| KOMMENTAR Artiklen er skrevet den 29. maj 2006
Dialog bidrager til Af Bent Dahl Jensen Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen, kritiserer i kronikken den 23. maj 2006 Det Arabiske Initiativ, der er en del af Danmarks udenrigspolitik i forhold til Mellemøsten og Nordafrika. Søren Espersen fokuserer her meget på et dialogmøde, han deltog i for nogle måneder siden sammen med blandt andet et par muslimske lærde fra den arabiske verden. Dernæst bruger han megen plads på at kritisere især Saudi-Arabien. Det kan der være god grund til, for der forekommer mange krænkelser af menneskerettigheder, religionsfrihed m.v. i Saudi-Arabien. Men det undrer mig, at Søren Espersen hovedsagelig bruger Saudi-Arabien som eksempel i sin kritik af Det Arabiske Initiativ. For selv om dette initiativ omfatter en region, der strækker sig fra Marokko i vest til Iran i øst, så er den største indsats foregået i fire udvalgte partnerskabslande: Egypten, Jordan, Marokko og Yemen. Det overvejes ifølge den analyse, Udenrigsministeriet udsendte den 22. maj 2006 af Det Arabiske Initiativ, at udvide med yderligere to lande, nemlig Libanon og Algeriet. Men Saudi-Arabien nævnes ingen steder i den sammenhæng, så hvis dagsordenen handler om at vurdere Det Arabiske Initiativ, vil det være meget mere relevant at se på de nævnte partnerskabslande. Et af disse lande er Egypten, og jeg stiftede under to ugers ophold i landet bekendtskab med noget af det dialogarbejde, der foregår i landet – herunder også projekter, der støttes med midler fra Danida og Det Arabiske Initiativ, men der er også projekter, der støttes af private sponsorer. Fælles for de projekter, jeg besøgte, er, at missionsselskabet Danmission spiller en central rolle i det dansk-egyptiske samarbejde og støtter nogle af projekterne økonomisk med egne midler eller med bidrag fra Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling. I Egypten har muslimer og kristne i flere århundrede levet sammen side om side. Den dag i dag er der et stort kristent mindretal, som tæller omkring ti procent af Egyptens 77 millioner indbyggere. Over 90 procent af de kristne tilhører Den koptisk-ortodokse Kirke, mens resten omfatter katolikker, anglikanere, presbyterianere og medlemmer af andre protestantiske kirkesamfund. Forholdet mellem muslimer og kristne har ikke altid været gnidningsfrit – til tider har det været så spændt, at der er opstået voldelige konflikter mellem de to grupper. I andre tilfælde har man forstået at leve sammen uden at genere hinanden, men ofte også uden at have ret meget med hinanden at gøre. En af de organisationer, der har taget mange initiativer til dialog og samarbejde mellem kristne og muslimer, hedder Coptic Evangelical Organization for Social Services (CEOSS). Den blev oprettet for mere end 50 år siden for at udvikle fattige landsbyer i Egypten. Arbejdet begyndte med, at organisationens grundlægger, Samuel Habib, rejste fra landsby til landsby og lærte indbyggerne at skrive og læse. Der blev også undervist om familieplanlægning, sundhed og ernæring. Siden er arbejdet blevet langt mere omfattende med landbrugsprojekter, bekæmpelse af børnearbejde og programmer for at skabe et renere miljø. CEOSS er i dag en stor organisation med over 350 fuldtidsansatte og omkring 400 deltidsansatte og konsulenter. CEOSS tog tilbage i 1990 initiativ til et dialogprogram, hvorigennem man ønskede at udbygge dialogen mellem kristne og muslimer. Det skete på baggrund af, at der i 1970’erne og 1980’erne var mange spændinger mellem de to grupper, og nogle kristne reagerede ved at isolere sig i forhold til resten af samfundet. For at ændre udviklingen oprettede CEOSS et Forum for Intercultural Dialogue (FID), hvis aktiviteter i de seneste år er blevet yderligere udbygget. ”Vi indså, at det var nødvendigt at samle mennesker fra forskellige dele af samfundslivet i et forum, hvor de kunne tale sammen om fælles problemer,” siger Samira Luka, der er chef for udviklingsafdelingen i CEOSS. I de seneste fem år har man lagt vægt på at samle mennesker i alderen 25-40 år. For det er dem, der med Samira Lukas ord ”skal forme fremtiden og bliver de nye topledere i samfundet”. ”Jeg tror, dialogprogrammet er meget vigtigt. For sheikerne, som prædiker for tusinder af mennesker om fredagen, og præsterne, der prædiker i kirken om søndagen, kan med deres taler være med til at skabe adskillelse og isolation, men de kan også bidrage