|
KOMMENTAR
Lad os bruge kirkerne Af Bent Dahl Jensen Kirkeminister Tove Fergo (V) har været fremme med et forslag om at lukke kirker på brokvartererne i København, bl.a. foreslår hun de ti sogne i Vesterbro Provsti samlet i ét sogn, og samtidig vil hun lukke nogle af kirkerne. Det er af flere grunde en meget dårlig idé. Det er klart, at hvis en kirke ikke bliver brugt, eller hvis et sogn ikke er i stand til at vælge et menighedsråd, så må man overveje kirkens eksistensberettigelse. Men sådan er situationen ikke i dag på Vesterbro. Kirketællingen i Københavns Stift viser, at kirkerne bliver brugt. Samtidig skal vi også huske, at der foregår mange aktiviteter i og ud fra kirkerne, som ikke figurerer i kirketællingen. For Eliaskirkens vedkommende kan man f.eks. ikke se i kirkestatistikken, at der hver uge er mellem 250 og 300 mennesker, der på et eller andet tidspunkt benytter kirken (kirkerummet eller krypten). Foruden søndagsgudstjeneste og natkirke har vi bl.a. kammerkor, onsdagsmøder, bibeltimer, ligesom kirken benyttes af AA-grupper og en stor gruppe færinger. Andre kirker på Vesterbro har andre tilbud: børnekor, børneklubber, arrangementer for småbørns familier, foredragsrækker, undervisning om kristendom og meget, meget mere. Kirkerne er forskellige og har forskellige tilbud, der henvender sig til forskellige mennesker. Sådan må det nødvendigvis være i dag i en storby. Men det betyder også, at man vil skære noget liv væk, hvis man f.eks. lukker halvdelen af kirkerne. Det kan ikke undgås - på samme måde, som jeg tror, at en bager, der har ti brødudsalg, sælger flere brød end en bager, der kun har to eller fem brødudsalg. Jeg er derfor bange for, at vi vil miste nogle mennesker, hvis vi lukker kirker. Det er muligt, at det vil forbedre folkekirkens økonomi, men det vil næppe gavne folkekirkens liv og vækst. Og det må dog være det sidste, der burde optage os mest. I stedet for endnu engang at skulle igennem hele cirkuset med at diskutere kirkelukninger, så var det noget mere konstruktivt, hvis vi kunne bruge kræfterne på at diskutere, hvordan vi får flere mennesker til at komme i kirkerne. Det gør vi også allerede, og vi har også fundet forskellige områder, hvor vi samarbejder. Det skal vi selvfølgelig blive ved med, for vi kan selvfølgelig blive bedre til det, vi gør - det kan man alle steder. Men det fremmer jo ikke motivationen til at gøre en indsats i menighed og menighedsråd, når der kommer en spand iskoldt vand fra ministerskrivebordet med forslag om kirkelukninger. Lad os dog få arbejdsro - præster såvel som menighedsråd - så vi ikke skal bruge kræfterne på at forsvare det, vi gør, men kan bruge dem på at gøre endnu mere. For økonomien er jo ikke et problem. Det bidrag, folkekirkemedlemmerne i Københavns Kommune betaler til folkekirken, ligger under landsgennemsnittet - selv om der faktisk går en pæn del penge til at vedligeholde de store monumentale kirker i det indre København. Hvis endelig Tove Fergo vil lette folkekirken for nogle økonomiske byrder, så kunne hun passende begynde med at fjerne civilregistreringen fra folkekirken. Det er en opgave, som folkekirken er pålagt af staten, og som intet har at gøre med folkekirkens liv og vækst. Samtidig er det opgave, hvor vi er undergivet tidens forskellige påfund. I dag bruger vores kordegn f.eks. en stigende del af sin arbejdstid på at skulle behandle navnesager, hvor mennesker efter at have konsulteret en numerolog, ønsker deres navn ændret. Det er de selvfølgelig i deres gode ret til, men det er ikke rimeligt, at folkekirken skal påføres den udgift, der er forbundet med administrationen af navneændringerne - og hvoraf nogle må tilskrives påvirkning af en åndelig strømning, der har et andet budskab end det evangelium, folkekirken er sat til at forkynde. Det ville være fint, hvis folkeregistrene overtog den opgave, så skal vi nok finde nogle kirkelige opgaver at beskæftige kordegnen med i den tid, der bliver til overs. Endelig synes jeg, at kirkeministerens udtalelser harmonerer dårligt med det forslag, hun i de seneste måneder har brugt megen tid på at udarbejde. Nemlig forslaget om ændringer i loven om folkekirkens økonomi. Ministeren har selv betegnet forslaget som "de mest vidtgående ændringer i magt- og ansvarsfordelingen i folkekirken i mands minde", og hun har lagt stor vægt på, at det vil give menighedsråd øget handlefrihed og kompetence. Hvis det er ministerens grundholdning, at menighedsrådene skal have øget kompetence, så er det meget svært at se begrundelsen for, at hun så i næste åndedrag gør sig til talsmand for et yderst vidtgående forslag om at samle ti sogne på Vesterbro i ét. Den debat, der var for nogle år siden, viste, at der ikke er et sådant ønske blandt menighedsrådene på Vesterbro. Copyright © Bent Dahl Jensen - www.multisamfund.dk |