Artiklen er skrevet den 4. august 2011
- og senest redigeret den 5. december 2011

Konverteret asylansøger forsøgte selvmord efter overfald i asylcenter

Afghansk asylansøger, der er konverteret fra islam til kristendommen, oplevede chikane og overfald i asylcentret - og det pres førte til, at en dag forsøgte at tage sit eget liv.

Af Bent Dahl Jensen

Habib Karimi, der er afghansk asylansøger, fortæller detaljeret om sin flugt fra Afghanistan, som i juli 2010 førte ham til Danmark. Vi sidder – sammen med en iransk bekendt, der tolker samtalen – i Bethesda, tæt ved Nørreport, hvor Habib sammen med andre asylansøgere hver mandag deltager i undervisning og samtaler om den kristne tro. Blandt deltagerne er en gruppe afghanere og iranere, som er konverteret til kristendommen – før eller efter flugten fra deres hjemland.

I nogle tilfælde er konverteringen en af grundene – måske endda hovedårsagen – til, at de pågældende flygtede. Andre er først kommet til tro, efter at de kom til Danmark eller et andet europæisk land. Men som frafaldne muslimer tør de ikke vende tilbage til deres hjemland, hvor de risikerer udstødelse, forfølgelse – og måske endda at blive dræbt.

Det gælder også Habib. Han kom til tro, mens han boede i Afghanistan, og han frygter for sit liv, hvis han sendes tilbage til Afghanistan.

Habib har oplevet, at han også her i landet kan blive udsat for vold og chikane. Han er blevet overfaldet i asylcentret, hvor han bor, af en afghansk asylansøger. En anden asylansøger i centret har chikaneret Habib ved at bande ad ham. De to asylansøgere er siden blevet flyttet til andre asylcentre.

Lige nu oplever Habib ingen problemer i asylcentret på grund af sin konvertering, men før sommerferien forsøgte han at tage sit eget liv i asylcentret på grund af chikanerier. Selvmordsforsøget lykkedes ikke. Men overfaldet og chikanerierne viser, at det har haft ubehagelige omkostninger for Habib at konvertere fra islam.

Alligevel siger Habib, at han ikke er bange for at fortælle om sin tro. I asylcentret inviterer han andre med til gudstjenester og møder, hvor der undervises om kristendom på farsi, som også forstås af en del afghanere. Han siger videre, at han gerne – hvis Afghanistan bliver frit – vil tage derned og forkynde om Jesus.

Lyttede til ”farligt stof” – og så tre hvidklædte mænd i en drøm
Habib flygtede, fordi han i Afghanistan fattede interesse for kristendommen. Han kom i kontakt med to kristne en dag, han var inde i hovedstaden Kabul, der ligger halvanden timers kørsel fra Logar, hvor han boede. Han fik et kassettebånd af de kristne, hvor han kunne høre mere om Gud og den kristne tro. Han fik også telefonnummeret til en af mændene – og han fik at vide, at han skulle passe på, for det var ”farligt stof”. Efter at have lyttet til kassettebåndet, ringede Habib til manden, fordi han gerne ville høre mere. Han begyndte at mødes regelmæssigt med en lille gruppe kristne. Det foregik privat forskellige steder i Kabul. Han fik flere kassettebånd.

En nat havde Habib en drøm, hvor han så tre mænd i hvide klæder i et hvidt hus. De lagde hænderne på ham – en lagde sin hånd på hans venstre skulder, en anden lagde hånd på højre skulder, og den tredje lagde hånd på hans hoved. Mens de i drømmen lagde hænder på ham, begyndte han at græde. Næste dag fortalte han sin mor om drømmen. Moderen sagde, at hun ikke kunne forklare drømmen, men at det var en god drøm, han havde haft.

Habib fortsatte med at mødes med de kristne, der havde givet ham båndene, og han siger, at det var gennem dem, han blev overbevist om den kristne tro.

Frygtede for svogerens reaktion
Habibs svoger fik nys om Habibs interesse for kristendommen. Svogeren opdagede nemlig båndene en dag, han kom på besøg, hvor Habib ikke var hjemme, og han spurgte senere Habib, hvad det var han lyttede til. Habib sagde afvisende, at det ikke var hans bånd.

Svogerens mistanke blev dog forstærket. En dag, hvor han var på besøg, kom der en sms til Habib, mens de var ude i en frugtplantage. Habib var i gang med at plukke frugt, og svogeren tog mobiltelefonen og læste sms’en. Det var en besked fra de kristne. Svogeren spurgte, hvem det var, og Habib sagde, at det bare var nogle af hans venner, som drillede ham. Men svogeren begyndte at drille Habib og kalde ham kristen.