til, at der bliver plads til mangfoldigheden og vores forskelligheder. Derfor vil det have stor betydning, når du arbejder med disse mennesker og får dem til at ændre deres holdninger,” siger Samira Luka. Initiativet blev bakket op af lederen af det egyptiske Ministry of Islamic Endowment, der har udpeget to medlemmer til den komité, der planlægger programmet. Det er nemlig ikke CEOSS som sådan, der styrer programmet. Organisationen har taget initiativet og den er med i arbejdet, men selve ledelsen af arbejdet er overladt til en komité, hvor der både sidder muslimer og kristne. Samme princip går igen i meget af CEOSS’ arbejde på lokalt plan. I havnebyen Alexandria fik jeg lejlighed til at overvære i et møde i dialoggruppen. Det fandt sted et par måneder efter, at der havde været voldelige sammenstød mellem en gruppe muslimer og en gruppe kristne i byen. Her deltog præster, sheiker (muslimske præster), læger, professorer og andre ledende personer blandt kristne og muslimer, i alt omkring 20 medlemmer. Gruppen mødes regelmæssigt for at drøfte forskellige emner, hvorigennem man både får større kendskab til hinanden og hinandens religion og samtidig planlægger man fælles projekter, hvor man kan gøre noget sammen for at udvikle lokalsamfundet. Den første foregår nærmest som en studiekreds med oplæg fra såvel kristen som muslimsk side. Den dag diskuterede man værdier – og om der findes andre kilder til værdier end ”de himmelske religioner”. I den anden del lagde forskellige medlemmer ideer frem til projekter, man kunne tage op – og man blev enige om, at man skulle arbejde videre med ideerne, før man besluttede sig for et af projekterne. Dialoggruppen har eksisteret i flere år. Den har ikke fuldstændigt kunne hindre, at det er kommet til voldelige sammenstød, men den har forhåbentlig bidraget til, at disse konflikter ikke er eskaleret yderligere. I hvert fald er erfaringen fra flere af disse dialoggrupper, at muslimske og kristne ledere, der tidligere hadede hinanden, er kommet på talefod – og f.eks. er holdt op med at tale negativt om hinanden og modpartens religion. CEOSS er også involveret i en lang række projekter, hvor det primært handler om, at mennesker fra lokalsamfundet gør noget sammen for at forbedre forholdene i deres område. Det sker ofte i samarbejde med en lokal organisation – en såkaldt Community Based Organization (CBO). Rundt omkring i Egypten er der flere tusinde af den slags organisationer, hvor mænd og kvinder, kristne og muslimer arbejder sammen. Et sted er målet at bekæmpe børnearbejde. Et andet sted organiserer man alfabetiseringskurser, hvor unge og voksne analfabeter lærer at skrive og læse. Et tredje sted hjælper man fattige familier til at skaffe sig en ekstra indkomst gennem projekter med mikrolån. Lånet kan bruges til at åbne en bod, hvor man sælger falafler, grøntsager, popcorn eller lignende. Hvis man allerede har en virksomhed, kan lånet bruges til at udvide, så man kan producere og omsætte mere, hvorved familien får en højere indtægt. Danida støtter gennem Danmission dette arbejde med 11 millioner kroner over tre år, og det sker med CEOSS som den centrale samarbejdspartner i Egypten. Pengene bruges til, at CEOSS kan udbygge samarbejdet med 75 udvalgte lokale organisationer, så de bliver bedre til at planlægge og gennemføre lokale projekter. Det er en proces, hvor man både hjælper med at finde kontor og mødelokaler, men også med at uddanne medarbejdere og ledere, så de bliver bedre til at opbygge deres organisation, lave analyser af behovene og handlingsplaner for at imødekomme behovene. Ligeledes uddannes de til at opstille realistiske budgetter og til at evaluere de projekter, som sættes i gang, så der løbende følges op på dem og justeres, hvis der er brug for det. Det er også en proces, hvor der lægges vægt på demokratisering og kvinders rettigheder. Det sker f.eks. ved, at de lokale beboere inddrages i beslutningerne om, hvad der skal gennemføres. Det har også vist sig, at nogle egyptere af en eller anden grund ikke er i besiddelse af et id-kort, og her man gennem den slags projekter hjulpet mange egyptere med at få et id-kort. Det betyder, at de f.eks. kan stemme ved parlaments- og præsidentvalg. Hele projektet minder meget om den oplysning og bevidstgørelse, vi kender fra Danmark med højskoler og andelsforeninger for omkring 100 år siden. En af de organisationer, der arbejder sammen med CEOSS i dette projekt, er