KOMMENTAR
Statsligt tyveri fra folkekirken Af Bent Dahl Jensen Der er tale om et statsligt tyveri over for folkekirken, hvis Folketinget vedtager det forslag til navnelov, der for tiden er til behandling i retsudvalget. Hensigten med lovforslaget er, at det skal være nemmere for folk at få ændret deres navn, og det bliver muligt at anvende en række efternavne, som det ikke er muligt efter de gældende regler. Det overordnede mål med disse ændringer virker ganske fornuftigt. Lovforslaget lægger videre op til en række administrative ændringer. I dag behandles nogle navnesager af sognepræsterne/kordegnene – dog ikke i Sønderjylland, hvor civilregistreringen foretages af kommunerne. De mere komplicerede navnesager behandles derimod af statsamtet. Fremover skal det være sådan, at en person, der ønsker at ændre navn, kun skal henvende sig ét sted – nemlig på det lokale kirke-/kordegnekontor (i Sønderjylland hos kommunen). I de tilfælde, hvor det lokale kontor ikke er i stand til at afgøre sagen, sender kontoret sagen videre til statsamtet. Uanset, hvor kompliceret sagen er, skal borgeren kun henvende sig ét sted. Samtidig foreslås det i lovforslaget, at langt flere navnesager end hidtil skal kunne afgøres på det lokale kontor. Der bliver således lagt flere opgaver over til sognepræster og kordegne i hovedparten af landet, og det er her, det kritisable for alvor kommer ind i billedet. For kordegnene og præsterne lønnes af folkekirken. Staten giver ganske vist et tilskud til aflønningen af præsterne, men det ændrer ikke ved, at folkekirken (bortset fra i Sønderjylland) med civilregistreringen udfører en opgave for staten. Og når staten med den nye navnelov øger denne arbejdsbyrde – uden at der følger betaling med for udførelsen af arbejdsopgaven – så er der tale om et tyveri. For nogle år siden vedtog staten (med Kirkeministeriet som pennefører), at de gamle håndskrevne kirkebøger skulle afløses af en elektronisk kirkebog, Den Nye Kirkebog. Der er siden brugt mange millioner på at installere computere på kordegne- og præstekontorer, så civilregistreringen kan ske via et landsdækkende edb-netværk. Udgifterne hertil er betalt af folkekirken. Ved indførelsen af Den Nye Kirkebog blev det stillet i udsigt, at der på længere sigt kunne spares penge, fordi arbejdet med at registrere fødte og døde og foretage navneændringer fremover ville kunne gøres hurtigere. Folkekirken ville således få en økonomisk gevinst. Men denne gevinst bliver nu inddraget af staten i og med, at den overfører nye arbejdsopgaver til kordegne og præster. Staten gør med andre ord yderligere indhug i folkekirkens ressourcer. Spørgsmålet til familieministeren, der har fremsat navnelovsforslaget, er derfor, om vi i folkekirken kan forvente, at staten betaler for den øgede administration, den nye navnelov påfører kirke- og kordegnekontorer? Er der udsigt til en økonomisk kompensation fra statens side?
Læs mere > Overlad til kejseren at skrive i mandtal Copyright © Bent Dahl Jensen - www.multisamfund.dk |