En dag ringede svogeren fra Kabul og bragte igen emnet på bane, og Habib foreslog, at de kunne mødes næste dag i Logar.

Men Habib turde ikke møde svogeren, da han frygtede for sit liv, og samme dag forlod han hjemmet efter at have talt med sin kone. Det skete fem måneder efter, at han havde fået kontakt til den kristne gruppe, han mødtes med i Kabul.

I første omgang flygtede han til Nimrooz, der ligger tæt ved grænsen til Iran, hvor han fik kontakt med en menneskesmugler, som hjalp ham videre til Iran.

Arbejdede på byggeprojekter, som NATO stod for
Inden flugten arbejdede Habib i en periode på byggeprojekter, som NATO stod for opførelsen af for den afghanske regering.

Men flere af Habibs venner og bekendte i byen sagde, at han ikke skulle arbejde for ”de er vantro”, og da han fik trusler om, at han risikerede at miste livet, sagde Habib sit arbejde op. Herefter havde han forskellige småjobs som daglejer, indtil han flygtede.

Flugten endte i Danmark
Efter et år i Iran turde Habib ikke blive længere, da situationen forværredes for afghanere i Iran. Han flygtede videre til Istanbul i Tyrkiet. Her fik han hjælp til at flygte videre til Grækenland. De sejlede fra Istanbul til Grækenland med båd. De ankom til en græsk ø – Habib husker ikke navnet – hvor de blev anholdt af græsk politi. Habib sad fængslet i 12 dage, inden han blev løsladt og sendt til hovedstaden Athen.

Habib fortæller videre – meget detaljeret – om, hvordan han efter at have arbejdet og sparet penge op rejste videre fra Grækenland. Første gang kom han kun til Makedonien, før han blev sendt tilbage til Grækenland. Det næste forsøg – nogle måneder senere – blev til en lang rejse med mange mellemstationer med Sverige som mål. Flugten endte med, at han den 19. juli 2010 søgte asyl i Danmark og blev indkvarteret i Sandholm. Herefter boede han en tid i Auderød, inden turen gik videre til det asylcenter, hvor han bor nu. (Centrets navn nævnes ikke af sikkerhedsmæssige grunde.)

Døbt i december 2010
Habib blev døbt i december 2010 i Church of Love, der er en farsitalende menighed. Hovedkirken ligger i Odense, men der er også en afdeling i København. Her har Habib deltaget i ugentlige gudstjenester på farsi.

Desuden kommer Habib hver mandag i Bethesda i København, hvor han sammen med andre udlændinge deltager i et kursus med bibelundervisning. Torsdag og fredag er han i praktik i Solvang Kirke på Amager. Siden sommerferien er Habib kommet til gudstjenester i Apostelkirken i København, hvor prædikenen oversættes til farsi.

Håber at få ophold i Danmark
Habib har søgt asyl, da han frygter for sit liv, hvis han vender tilbage til Afghanistan. Han fortæller, at hans kone har fået at vide af familien, at hun skal lade sig skille fra ham, da han er konverteret fra islam.

Før sommerferien fik han afslag på sin asylansøgning i Udlændingeservice, der er første instans i asylbehandlingen i Danmark. Udlændingeservice skriver i begrundelsen, at den afviser hele Habibs forklaring, "idet den forekommer divergerende og utroværdig".

I slutningen af august blev sagen behandlet i Flygtningenævnet, der er anden og øverste instans i asylbehandlingen. Her blev resultatet det samme. Flygtningenævnet mener, at Habib har forklaret "upræcist og afglidende" om sin tilknytning til den kristne tro i Afghanistan. Andre dele af forklaringen anses for usandsynlige og "ikke selvoplevet".

Flygtningenævnet mener, at det ikke er sandsynliggjort, at Habibs konvertering til kristendommen er kommet de afghanske myndigheders eller hans familie kendskab, og derfor mener nævnet, at han ikke risikerer forfølgelse ved en tilbagevenden til Afghanistan.

Læs mere

> Afghansk konvertit fik asyl efter klage til FN's Menneskerettighedskomité

> Farligt at være kristen i Afghanistan

> FN's flygtningeorganisation: Afghanske konvertitter risikerer forfølgelse

> Afvist afghansk asylansøger frygter for sit liv, hvis han sendes tilbage til sit hjemland