Netavisen Multisamfund.dk
 
 
Forside Om Multisamfund.dk Nyhedsbrev Kontakt Links
 
 
Asylansøgere & flygtninge
Indvandrere & integration
Politik & samfund
Religion & tro
 
 
>Asylansøgere & flygtninge

Artiklen er skrevet den 23. januar 2011
- og senest redigeret den 27. januar 2011

 

Asylansøgere bliver ikke sendt tilbage til Grækenland, men får behandlet deres sager i Danmark

Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) har besluttet, at de sager, hvor en asylansøger har afventet tilbagesendelse til Grækenland i forhold til Dublin-forordningen, skal behandles i Danmark. Det sker efter, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols storkammer i fredags gav en afghansk asylansøger medhold i, at det var i strid med flere artikler i Menneskerettighedskonventionen, at Belgien i juni 2009 sendte ham tilbage til Grækenland i henhold til Dublin-forordningen.

Af Bent Dahl Jensen

- Jeg har besluttet at bede Udlændingeservice om at indlede asylsagsbehandling af de sager, der har afventet tilbagesendelse til Grækenland som 1. asylland. Jeg understreger, at disse sager behandles som alle andre sager, og at en asylsagsbehandling ikke er en garanti for at få asyl i Danmark, siger Birthe Rønn Hornbech i en pressemeddelelse den 23. januar 2011.

- Efter at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol så klart har udtrykt, at Grækenland på flere områder af asylsagsbehandlingen har overtrådt den Europæiske Menneskerettighedskonvention, har jeg fundet det rigtigst, at de mennesker, der i nogle måneder har befundet sig i Danmark uden at vide, om deres sager ville blive behandlet i Danmark, nu får besked om, at deres asylansøgning vil blive behandlet i Danmark, siger integrationsminister Birthe Rønn Hornbech og fortsætter:

- At Danmark i denne helt særlige situation behandler asylsager, der burde behandles i Grækenland, løser slet ikke problemerne. Det er naturligvis ikke acceptabelt, at et EU-medlemsland ikke opfylder menneskerettighederne og på den måde ikke får behandlet de asylsager. Det gælder derfor om at finde en varig løsning, så Grækenland kan pålægges at behandle egne sager. Det kræver, at Grækenland både pålægges og sættes i stand til at opfylde sine forpligtelser efter menneskerettighederne, som påhviler alle EU-medlemslande.

- Alle EU-medlemslandene må nu stå sammen om at opbygge et forsvarligt asylsystem og dermed skabe sådanne forhold for asylansøgere, at menneskerettighederne respekteres. Grækenland bør hurtigst muligt og gerne inden årets udløb være i stand til igen at behandle sine egne asylsager. Jeg vil derfor anmode om at sagen sættes på næste ministermøde i EU.

- Det er vigtigt at sikre en hurtig forbedring af forholdene i Grækenland. Jeg vil derfor allerede mandag rette henvendelse til vore samarbejdspartnere her i landet, som har erfaring både med asylsøgere og flygtninge i Danmark, og som har netværk i udlandet.

- Ved opbygningen af et asylsystem i Grækenland er det naturligt at trække først og fremmest på erfaringer fra den gennemprøvede 'danske model', som betyder, at Dansk Røde Kors driver de fleste asylcentre i Danmark, og at Dansk Flygtningehjælp bistår med bl.a. rådgivning af asylansøgere, slutter integrationsministeren.

Såvel Dansk Flygtningehjælp som Dansk Røde Kors erklærer sig over for Politiken parate til at bidrage med deres erfaringer for at få opbygget et velfungerende asylsystem i Grækenland. Læs mere

Omkring 350 sager
Dansk Flygtningehjælp har indbragt 350 sager for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, og Flygtningehjælpens generalsekretær, Andreas Kamm, opfordrede i fredags efter Menneskerettighedsdomstolen afgørelse de danske myndigheder til at begynde behandlingen af disse sager.

Venstre foreslår sag mod Grækenland ved EF-domstolen
Venstres integrationsordfører, Karsten Lauritzen, mener, at Danmark skal presse på for, at EU åbner en sag mod Grækenland.

- Jeg har svært ved at se, hvordan EU-Kommissionen kan undgå at komme med en åbningsskrivelse efter den her dom. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at Birthe Rønn Hornbech vil presse på for at få løst de her problemer, siger Karsten Lauritzen til Politiken.dk. Læs mere

Asylansøgere, der komm via Grækenland til Danmark,
vil deres sag behandlet her

Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) er klar til at tage imod asylansøgere, der er kommet ind i EU via Grækenland, skriver Politiken.dk den 26. januar 2011.

