|
KOMMENTAR
Glædelig indrømmelse Af Bent Dahl Jensen Sognepræst Jesper Langballe, der er folketingsmedlem for Dansk Folkeparti, skriver i Kristeligt Dagblad den 7. oktober 2003, at en muslim, der er blevet kristen, typisk er i stor fare, da frafald "er en kapitalforbrydelse i islam og kan være tilstrækkelig grund til, at vedkommende bliver myrdet af tidligere trosfæller". Han skriver videre, at Danmark som nation "skylder kristne flygtninge, der er forfulgt af muslimer, en skærpet alvor i behandlingen af deres sag". Det glæder mig, at en politiker fra Dansk Folkeparti erkender, at der er områder, hvor den stramme udlændingepolitik er gået for vidt, og at der derfor er brug for at lempe i den praksis, der er på området i dag. Anderledes kan jeg ikke tolke Jesper Langballes udtalelser. Jeg er helt enig med Jesper Langballe i, at asylsager skal behandles individuelt. Sådan må det være i et retssamfund, men jeg er samtidig alvorligt bange for, at den nuværende praksis i Flygtningenævnet ikke lever op til den retssikkerhed, der også bør gælde i et retssamfund. Flygtningenævnet har ikke blot afvist én kristen asylansøger fra Iran, men flere andre på trods af, at man ved hjælp af nogle timers søgning på internettet kan finde frem til stakkevis af informationer om forfølgelse af kristne (og andre religiøse minoriteter) i Iran - ikke mindst af mennesker, der er konverteret fra islam til kristendommen. En sådan praksis efterlader et stærkt indtryk af, at Flygtningenævnet har afgjort disse sager på et mangelfuldt og måske forældet baggrundsmateriale om forholdene i Iran. Det er ikke betryggende for retssikkerheden på flygtningeområdet. Selv om Jesper Langballe erkender, at der er problemer på dette område, er han også bange for, at der skal komme "en syndflod af fupomvendelser" - og han henviser til ét konkret eksempel fra Norge. Hertil er for det første at sige, at man aldrig vil kunne gardere sig fuldstændigt imod fup og svindel. Modsat skal det heller ikke være sådan, at udlændingemyndighederne automatisk anser alle flygtninge for svindlere. En af grundene til, at asylsager skal vurderes individuelt, er jo netop, at sagsbehandlingen skal tjene til, at asylansøgere, der ikke er berettiget til asyl, ikke får det. Men for det andet skal risikoen for at blive fuppet ikke føre til, at de danske udlændingemyndigheder lukker af for at give asyl til flygtninge, der har brug for beskyttelse. Alle må sikres en retfærdig behandling. Danmark har tidligere tvangsudsendt en flygtning, der efter ankomsten til sit hjemland igen blev udsat for tortur. Heldigvis lykkedes det ham at flygte igen, og mig bekendt har han for nylig fået asyl i Danmark. Jeg er ikke bekendt med pågældendes religiøse forhold. Det er også underordnet, for asylsager skal ikke afgøres ud fra religiøse tilhørsforhold, men ud fra en vurdering af, om den pågældende har brug for beskyttelse - f.eks. på grund af risikoen for at blive forfulgt på grund af religiøs overbevisning. For det tredje skal man passe på, at man ikke overvurderer "risikoen for fupomvendelser". Det er i flere lande forbundet med store omkostninger, hvis en muslim konverterer til kristendommen. Det vil typisk føre til, at vedkommende udstødes af sin familie og dermed mister kontakten til sine slægtninge. Vedkommende kan også miste sit arbejde, blive udsat for chikanerier, og i næste omgang risikerer vedkommende at blive arresteret, tortureret - og som nævnt kan det føre til, at den pågældende mister livet. Og hvis det lykkes personen at flygte, risikerer de tilbageværende familiemedlemmer - selv om de forbliver muslimer - også at komme i myndighedernes søgelys, f.eks. for at få oplysninger om flygtningen. Derfor er det glædeligt, at Jesper Langballe fra Dansk Folkeparti gør sig til talsmand for "en skærpet alvor i behandlingen" af den slags sager. Om det skal ske ved at knytte en ekspert - f.eks. en kristen teolog med kendskab til islam - til Flygtningenævnet, eller om det skal ske på en anden måde må bero på en høring af de parter, der er involveret i behandlingen af asylsager, herunder advokaterne. Man kunne måske også inddrage vidneudsagn, der belyser flygtningens religiøse adfærd under asylopholdet. I sidste ende er det selvfølgelig op til politikerne at beslutte, hvordan det skal ske. Men det vil være ønskeligt med en grundig høring om, hvordan man bedst sikrer retssikkerheden for asylansøgere, der er flygtet på grund af religiøs forfølgelse. Copyright © Bent Dahl Jensen - www.multisamfund.dk |