KOMMENTAR
Flimmer på lokal-tv-skærmen Af Bent Dahl Jensen Regeringens medieudspil vil medføre alvorlige forringelser for de ikke-kommercielle tv-stationer og belønne de kommercielle stationer, der kun i ringe omgang sender lokale programmer. Der er udsigt til en alvorlig forringelse af lokal-tv, hvis det lykkes kulturminister Brian Mikkelsen (K) at få flertal for det medieudspil, han har præsenteret på regeringens vegne. Det er yderst beklageligt. For ikke mindst de ikke-kommercielle lokale tv-stationer har i de seneste år ydet et væsentligt bidrag til at skabe et bredt og varieret udbud af danskproduceret tv. De mange lokale tv-stationer kan inddeles i tre hovedgrupper: 2) Kommercielle stationer, der ikke deltager i TvDanmark2-netværket. De findes fortrinsvis i hovedstadsområdet, hvor de sender på Kanal København. 3) Ikke-kommercielle stationer - også kaldet græsrodsstationer. De ikke-kommercielle stationer i hovedstadsområdet sender på Kanal København, der netop er forbeholdt stationer, som ikke ønsker at deltage i networking-samarbejdet. I de øvrige dele af landet, hvor der kun er en kanal til lokal-tv, sender de ikke-kommercielle stationer i de "huller", TvDanmark2-stationerne skal afsætte til andre stationer. Disse huller for græsrods-tv er i dag placeret klokken 9-10, 17-18 og 23-24. (Men de flyttes efter medieudspillet til tidspunkter før kl. 15.) De tv-stationer, der optræder under betegnelsen "lokal-tv", udgør en meget broget skare - og man kan umuligt tale om lokal-tv som et entydigt begreb. Man er nødt til at sondre mellem de forskellige typer af stationer, da man ellers havner i en unuanceret debat. Det kan illustreres ved at give eksempler på, hvad de forskellige lokal-tv-stationer sender: 1) I forrige uge har jeg talt op, at der på TvDanmark2-netværket blev sendt 40 forskellige amerikanske, australske eller engelske tv-serier - i nogle tilfælde med op til 10 afsnit samme uge. Desuden blev der sendt en række afsnit af et amerikansk livsstilsprogram. Det illustrerer dominansen af udenlandske programmer på TvDanmark2-kanalen. Ifølge stationens egne oplysninger (fra Københavnsområdet) udgjorde de danske programmer - f.eks. Big Brother - i 1.-3. kvartal 2001 omkring 45 procent af de sendte programmer - og i sendetiden kl. 16-24 var andelen nede på 37 procent. Til sammenligning udgør de danske programmer på DR 1 mellem 70 og 75 procent af stationens udsendelser. Selv om TvDanmark2-stationerne har sendetilladelse i kraft af reglerne om lokal-tv, så spiller lokale programmer en forsvindende lille rolle i deres programvirksomhed. I dag skal disse stationer skal sende mindst en times lokale udsendelser dagligt. Erfaringerne viser, at stationerne - ifølge deres egne oplysninger - i de fleste tilfælde opfylder dette krav. Men en enkelt station har mistet sendetilladelsen, fordi den ikke opfyldte kravet. Og rapporterne fra de tre første kvartaler i 2001 fra stationen i Københavnsområdet viser, at den i enkelte uger ikke opfyldte kravet, mens den i andre uger har sendt op til 12 timers lokale programmer på en uge. Men for en lokal-tv-station, der i gennemsnit sender 20 timers tv i døgnet, er det ikke imponerende, at den sender mellem en time og halvanden times lokale programmer i døgnet. 2) De kommercielle stationer uden for TvDanmark2-netværket sender bl.a. debat-, ungdoms- og musikprogrammer. En enkelt amerikansk tv-serie, "Glamour", er også med i programfladen. Og så sendes der en del udsendelser, som indeholder skjult reklame - på trods af, at Radio- og TV-Nævnet i flere tilfælde har konkluderet, at der er tale om skjult reklame. Endelig er det også en af de kommercielle stationer, der i nattetimerne i weekender sender flere timers pornoprogrammer, hvoraf nogle også indeholder skjult reklame. 3) Det er blandt de ikke-kommercielle stationer, man finder den største alsidighed. Her er der stationer, der sætter fokus på Bispebjerg, Vesterbro og andre lokalområder. Der er stationer, der sætter fokus på miljø, på religiøse emner, på handicappedes forhold, indvandrerforhold m.v. Faktisk har den københavnske station Asharq TV produceret nogle meget seværdige udsendelser om integration og udlændingespørgsmål. Her har indvandrere og flygtninge diskuteret for åben skærm med politikere fra Dansk Folkeparti og de øvrige partier - samtidig med, at seerne har kunnet ringe og stille spørgsmål eller komme med kommentarer. Her er det i flere tilfælde lykkedes at skabe en dialog mellem nogle grupper i samfundet, som ofte kun taler til hinanden, men sjældent med hinanden. De mange forskellige græsrodsstationer har selvsagt sjældent høje seertal. Men deres succes bør netop heller ikke måles på seertal, men på om de er i stand til at