingen offentlige kristne kirker tilbage i Afghanistan

Den sidste offentlige kirke blev ødelagt i marts 2010, fremgår det af den seneste rapport fra det amerikanske udenrigsministerium om international religionsfrihed.

Af Bent Dahl Jensen

Der er ifølge det amerikanske udenrigsministerium ikke en eneste offentlig kristen kirke tilbage i Afghanistan. Den sidste offentlige kirke blev ødelagt i marts 2010. Kirkens 99-årige lejeaftale blev ikke beskyttet af retssystemet, og kirken blev ødelagt af ejeren af grunden, hvor kirken lå. Kristne udlændinge er nu henvist til at gå til gudstjeneste på f.eks. udenlandske militærbaser eller den italienske ambassade. Det fremgår af den seneste rapport fra USA's udenrigsministerium om international religionsfrihed. Rapporten, der udkom den 13. september 2011, dækker perioden fra 1. juli til 31. december 2010.

Ifølge rapporten anslås det, at der er mellem 500 og 8.000 kristne i Afghanistan. Langt hovedparten af befolkningen er muslimer, 80 procent sunnier og 19 procent shia. Mindre end en procent tilhører andre religioner. Ud over det kristne mindretal er der 3.000 sikher, over 400 bahaier, 100 hinduer - og man har kendskab til én jøde.

Religionsfriheden er svækket - især for kristne
I rapporten står der, at respekten for religionsfrihed er blevet mindre - såvel i lovgivningen som i praksis især i forhold til kristne grupper og enkeltpersoner.

I maj 2010 sendte en afghansk tv-station video-optagelser af kristne konvertitter, der blev døbt. Optagelserne blev genudsendt hver aften gennem en hel uge. Efterfølgende rettede to medlemmer af parlamentet offentligt angreb imod kristne. Kristne enkeltpersonr og kristne grupper kom i søgeluset, og mindst to personer, der er konverteret fra islam til kristendommen, bleb holdt i forvaring af myndighederne ved periodens udløb. De pågældende er senere - efter stor mediebevågenhed - blevet løsladt, men rapporten slår fast, at den afghanske regerings manglende beskyttelse af disse grupper og enkeltpersoner har bidraget til en forringelse af religionsfriheden i landet.

 

Læs mere

> USA's Udenrigsministeriums rapport om religionsfrihed i Afghanistan
- offentliggjort 13-09-2011 (dækker perioden 1. juli - 31. december 2010)


 

 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
  © Copyright: Netavisen Multisamfund.dk