|
Brev om mangler i Flygtninge-nævnets baggrundsmateriale om kristnes forhold i Iran Flygtningenævnet København, den 4. juni 2005 Tak for brevet (J. nr.: 7090-23, sagsbeh.: LEN), jeg modtog den 11. januar 2005 som svar på mine e-mails af 24. november 2003 og 4. december 2003 vedr. Flygtningenævnets baggrundsmateriale om Iran, specielt med hensyn til rapporter fra organisationen Iranian Christians International, ICI: "The Continued Escalation of Persecution of Evangelical Christians in the Islamic Republic of Iran" fra januar 2003 og "The Status of Human Rights of Ethnic Armenian/Assyrian Christians in the Islamic Republic of Iran" med et opdateret forord fra oktober 2002. Jeg finder imidlertid ikke jeres svar tilfredsstillende. Derfor sender jeg her nogle uddybende kommentarer/spørgsmål. Jeg synes, det er lidt foruroligende, at I oplyser, at I ikke kan se, at I har modtaget mine e-mails. Derfor sendes dette brev såvel via e-mail som med Post Danmark. I brevet gør I rede for arbejdet med at indhente baggrundsmateriale fra forskellige myndigheder, og I skriver, at materialet ”bliver løbende ajourført og suppleret”. Det er netop på den baggrund, at jeg er uforstående over for, at I ikke har de nyeste rapporter fra ICI med i jeres baggrundsmateriale, når I har en gammel rapport fra 1996 fra samme organisation med på listen. Jeg går ud fra, at ICI-rapporten fra 1996 er taget med, fordi I i sin tid har fundet rapporten relevant og vurderet, at kilden var væsentlig. Og derfor undrer det, at I ikke ajourfører jeres baggrundsmateriale, når der kommer nye fyldige rapporter fra samme kilde med opdaterede oplysninger om forholdene på et par specifikke områder af forholdene i Iran – i dette tilfælde forholdene for de kristne minoriteter i landet. I skriver videre, at I indhenter en del af jeres materiale direkte fra Internettet – herunder materiale fra det amerikanske udenrigsministerium – men at den store mængde baggrundsmateriale, der er tilgængelig på nettet, indebærer, at I løbende er nødsaget til at foretage en kvalificeret og kritisk vurdering af såvel kilden som af den indholdsmæssige værdi af det tilgængelige materiale, før det indgår i samlingen af baggrundsmateriale. Det er klart, men jeg går ud fra, at I foretager en tilsvarende kvalificeret og kritisk vurdering af det materiale, I kommer i besiddelse af på anden måde. (Jeg skal for god ordens skyld oplyse, at jeg ikke er kommet i besiddelse af de omtalte rapporter fra ICI via nettet, men har dem på tryk.) I skriver også, at mængden af baggrundsmateriale om det pågældende land spiller en rolle i ovennævnte vurdering, og I anfører afslutningsvis, at nævnet på denne baggrund – og navnlig henset til, at nævnet i dag i stort omfang er i besiddelse af materiale vedrørende kristnes forhold i Iran – ikke har fundet grundlag for at medtage de nævnte rapporter fra ICI i nævnets baggrundsmateriale. Jeg vil medgive, at der er et fyldigt baggrundsmateriale om Iran på jeres liste. Men jeg forstår alligevel ikke, hvorfor I afviser at medtage de to nye rapporter fra ICI. Jeg har læst en del af de dokumenter, der er opført på jeres liste og angives at indeholde oplysninger om kristnes forhold i Iran. Og der er ganske rigtigt oplysninger herom især i de årlige dokumenter fra British Home Office og U.S. Departement of State, men også i andre kilder. Men jeg har ikke i nogle af disse dokumenter fundet særligt detaljerede oplysninger om især de gamle kirkesamfund i Iran, blandt andet den armenske kirke, hvorimod de i et vist omfang beskriver forholdene for de evangeliske kirker i Iran. Derfor vil jeg fastholde, at de omtalte rapporter fra ICI kan bibringe nævnet væsentlige oplysninger i forhold til dem, der fremgår af den aktuelle liste. Jeg har med interesse læst det baggrundsmateriale, der er nævnt under pkt. 256 på listen: ”Udlændingestyrelsens rapport fra fact-finding mission til Iran i perioden 9.