ARTIKEL
Professionalitet Af Bent Dahl Jensen Efter godt fire år som menighedsrådsformand har jeg et billede af folkekirken som et stort og til tider tungt system, hvor det tager tid at ændre kursen – ligesom en supertanker. Samtidig har jeg indtryk af, at uanset hvad man gør, så er det så godt som umuligt at få dette kæmpe kirkeskib til at synke. Spørgsmålet er så, om vi i menighedsrådene udnytter de muligheder, der er for selv at lægge kursen, og om vi er klædt godt nok på til at styre denne synkefri supertanker? Professionalitet i forhold til arbejdet i menighedsrådet er blandt andet et spørgsmål om at være klædt på til at styre frem for at lade sig styre. Mål og visionerDer er en stor forudsigelighed i folkekirken. Ikke kun når det gælder gudstjenesten om søndagen. Også når vi ser på mange af de opgaver, menighedsrådet har ansvar for. Børneklub, ældremøder, koncerter – mange aktiviteter kører uden de store ændringer år efter år. Og det kan være helt berettiget. Man skal selvfølgelig ikke stoppe en aktivitet, der har kørt i mange år, hvis den opfylder et formål. Menighedsrådets opgaver er ikke at stå for alle de aktiviteter, kirken har i sognet. Menighedsrådet skal lægge rammerne for de aktiviteter, der kan sikre menighedens liv og vækst. Det har for mig været en god øvelse, at vi i vores menighedsråd – forud for arbejdet med at lægge budget – har drøftet, hvilke mål og visioner vi har for kirkens arbejde i vores sogn. Det overordnede mål med en sådan debat er, at vi laver mest mulig kirke for de penge, vi har til rådighed. Udgangspunktet for den årlige debat om målene for de kommende år har dels været en status over de aktiviteter, der har været i det forgangne år, herunder en vurdering af, hvad der har været godt, og hvad der ikke har fungeret efter hensigten. Dels en gennemgang af Kirkefondets sogneprofil, som giver en opdateret oversigt over befolkningens sammensætning. Den slags fakta er meget brugbare, så man ikke bare sætter aktiviteter i gang i blinde, eller holder aktiviteter i gang for aktiviteternes skyld. Ofte bliver konklusionen, at hovedparten af de aktiviteterne fortsætter – måske med små justeringer. Og det kan der være god grund til, for der foregår meget godt arbejde rundt omkring. Men det kan være meget sundt med mellemrum at spørge sig selv, hvorfor vi gør det, vi gør – så vi ikke bare gør, ”som vi plejer” på grund af vanetænkning. Det var f.eks. efter en sådan drøftelse, vi for snart tre år siden begyndte at holde natkirke. Der kan også være tilfælde, hvor tiden er løbet fra en aktivitet. Der kan også være opgaver, som i dag løses bedre ved at ændre på den løsning, der blev besluttet for ti år siden. Vi forsøger lokalt at forbedre kirkens udadvendt information ved at indrykke annoncer med et månedligt nyhedsbrev i den lokale ugeavis i stedet for at udsende et kirkeblad fire gange om året, som har gjort i en lang årrække. Samtidig satser vi en del arbejdskraft på kirkens hjemmeside. Mursten og levende steneMenighedsrådsarbejdet kan ikke undgå i et eller andet omfang at komme til at handle om økonomi og mursten. Men der er noget galt, hvis disse punkter generelt lægger beslag på hovedparten af drøftelserne i menighedsrådet. Nok er det vigtigt, at der bruges tid på at sikre gode fysiske rammer for de aktiviteter, der sker i og ud fra den lokale kirke. Men det må ikke blive det altoverskyggende. Det er trods alt ”den kristne menigheds liv og vækst” – ”de levende stene” – der bør være i fokus i menighedsrådsarbejdet, så der ikke blot er liv, men også vækst i menigheden. Med den nye økonomilov har menighedsrådene fået større frihed til at disponere over de penge, der er afsat til drift. Det er blevet lettere at flytte penge fra en hovedkonto til en anden. I tider med økonomisk opstramning, som nu, kan friheden nemt blive en frihed til at finde besparelser. I tider med økonomisk opsving og medlemsfremgang kan det blive en frihed til at sætte initiativer i gang, som lige nu står på standby, fordi der ikke er penge til at realisere dem. Men uanset hvor stram de økonomiske rammer er, må udfordringen for menighedsrådene til stadighed være at få mest mulig kirke ud af de penge, som folkekirkens medlemmer betaler i bidrag til deres kirkesamfund. Professionel løsningEt område, hvor det i dag halter med professionaliteten, er de store anlægsopgaver. Man kan ikke uden videre forvente, at der i et menighedsråd er tilstrækkelig kompetence til, at man kan træffe kvalificerede beslutninger, når der skal gennemføres store reparationer på bygningerne. Man kan ikke forvente, at der sidder en arkitekt eller ingeniør i menighedsrådet, og man kan heller ikke forvente, at kirkeværgen er i besiddelse af disse evner. Det betyder, at vi er helt afhængige af den rådgivning, vi får af kirkens arkitekt, men vi er ikke i stand til at forholde os fagligt til den rådgivning, vi får. Vi kan forholde os politisk og økonomisk – f.eks. hvis valget står mellem to tilbud på at løse en given opgave. Men hvis der skal komme et fagligt modspil, må vi ty til provstiets bygningssagkyndige arkitekt. Det kan i praksis give en tung og besværlig sagsbehandling, hvor menighedsrådet i nogle tilfælde nærmest ender som et postkontor, der sender dokumenter frem og tilbage mellem de involverede instanser. Her kan man med fordel overveje at flytte de store vedligeholdelsesarbejder fra menighedsrådene til provstiudvalgene, som alligevel skal tage stilling til dem på et tidspunkt. Derfor var det lettere, at provstiudvalget og dets arkitekt fra begyndelsen tog sig af disse sager. Det vil gøre det hurtigere at få løst de store vedligeholdelsesopgaver, og en ”provsti-arkitekt” kan give et professionelt fagligt modspil, så opgaverne sikkert også kan løses billigere. Der kan med andre ord spares på udgiften til mursten, og denne besparelse kan så bruges på at sætte folkekirkemedlemmernes bidrag ned – eller på nye opgaver, der har med de ”levende stene” at gøre. Derfor kan provstiudvalgene med fordel overtage kirkernes anlægsramme. PS. Bent Dahl Jensen stoppede som menighedsrådsformand i november 2005.
Læs mere Copyright © Bent Dahl Jensen - www.multisamfund.dk |