|
KOMMENTAR
Fej først for egen dør, Pia Af Bent Dahl Jensen Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard, kritiserer i Politiken den 17. november 2004 muslimer for mangt og meget - og på en meget generaliserende måde. Jeg har i hvert fald svært ved at genkende de muslimer, jeg kender, i det billede, hun tegner. I sit indlæg bringer hun også ytringsfriheden på bane, idet hun spørger: "Hvem bliver det næste offer for muslimernes fanatiske had til ytringsfriheden og de vestlige demokratier, som de selv har valgt at bosætte sig i? Hvor meget skal vi egentlig finde os i?" Svaret er kort og godt, at muslimer skal selvfølgelig - ligesom kristne, jøder og hinduer - efterleve de love, der gælder i samfundet. Bliver ytringsfriheden krænket, kan det anmeldes, og så er det op til domstolene at afgøre sagen. Vi skal finde os i præcis lige så meget - eller lidt - som fra alle andre samfundsborgere i Danmark. Men før Pia Kjærsgaard angriber andre for at krænke ytringsfriheden, burde hun feje for egen dør. For det er kun et par uger siden, at Dansk Folkeparti truede med at indskrænke ytringsfriheden for organisationerne Mellemfolkeligt Samvirke og Folkekirkens Nødhjælp. På grund af, at Mellemfolkeligt Samvirke aktivt støtter muslimers ønske om at bygge en moske, var organisationen falder i unåde hos Dansk Folkeparti. Det samme var Folkekirkens Nødhjælp, fordi organisationen på Roskilde Festivalen i sommer havde opstillet en kopi af den omdiskuterede sikkerhedsmur omkring palæstinensiske selvstyreområder. "Man bør kunne forvente, at offentligt støttede organisationer er neutrale," udtalte partiets næstformand Peter Skaarup i den anledning. Hvis partiet på den baggrund havde haft held til at straffe de pågældende organisationer, havde det været et voldsomt angreb på ytringsfriheden. NGO-organisationer skal selvfølgelig have lov til at have holdninger - og til at give udtryk for deres holdninger offentligt. Alt andet vil være udtryk for et meningstyranni, der ikke hører hjemme i et demokratisk retssamfund anno 2004, men derimod i den tid med enevælde, der gik forud for Grundlovens indførelse i 1849. Men det er ikke første gang, Dansk Folkeparti har været ude med riven efter ytringsfriheden. Da repræsentanter fra Det Mellemkirkelige Råd i folkekirken sammen med repræsentanter fra andre kirkesamfund i foråret støttede en udtalelse, der kritiserede et lovforslag fra integrationsminister Bertel Haarder (V) om at stramme kravene til udenlandske præster og imamer, medførte det voldsomme fra partiets kirkeordfører, Jesper Langballe. Han ønskede rådet nedlagt. Igen et angreb på ytringsfriheden. Et tredje angreb stod partiets retsordfører, Per Dalgaard, for i forbindelse med evangelisten Moses Hansens korstogsaktion i august 2002 på Nørrebro i København. Her udtalte Per Dalgaard i et indslag i TV-Avisen, at Moses Hansen "har lov til at demonstrere i Danmark, som han vil." Da Per Dalgaard efterfølgende blev spurgt, om hans holdning ville være den samme, hvis det var en yderligtgående muslimsk organisation, der skulle demonstrere, svarede han: "En yderligtgående muslimsk demonstration, der skulle demonstrere for islam her i landet, nej, det ville jeg bestemt ikke finde rimeligt." Dansk Folkepartis retsordfører gik med andre ord ind for, at den grundlovssikrede ytringsfrihed, herunder friheden til at demonstrere, ikke gælder for alle grupper i Danmark. Det var da klar tale! Nu står så kun spørgsmålet tilbage: Hvad mener Dansk Folkeparti i grunden? Gælder ytringsfriheden - med de begrænsninger, der følger af lovgivningen - for alle personer og grupper i det danske samfund? Eller gælder der én slags ytringsfrihed for personer og organisationer, der bakker op om den siddende regering og dens politiske grundlag - og en anden slags (begrænset) ytringsfrihed for dem, der har andre holdninger end VK-regeringen og Dansk Folkeparti? Copyright © Bent Dahl Jensen - www.multisamfund.dk |