-17. september 2000. Udgivet juni 2001.” Målet med fact-finding-missionen var at indsamle generelle baggrundsoplysninger af mere teknisk og proceduremæssig karakter om pas- og ud/indrejseforhold og statsborgerskabsforhold. Disse blev indhentet hos de relevante iranske myndigheder. Men under besøget – som også omfattede møder med repræsentanter fra seks vestlige ambassader, et vestlige nyhedsbureau og en advokat – fik delegationen også lejlighed til at stille spørgsmål om forholdene for blandt andet religiøse mindretal, heriblandt kristne. De spørgsmål, delegationen her fik anledning til at tage op, lå uden for det kommissorium, den havde med hjemmefra. Det er da også bemærkelsesværdigt, at det i rapporten anføres med adresse til den del af rapporten: ”Det er i den forbindelse vigtigt at understrege, at beskrivelsen på ingen måde prætenderer at være udtømmende. Der er alene tale om generelle beskrivelser, som henset til den måde myndighedsudøvelsen undertiden håndhæves på i Mellemøsten, ikke udelukker, at situationer kan få et andet udfald end generelt forventet.” (rapporten, side 5) Jeg kan frygte, at den del af rapporten, der ligger uden for fact-finding-delegationens kommissorium, i nogle tilfælde bliver tillagt større vægt, end den kan bære. Har den del af rapporten f.eks. været udsat for en kritisk vurdering af den indholdsmæssige værdi? Det forekommer i hvert fald mig – som journalist – at være yderst tvivlsomt, hvis man vil drage fyldestgørende konklusioner om religionsforholdene i et land på baggrund af samtaler med repræsentanter fra seks vestlige ambassader og et vestligt nyhedsbureau. Hvis en journalist blev sendt af sted for indsamle materiale til en artikelserie om samme emne – og kom tilbage med et sådant kildemateriale, er jeg sikker på, at vedkommende ville få en kæmpe skideballe, og det er et spørgsmål, om der overhovedet ville blive trykt en eneste artikel med et sådant kildemateriale. Det kan være udmærket at orientere sig om forholdene ved hjælp af ambassadekilder, men hvis man skal kunne drage fyldestgørende konklusioner, må man have fat på nogle førstehåndskilder – altså præster, kirkeledere og kirkegængere. Og man er nødt til at have nogle stykker, for man må være forberedt på, at forskellige kirker og kirkeledere kan have forskellige dagsordener. Det så man f.eks. under Den Kolde Krig, hvor systemkritikere og forfulgte kristne flygtede fra det daværende Sovjetunionen og andre Østlande. Men dengang kunne man også se sovjetiske kirkeledere udtale sig vidt forskelligt om de kristnes forhold – alt afhængig af, om de pågældende samarbejdede med det kommunistiske system eller arbejdede i opposition til systemet. På samme måde må man i dag have øjnene åbne for, at i et land, hvor der er restriktioner og begrænsninger af friheden på en række områder, kan kirker og kirkeledere have forskellige holdninger, når de bliver spurgt om deres forhold i landet. Nogle kan vælge at samarbejde med myndighederne, fordi det kan give en begrænset frihed på visse områder, mens andre ikke vil underordne sig systemets forbud og restriktioner. Det er man nødt til at have med i overvejelserne, når man skal beskrive forholdene for kristne og andre religiøse mindretal i Iran. Derfor er det uheldigt, hvis fact-finding-delegationens beskrivelser af de kristnes forhold bliver opfattet som den skinbarlige sandhed, uden at man tager i betragtning, at ”situationer kan få et andet udfald end generelt forventet”, og at disse ”situationer” måske ikke er så ualmindelige, som det kunne være ønskeligt. Desværre kan man se, at fact-finding-delegationens beskrivelser er blevet citeret i andre af de kilder, der er med på nævnets liste over baggrundsmateriale, men uden at delegationens ovenfor anførte forbehold er taget med. Denne usikkerhed omkring fact-finding-delegationens rapport burde yderligere være et argument for at optage nyere og fyldigere oplysninger om kristnes forhold i Iran på nævnets liste over baggrundsmateriale om Iran. Med venlig hilsen Bent Dahl Jensen PS. Jeg har som nævnt været inde og læse en del af de rapporter, der figurerer på jeres liste over baggrundsmateriale. Jeg vil også gerne læse dokumentet under pkt. 293 – nemlig et notat fra Udenrigsministeriet af 5. marts 2003 vedrørende ægthedsvurdering af et dokument samt oplysninger om dåbshandlinger i Den Armenske Apostolske Kirke og udstedelse af kristencertifikater. Da dokumentet ikke er tilgængeligt på jeres hjemmeside, vil jeg anmode om at få tilsendt et eksemplar af notatet.
Læs mere Copyright © Bent Dahl Jensen - www.multisamfund.dk |