Det vil sige, at det ikke alene er de asylansøgere, som har fået stoppet deres tilbagesendelse til Grækenland, der får deres sag behandlet i Danmark, men også alle, der kommer efterfølgende. Læs mere

Ekspert: Asylansøgeres menneskerettigheder krænket
Ph.d. Thomas Gammeltoft-Hansen, der forsker i flygtningeret og EU's udlændingepolitik ved Dansk Institut for Internationale Studier, mener ifølge Politiken.dk, at Danmark har i en række tilfælde været med til at krænke asylsøgeres menneskerettigheder ved at sende dem tilbage til Grækenland, selv om landets asylsystem var brudt sammen.

- Dommen er klar. Så længe Grækenland ikke har igangsat tilstrækkelige asylprocedurer og sikret ordentlige forhold, mens asylsøgerne er i Grækenland, er der tale om brud på menneskerettighederne. Og de lande - heriblandt Danmark - som har sendt asylsøgere tilbage til Grækenland, har et medansvar for de krænkelser, siger Thomas Gammeltoft-Hansen til Politiken.dk den 26. januar - med henvisning til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afgørelse den 21. januar 2011. Læs mere


Læs mere

> Ekspert: Danmark har krænket asylansøgeres menneskerettigheder
- Politiken.dk, 26-01-2011

> Rønn vil tage imod alle nye asylansøgere fra Grækenland
- Politiken.dk, 26-01-2011

> Venstre vil trække Grækenland for retten efter asyldom
- Politiken.dk, 24-01-2011

> Integrationsministeren beslutter at behandle asylsager
- Pressemeddelelse fra Integrationsministeriet, 23-01-2011

> Birthe Rønn skifter kurs i asylsag - Politiken.dk, 23-01-2011

> Menneskerettighedsdomstol giver asylansøger medhold i klage over tilbagesendelse til Grækenland i henhold til Dublin-forordningen
- Netavisen Multisamfund.dk, 21-01-2011

 

 Dublin-forordningen

Dublin-forordningen er en aftale mellem EU-landene, som skal sikre, at en asylansøgning, der indgives i et af EU-landene, behandles af ét og kun ét af landene. Forordningen er omfattet af Danmarks retlige forbehold, men Danmark har tiltrådt forordningen med en parallelaftale.
Forordningen skal forhindre, at en asylansøger får behandlet sin ansøgning i flere EU-lande samtidigt, og forhindre, at en asylansøger bliver kastebold mellem landene, fordi ingen vil påtage sig ansvaret for at behandle hans/hendes ansøgning.

Dublin-forordningen trådte for Danmarks vedkommende i kraft den 1. april 2006 som afløser for Dublin-konventionen. Indholdet af Dublin-forordningen svarer i vidt omfang til Dublin-konventionen.

Forordningen placerer ansvaret
for en asylansøgning

Forordningen indeholder først og fremmest nogle kriterier for hvilket EU-land, der er ansvarligt for at behandle en given asylansøgning. Efter disse kriterier ligger ansvaret - i prioriteret rækkefølge - hos:

  1. Det land, hvor ansøgerens nærmeste familie allerede opholder sig.
  2. Det land, der eventuelt har udstedt en opholdstilladelse eller et visum til ansøgeren.
  3. Det første EU-land, som ansøgeren lovligt eller ulovligt er rejst ind i.
  4. Det land, hvor ansøgeren eventuelt allerede har ansøgt om asyl.

Hvordan bruges forordningen i praksis?
Når en udlænding kommer til Danmark og søger om asyl, har Nationalt Udlændinge Center (NUC) som det første til opgave at fastlægge asylansøgerens identitet, nationalitet og rejserute. Nationalt Udlændinge Center undersøger herunder, om ansøgeren allerede har været i kontakt med udlændingemyndighederne i et eller flere af de andre EU-lande. Hvis det er tilfældet, skal ansøgeren måske slet ikke have sin ansøgning behandlet i Danmark.

Hvis Udlændingeservice vurderer, at et andet EU-land på grundlag af Dublin-forordningen er ansvarlig for en asylansøgning, vil dette land normalt blive bedt om at overtage ansvaret for ansøgningen. Hvis det pågældende land påtager sig ansvaret, vil asylansøgeren blive overført til landet og få sin asylansøgning behandlet der.

Hvis det viser sig, at asylansøgeren allerede får en asylansøgning behandlet i et andet EU-land, vil han/hun blive ført tilbageført til dette land.

Sagsbehandlingstider
Den indledende sagsbehandling, hvor det bliver undersøgt, om en asylsag skal behandles i Danmark eller i et andet EU-land, tager i gennemsnit 3 måneder. Der kan dog gå op til 6 måneder. Dette tal gælder for de ansøgninger, der ender med at blive behandlet i Danmark.

Kilde: Ny i Danmark, 30. september 2010

 
 
 
 
 
 
 
 
 
  © Copyright: Netavisen Multisamfund.dk