|
KOMMENTAR
Drop Dansk Folkepartis umenneskelige politik Så sent som den 24. oktober 2004 kunne man i Politiken læse, at FN henstiller til vestlige lande, at de ikke udviser afviste asylansøgere. Begrundelsen er, at "deres hjemland stadig ikke er sikkert". Alligevel tordner Dansk Folkeparti i disse dage frem med et krav om, at der skal ekstra gang i hjemsendelsen af flygtninge til blandt andet Irak. Det er betingelsen for, at partiet overhovedet vil diskutere næste års finanslov. Men man spørger sig selv: Hvad er det for et menneskesyn, der ligger bag kravet om, at asylansøgere skal sendes hjem til et land, der ikke er sikkert? Det er i hvert fald ikke det, jeg finder i det kristne næstekærlighedsbud. Mit råd til regeringen er derfor: Drop samarbejdet med Dansk Folkeparti, så der igen kan komme en anelse mere medmenneskelighed ind i udlændingepolitikken. Copyright © Bent Dahl Jensen - www.multisamfund.dk |