KOMMENTAR
Artiklen er skrevet den 24. januar 2006

 

Anslag mod retssamfundet
fra Dansk Folkepartis side

Af Bent Dahl Jensen

Dansk Folkepartis udlændingeordfører, sognepræst Jesper Langballe mener (Politiken den 23. januar 2006), at offentlige myndigheder skal have lov til at bryde tavshedspligten i de tilfælde, hvor en udlænding, f.eks. en asylansøger, der er nægtet opholdstilladelse i Danmark går til medierne med kritik af Udlændingestyrelsen eller andre myndigheder. Hvis myndighederne kritiseres, skal de efter Dansk Folkepartis opfattelse have lov til at forsvare sig ved at offentliggøre personlige oplysninger, der er omfattet af tavshedspligten.

Det er et yderst kritisabelt forslag, Dansk Folkeparti her bringer på banen.

For det første bryder det med et fastgroet princip i det danske retssamfund, nemlig beskyttelsen af enkeltpersoners private forhold. Dette princip, som er en af værdierne i det danske demokrati, er der al mulig grund til at værne om.

Det er uklart, om Jesper Langballe kun ønsker tavshedspligten ophævet i tilfælde, hvor det er en udlænding, der kritiserer en offentlig myndighed – eller om det skal gælde generelt, så det f.eks. også kommer til at gælde forældre, der får tvangsfjernet en barn, syge mennesker, der ikke kan få anerkendt en arbejdsskade, patienter, der er blevet fejlbehandlet osv. Hvis forslaget kun skal omfatte udlændinge, er der tale om klokkeklar diskrimination. Hvis det skal gælde alle former for kritik af myndigheder fra enkeltpersoners side, så bliver anslaget mod retssamfundet endnu mere omfattende.

For det andet virker forslaget som et forsøg fra Dansk Folkepartis side på at bremse for kritik af VOK-flertallets udlændingepolitik. Jesper Langballe henviser til, at han har gransket flere sager, hvor Udlændingestyrelsens afgørelse i ét og alt har været korrekt. Jeg kender ikke de pågældende sager, så det kan jeg ikke forholde mig til. Men jeg kender til sager, hvor der har været god grund til at kritisere Udlændingestyrelsen – og hvor kritikken i flere tilfælde har ført til, at en afgørelse er blevet ændret. Det viser, at Udlændingestyrelsen på ingen måde er ufejlbarlig, og derfor skal der selvfølgelig være plads til, at man som enkeltperson kan bruge ytringsfriheden til at kritisere tilfælde, hvor man mener, offentlige myndigheder har begået fejl. Hvis man lukker af for den slags kritik, er jeg bange for, at vi får et samfund, som minder om de tidligere kommunistiske regimer i Østeuropa.

Til sidst vil jeg gerne stille Jesper Langballe et spørgsmål i anledning af sagen om Linda og Sally Eid. I al sin korthed drejer sagen sig om, at de to kvinder, der er konverteret fra islam til den kristne tro, sammen med deres mor søger asyl i Danmark for at undgå tvangsægteskaber med muslimske mænd. De får afslag og bliver sendt til Syrien – et muslimsk land, hvor kvinderne aldrig har opholdt sig, og hvor de ingen familie har – bortset fra nogle slægtninge til deres muslimske far, som ønsker dem gift mod deres vilje. Mit spørgsmål angår alene det faktum, at to kristne kvinder bliver udsendt til et muslimsk land, hvor de aldrig har boet og derfor ikke har noget netværk. Er det rigtigt af Danmark at foranstalte en sådan deportation af afviste asylansøgere?

 

Læs mere

> Dansk Folkeparti

> Udlændingepolitik

^ Til top

< Til forsiden

Copyright © Bent Dahl Jensen - www.multisamfund.dk