en kvindeorganisation i en landsby i nærheden af Beni Mazar ved Nilen, syd for hovedstaden Kairo. Jeg kendte ikke ret meget til dens arbejde, så jeg forestillede mig, at jeg skulle høre noget om ligestilling og kvinders rettigheder. Men det viste sig at være helt andre punkter, der stod på dagsordenen, da organisationens formand, Zeinab, sammen med en halv snes medarbejdere fortalte om deres seneste projekt. De fortalte detaljeret, hvordan de har undersøgt en række aktuelle problemer for de familier i området, der lever af kyllingeopdræt. Foderet var blevet dyrere, og man manglede behandlingsmuligheder for de kyllinger, der blev syge. Undersøgelsen var foretaget ved hjælp af spørgeskemaer, individuelle interview med udvalgte personer samt fokusgruppeinterview – begreber, jeg ikke havde forventet at skulle høre om i en egyptisk landsby. Jeg måtte tage mine fordomme op til revision samtidig med, at kvinderne fortalte om, at de nu skulle i gang med at diskutere, hvordan man kunne løse de problemer, undersøgelsen havde afsløret. Blandt andet skulle der holdes møder med veterinærmyndighederne. Organisationen, der tæller både muslimske og kristne kvinder, har tidligere stået for opførelsen af en børnehave, etableret drikkevandsanlæg og organiseret rengøringskampagner med indsamling af affald m.v. i landsbyen. Andre kirker har også involveret sig i dialogarbejde med muslimer. I januar 2002 blev der således indgået en aftale om religionsdialog mellem Den Anglikanske Kirke og al-Azhar, der både har et stort universitet, en moské og flere andre institutioner og således har en meget betydende rolle i hele den sunni-muslimske verden. I aftalen forpligter al-Azhar og anglikanerne sig til: Hvert år mødes delegationer med tre repræsentanter fra hver side for at diskutere et aktuelt emne. Det foregår skiftevis i Egypten og England. På det seneste møde, i september 2005, handlede dagsordenen om, hvordan det er at leve som religiøs minoritet i et land, hvor flertallet tilhører en anden religion. De anglikanske deltagere fortalte om, hvordan det er at være et kristent mindretal i Egypten, mens repræsentanterne fra al-Azhar fortalte om forholdene for muslimske minoriteter i Vesten, og ved afslutningen af mødet udsendte man en fælles pressemeddelelse. I den fordømmer man indledningsvis de terrorangreb, der i juli 2005 fandt sted i London og Sharm el-Sheikh i Egypten. Videre er begge parter enige om, at religionsfrihed og retten til at tilbede er en vigtig menneskerettighed, og at der bør være gensidig respekt herom i såvel de samfund, hvor kristne er dominerende, som dem, hvor muslimer er dominerende. På mødet blev der desuden indgået en udvekslingsaftale, således at engelske studerende får mulighed for at studere islam i Egypten, og egyptiske studerende kan rejse til England for at studere kristendom. Den anglikanske biskop i Kairo, Mouneer Anis, er glad for aftalen – og for at han f.eks. på mødet i september i sit indlæg kunne tale om, hvilke problemer det kristne mindretal kæmper med i det daglige. Samtidig nævner han, at kristne har fået større frihed i de seneste år, f.eks. til at udgive bøger og til at bygge kirker. Den positive udvikling omtales også i det amerikanske udenrigsministeriums seneste rapport om religionsfrihed i andre lande. Siden ministeriet begyndte at offentliggøre disse rapporter, er Egypten hvert år blevet kritiseret for at indskrænke religionsfriheden på forskellige områder. Det er også tilfældet i 2005-rapporten, men man skriver også, at den egyptiske regering har taget ”adskillige skridt til at anspore til religionsfrihed og tolerance”. Efterfølgende nævnes religionsdialogen, og at storsheik Tantawy og pave Shenouda III har deltaget offentligt sammen i flere tilfælde. Storsheik Tantawy er som leder af al-Azhar overhoved for en de mest betydende religiøse institutioner blandt verdens over en milliard sunni-muslimer, og pave Shenouda III er overhoved for Den koptisk-ortodokse Kirke, som hovedparten af det kristne mindretal i Egypten tilhører. Det er muligt, at der skal justeres i nogle af detaljerne i Det Arabiske Initiativ, men overordnet er det positivt at se, hvordan Danmark gennem dette initiativ bidrager til en positiv udvikling og blandt andet er med til at fremme en fredelig sameksistens mellem muslimer og kristne i Egypten.
Læs mere > Artikler om religionsdialog m.v. i Egypten Copyright © Bent Dahl Jensen - www.multisamfund.dk |