KOMMENTAR
Når én hellighed bliver mere ukrænkelig end anden hellighed Af Bent Dahl Jensen Debatten om Muhammed-tegningerne, der blev offentliggjort i Jyllands-Posten i september 2005, og ikke mindst diskussionen om de reaktioner, tegningerne har afstedkommet, har vist, at fundamentalismen også har fundet grobund blandt sekulære demokrater. Jyllands-Postens kulturredaktør, Flemming Rose, har gentagne gange understreget, at ytringsfriheden er ukrænkelig. Det skal være muligt i et demokratisk samfund som Danmark at kritisere alt og alle, herunder at bruge satiren. Med andre ord: Ytringsfriheden er hellig! Jeg anser også ytringsfriheden for at være overordentlig vigtig – måske vigtigere end demokratiet, hvis det kom til et valg! Men jeg anser den ikke for ukrænkelig i den forstand, at den kan herske fuldstændigt uindskrænket. Den har nogle grænser. Ligesom religionsfriheden og andre frihedsrettigheder har nogle grænser. Sådan må det nødvendigvis være, hvis det skal lykkes at leve fredeligt sammen i et samfund, hvor der er frihed for alle. Ingen kan have en ubegrænset frihed, uden at man indskrænker friheden for andre. Det kender vi fra tiden med enevælde og fra diktaturer. Tilsvarende kan en form for hellighed kun hævde sin ukrænkelighed, hvis den overordnes andre former for hellighed. Og det er netop, hvad vi ser i debatten om Muhammed-tegningerne. Flemming Rose – og andre med ham – hævder retten til at bringe den slags tegninger, selv om de erkender, at disse tegninger krænker nogle muslimers følelser. Men det, der er helligt for de muslimer, der føler sig krænket, skal altså underordne sig det, der er helligt for Flemming Rose, nemlig ytringsfriheden. Spørgsmålet er derfor: Ønsker vi et samfund, hvor én gruppe kan påberåbe sig, at noget, der er ukrænkeligt for den, er så helligt, at det, som andre grupper anser for ukrænkeligt, betragtes som mindre helligt og derfor ikke har krav på samme respekt som det, der er helligt for den første gruppe? Eller ønsker vi et samfund, hvor de forskellige grupper anerkender, at de hver især har noget, de anser for helligt og ukrænkeligt, men også erkender, at de har lige ret til hver især at hævde deres forskellighed – og i respekt herfor søger den balance, hvor man har frihed til at være den, man er, uden at man krænker andres ret og frihed til at være dem, de er. Hvis man selv ønsker frihed og anerkender, at andre også har ret til frihed, er man nødt til at sætte grænser for den enkeltes frihed, så alle kan nyde samme grad af frihed. Eller sagt med Jesu ord fra Bjergprædikenen: ”Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I gøre mod dem.” (Matthæusevangeliet, kapitel 7, vers 12). Ønsker du, at andre skal respektere det, der er ukrænkeligt for dig, så respektér det, der er ukrænkeligt for andre!
Læs mere Copyright © Bent Dahl Jensen - www.multisamfund.dk |