|
KOMMENTAR
Statskirkeminister Af Bent Dahl Jensen Jeg ved dårligt, om jeg skal le eller græde - efter at have læst interviewet med kirkeminister Tove Fergo, V (Berlingske Tidende, 20. april 2003), hvor hun gentager de synspunkter, hun første gang præsenterede i forskellige medier i begyndelsen af marts om at lukke 11 af de 12 kirker i Vesterbro Provsti. Det er svært at tage Tove Fergos udtalelser alvorligt. Det er måske også grunden til, at der hidtil åbenbart kun er en enkelt, der har reageret på dem over for ministeren. Når jeg alligevel sætter mig til tasterne for at tage til genmæle, skyldes det, at jeg som menighedsrådsformand i et af sognene med en lukningstruet kirke nedlagt i den forløbne uge flere gange er blevet spurgt af kirkegængere og besøgende i kirken om, hvad der kommer til at ske med kirkelukningerne på Vesterbro. Jeg har svaret, at det går meget dårligt med kirkelukningerne - alle kirker holder fortsat åbent. Nu vil kirkeministeren så nedsætte et udvalg, der skal lægge sogne sammen og lukke kirker på Vesterbro. Det lader til, at Tove Fergo har glemt, at statskirken blev afskaffet, da Danmark den 5. juni 1849 fik Grundloven. Det lader også til, at hun har glemt, at vi midt i maj kan fejre 100-årsdagen for, at loven om menighedsråd blev vedtaget. Med den blev der indført lokalt demokrati i folkekirken; sognets anliggende styres af menighedsrådet, ikke af kirkeministeren. Disse regler gælder også for sognene på Vesterbro. Derfor lugter det langt væk af statskirke, når Tove Fergo vil nedsætte et udvalg, der skal lukke 11 af de 12 kirker på Vesterbro. Folkekirken har ikke brug for igen at blive underlagt en centralistisk statsstyring, og derfor bør kirkeministeren straks afstå fra at blande sig yderligere i lokale anliggender. Det lader desuden til, at kirkeministeren har glemt, at hun den 20. februar i år fremsatte et lovforslag i Folketinget om ændringer i loven om folkekirkens økonomi og andre kirkelige love. Ministeren har betegnet forslaget som "de mest vidtgående ændringer i magt- og ansvarsfordelingen i folkekirken i mands minde", og hun har lagt stor vægt på, at det vil give menighedsråd øget handlefrihed og kompetence. Men menighedsrådene på Vesterbro skal åbenbart ikke have øget handlefrihed og kompetence. Tværtimod. Vi skal danse efter statskirkeministerens taktstok: Luk 11 kirker, læg 10 sogne sammen til ét. Det havde dog været ønskeligt, om Tove Fergo havde sat sig lidt mere ind i folkekirkens forhold på Vesterbro, før hun havde udtalt sig om dem. Kirkeministeren har flere gange udtalt, at Matthæuskirken skal bevares, og at de øvrige 11 kirker på Vesterbro skal lukkes. Det er rigtigt, at der er 12 kirker i Vesterbro Provsti, men en af dem ligger i Vestre Fængsel. Jeg har svært ved at forestille mig, hvordan man kan lukke den og flytte aktiviteterne til Matthæuskirken. Jeg har også svært ved at forestille mig, hvordan de mange aktiviteter, der i dag foregår i kirkerne på Vesterbro, kan samles i én kirke. Fordelen ved, at der er flere kirker, er blandt andet, at der er plads til, at kirkerne kan være forskellige. Et sted kan man holde natkirke, en andet sted børnegudstjenester, et tredje gadegudstjenester osv. Tove Fergo siger videre, at der på Vesterbro kun er befolkningsunderlag til seks præster. Hvordan ministeren kommer frem til det tal er en gåde. Og det er en uforskammethed over for det arbejde, som udføres af de 15-16 præster, der i dag er i provstiet. Men ministeren mener altså, at opgaven kan klares af langt færre. Ifølge ministeren skulle det være nok med en præst pr. 8400 indbyggere. Med den målestok, så skulle fem-seks præster tilsammen kunne klare arbejdsopgaverne i Vor Frue Provsti og Holmens Provsti, hvor der bor færre mennesker, men er flere præster, end på Vesterbro. Og hvis Tove Fergos målestok blev normen i hele landet, så ville der i hele landet kun være brug for 640 præster - altså en tredjedel af de nuværende ca. 2000. Disse tal viser, at kirkeministerens påstand er helt uden hold i virkeligheden. Det er utroligt, at en kirkeminister, der oven i købet selv er præst, kan udtale sig så negativt om folkekirken, som Tove Fergo gør. Hun fremstår jo nærmest som en anti-kirkeminister. Det hører nu engang til sjældenhederne, at en kirkeminister kaster sig ud i en voldsom kamp for at lukke kirker. Det er klart, at det vil være naturligt at lukke en kirke, hvis den ikke længere bliver brugt. Men kirkerne på Vesterbro bliver brugt, og Tove Fergo er velkommen til at komme og følge en uges aktiviteter i vores kirke. Jeg kunne godt ønske mig, at kirkerne blev brugt endnu mere. Det er vi i al beskedenhed også nogle, der gør en indsats for. Men arbejdet bliver ikke lettere af, at vi har fået en minister, der igen og igen taler om kirkelukninger. Hun risikerer jo at tale så meget om at lukke kirker, at folk til sidst tror, at de er lukket. Jeg vil ikke afvise, at vi på nogle områder kan gøre tingene bedre, end vi gør i dag, og at vi kan samarbejde mere. Men der foregår rent faktisk allerede et samarbejde mellem sognene på forskellige punkter - i nogle tilfælde mellem alle eller de fleste sogne, i andre tilfælde mellem et par nabosogne. Hvad samarbejdet mellem sognene fører til på længere sigt må tiden vise, men det tjener næppe noget formål at lade disse drøftelser foregå i debatspalterne i Berlingske Tidende eller andre aviser. Interviewet med Tove Fergo i Berlingske Tidende slutter med følgende udtalelse af kirkeministeren: "Ved du hvad, det at kuppe et menighedsrådsvalg på Vesterbro skulle altså ikke være særligt vanskeligt". Det er interessant, at en minister fra et parti, der ellers plejer at værne om demokratiske værdier, her opfordrer sine menighedsfæller til at "kuppe" menighedsrådene på Vesterbro, så hun på den måde kan få gennemført sit forslag om kirkelukninger. Sagt af den samme kirkeminister, der har fremsat et lovforslag, der ifølge hendes egne ord skal give menighedsrådene øget handlefrihed og kompetence - og sagt tæt på 100-årsdagen for indførelse af lokalt demokrati i folkekirken. Skal man le eller græde? Copyright © Bent Dahl Jensen - www.multisamfund.dk |