KOMMENTAR Civilregistreringen Af Bent Dahl Jensen Før jul bragte Kristeligt Dagblad en artikel, hvoraf det fremgik, at folkekirken på 10 år har øget sine indtægter med 50 procent. Oplysningen fik straks kirkeminister Tove Fergo (V) til at iværksætte en undersøgelse, så hun kan få overblik over, hvad pengene er blevet brugt til, så vi kan få mest mulig kirke ud af pengene. Forhåbentlig vil den bebudede undersøgelse give et fyldestgørende billede af den lokale folkekirkelige økonomi, så det ikke kun bliver enkeltstående eksempler på overforbrug, der tegner billedet. Vi ved dog allerede en del – blandt andet at der i de seneste år er blevet ansat en del sognemedhjælpere rundt omkring i sognene. Det er udtryk for, at mange sogne har udvidet de kirkelige aktiviteter. Det er positivt, for det handler jo netop om, at der kommer mere kirke ud af folkekirkemedlemmernes bidrag til kirken. I en tid, hvor folkekirkens medlemstal falder, er det kun naturligt, hvis der skal bruges flere penge. For en af folkekirkens opgaver er at drive mission, så tilbagegangen vendes til ny fremgang – og folkekirkens mission medfører udgifter. Vi ved også, at Tove Fergo i sin ministertid har fået vedtaget en økonomilov for folkekirken, der giver mulighed for at udbetale honorar til menighedsrådenes kontaktpersoner på linje med menighedsrådsformænd og kirkeværger. Med et honorar på godt 20.000 kroner til hver af kontaktpersonerne i de mere end 2100 menighedsråd, betyder det en samlet udgift på godt 42 millioner kroner. Vi ved desuden, at den undersøgelse, Rigsrevisionen på foranledning af kirkeminister Tove Fergo foretog af Folkekirkens Fællesfond, viste, at projektet omkring Den Nye Kirkebog er blevet meget dyrere end forventet. I arbejdet med at redde Fællesfondens økonomi har Kirkeministeriet, der administrerer Fællesfonden, så i 2004 skubbet en del af udgifterne til kirkebogen over på de lokale menighedsrådskasser. Men uanset, hvor udgiften placeres, kommer folkekirkens medlemmer til at betale på den ene eller anden måde. Men hvis Tove Fergo og andre folketingspolitikere for alvor er optaget af at mindske folkekirkens udgifter, så kunne de passende begynde med at fjerne civilregistreringen fra folkekirken. Her bruger kirken en masse penge på en opgave, der intet har med kirke at gøre. Det er en opgave, kirken er pålagt af staten som et levn fra en fjern fortid, hvor kirken var statskirke. Desværre er der snarere udsigt til, at staten pålægger folkekirken yderligere opgaver i den retning. Hvis Folketinget vedtager justitsministerens forslag til en ny navnelov, skal flere opgaver i forbindelse med navnesager fremover udføres på folkekirkens kordegnekontorer. Folkekirken blev ved indførelsen af den elektroniske kirkebog stillet i udsigt, at den ville medføre besparelser. Det har vi endnu ikke mærket ret meget til, og når det kommer til stykket, ender det måske med, at besparelserne bliver ædt op af den øgede arbejdsbyrde, staten nu påfører folkekirken. Men hvorfor er det kun folkekirkens medlemmer, der skal betale for civilregistreringen? Hvorfor skal frikirkemedlemmer, ateister, jøder, muslimer, hinduer og andre ikke-folkekirkemedlemmer fritages? Civilregistreringen hører naturligt hjemme i Folkeregisteret og bør betales via kommune- og statsskat. Og hvorfor er det alene folkekirkens medlemmer, der skal betale for det administrative arbejde, der er forbundet med, at flere tusinde danskere efter at have konsulteret numerologer – eller af andre grunde – ønsker deres navn ændret? Hvis staten vil yde landets indbyggere den mulighed, så bør alle være med til at dække udgiften hertil via skatten. Civilregistreringen koster folkekirken en masse penge, som vi ikke får spor kirke ud af. I øvrigt viser en sammenligning af finansloven for 1996 og finanslovsforslaget for 2005, at statens udgifter til Dronningen (paragraf 1 på finansloven) vil stige fra 40,3 til 61,4 millioner kroner – en stigning på 52,3 procent på 10 år. Nu venter vi så bare på, at en minister og andre pr-ivrige politikere ønsker iværksat en undersøgelse af, hvad Dronningen har brugt de mange penge til, og på forslag om, at vi nedlægger et eller flere af Dronningens slotte – eller på, at der dukker en naturlig forklaring op, når man kigger dybere i talkolonnerne. PS Copyright © Bent Dahl Jensen - www.multisamfund.dk |