sende lokalt tv for og med de mennesker, der bor i lokalområdet. De skal sætte fokus på lokale forhold - det er det, der er deres eksistensberettigelse. Derfor er det underligt, at netop græsrodsstationerne skal straffes, som det vil ske, hvis regeringens medieoplæg gennemføres uændret. Dels vil statens beskedne tilskud til disse stationer blive beskåret ganske kraftigt, dels vil de ikke-kommercielle stationer uden for Københavnsområdet få ringere sendetid - og samtidig belønnes de kommercielle stationer af liberaliseringen af reklamebestemmelserne og ophævelse af en række restriktioner, så de vil stå stærkere over for græsrodsstationerne. Regeringens medieudspil - under titlen "Kvalitet, klarhed og konkurrence" - indeholder en overordnet målsætning om, at det bl.a. er "nødvendigt at værne om danskproducerede programmer til radio og fjernsyn. For seerne og lytternes skyld. For dansk kulturs skyld. Men det er også nødvendigt at sikre, at de danske medier har de bedste muligheder for at udvikle sig og dermed sikre fortsat mangfoldighed og alsidighed i programudbuddet." Det er umådelig svært at finde sammenhængen mellem den smukke hensigtserklæring og medieudspillets forslag om, at kravet til lokale nyhedsudsendelser for TvDanmark2-netværket halveres. Hvordan vil det værne om danskproducerede programmer, og hvordan vil det gavne dansk kultur, at et netværk af lokal-tv-stationer kan nøjes med at sende en halv times lokale programmer om dagen? Ikke desto mindre hævder regeringen, at den vil "styrke lokal-tv som et fundament i det danske demokrati". Det er svært at se, hvordan et overflødighedshorn af udenlandske tv-serier og en halvering af lokale tv-programmer kan bidrage væsentligt til fundamentet for dansk demokrati. Det havde været meget mere naturligt at skærpe kravene netop til produktionen af lokale programmer. Det er i hvert fald uhyre svært at se den sproglige logik i, at stationer, der sender 40 udenlandske tv-serier om ugen og sender meget mere udenlandsk tv end f.eks. DR 1, kan betegnes som lokal-tv. Et naturligt krav til lokal-tv vil da være, at der er tale om tv-udsendelser, der produceres af lokale stationer for og med mennesker, der bor i lokalområdet, og hvor der netop lægges vægt på at skildre de lokale forhold - ligesom en lokalpolitiker er optaget af lokale forhold. Men en sådan sproglig logik finder man ikke i regeringens medieudspil. Her gælder det tværtimod om at styrke de kommercielle kræfter og mindske kravene til omfanget af lokale programmer. Regeringen skriver videre, at medieforslaget "er et opgør med regler og restriktioner, som der er alt for mange af - både nationalt og lokalt. Et opgør for tv-stationernes skyld og for seernes skyld." Det lyder helt overvældende, men virkeligheden svarer ikke til den forenklede måde, regeringen stiller tingene op på. I en tid, hvor der er et meget stort udbud af satellit-tv-kanaler, og hvor vi i det hele taget kan vælge mellem et utal af udenlandske tv-tilbud, er det vigtigt, at vi stiller krav om, at de få kanaler, vi råder over i Danmark, bruges til i overvejende grad at sende dansk tv. Det andet skal vi nok få, men satellit-kanaler og de udenlandske vil næppe sende lokal-tv om og fra Vesterbro eller Bispebjerg. Hvis man derfor skal nå regeringens erklærede hensigt om, at vi skal "værne om danskproducerede programmer", så er det faktisk en god ide at opstille nogle regler og restriktioner. For ofte er det dyrere at producere et dansk program, end det er at købe en amerikansk tv-serie, så hvis det alene er økonomi og markedskræfter, der skal styre tv-udbuddet herhjemme, skal der ikke megen fantasi til at se, hvordan udviklingen vil gå: Så får danske og ikke mindst lokale programmer trange kår. Når regeringen videre hævder, at disse restriktioner skal ophæves for tv-stationernes og seernes skyld, så er det en sandhed med store modifikationer. Det vil næppe gavne de mange ikke-kommercielle tv-stationer. Tværtimod. Det vil formentlig koste flere af dem deres eksistens. Men det vil være en klar fordel for de kommercielle tv-stationer. Om det er en fordel for seerne, afhænger ganske af, hvad den enkelte seer foretrækker. Det vil måske være en fordel for dem, der i forvejen kan vælge mellem 40 udenlandske tv-serier, men ikke for dem, der gerne vil se telefondebatprogrammer om integration, udsendelser om handicappedes forhold, reportager fra den lokale kirkedag, kulturugen og andre arrangementer i lokalområde m.v. Det er i den sammenhæng værd at bemærke, at Søndagsvisen den 19. maj 2002 bragte en opinionsundersøgelse, som viste, at 53 procent (blandt personer over 17 år) synes, at tv bringer for mange serier.
Copyright © Bent Dahl Jensen - www.multisamfund.dk |