|
KOMMENTAR
Søren Espersens debatform er ikke værdig for et medlem af Folketingets Præsidium Af Bent Dahl Jensen Dansk Folkeparti har efter folketingsvalget i november 2007 udpeget Søren Espersen som partiets repræsentant i Folketingets præsidium. Det indebærer, at han er anden viceformand for Folketinget, da DF er det tredjestørste parti i Folketinget. Det er beskæmmende, at partiet ikke har kunnet finde en bedre kvalificeret person til et så ærefuldt tillidshverv. Jeg er helt indforstået med, at præsidiets fem medlemmer vælges blandt de fem største partier, uanset hvor enig eller uenig man er med dem rent politisk. Det er den måde, magten fungerer på. Derfor skal DF selvfølgelig have den plads, der tilkommer partiet i præsidiet. Min kritik går alene på den person, partiet har valgt til den ærefulde post. Det, der i mine øjne diskvalificerer Søren Espersen, er nogle af de udtalelser, han kom med kort tid før, han blev udset til opgaven med at styre og lede Folketinget. I en debat i TV-Avisen den 19. november 2007 om de afviste irakiske asylansøgere udtalte Søren Espersen, at det ikke var længe siden, at ”vi havde hørt, at asylbørnene var syge. Det viste sig også at være en fuphistorie,” sagde han og henviste til en artikel i Jyllands-Posten og videre sagde han, at der ”havde ingen lægelige undersøgelser været”. En større sammenhæng ● Den 18. september 2007 bragte Politiken en artikel om en undersøgelse, hvor en række børnepsykiatere og børnepsykologer har undersøgt seks tilfældigt udvalgte asylbørn. De når ifølge artiklen frem til følgende konklusion: ”Børn i danske asylcentre lever med så voldsomme psykiske problemer, at de vil udvikle kroniske lidelser, hvis de ikke får professionel hjælp.” I samme artikel udtaler chefen for Dansk Røde Kors’ asylafdeling, Jørgen Chemnitz, at de har flere underretninger til kommunerne, end de har haft tidligere af tilfælde, hvor asylcentrenes psykologer, socialpædagoger og sundhedsmedarbejdere opdager, at et asylbarn har problemer. ”Og det er jo også et symptom på, at der er mange børn, der ikke har det godt,” udtaler asylchefen. ● Den19. september 2007 bragte Politiken en artikel med overskriften ”Mindst hver femte asylbarn er truet”. I artiklens indledende afsnit hedder det: ”Dansk Røde Kors har i årets første otte måneder alarmeret kommunerne om, at 38 børn eller hele familier på de danske asylcentre er så truet, at de har brug for akut hjælp. Det oplyser Jørgen Chemnitz, der er chef for organisationens asylafdeling.” Det oplyses videre, at der er cirka 200 børn på asylcentrene. ● Den 24. september 2007 bragte Politiken en artikel om en undersøgelse, der er foretaget af Udlændingeservice. Af den fremgår det, at den gennemsnitlige udgift pr. asylansøger er mere end tredoblet fra begyndelsen af 2003 til første halvår af 2006 – fra cirka 4.541 kroner til cirka 16.310 kroner. Stigningen skyldes, at den lange opholdstid i asylcentrene slider på beboerne, og Udlændingeservice fastslår, ”at den lange opholdstid ”påvirker asylansøgernes sundhedstilstand”.” ● Den 12. oktober 2007 bragte Politiken en artikel med overskriften ”Hvert tredje asylbarn er psykisk syg”. Artiklen refererer til en undersøgelse (en screening af 95 procent af børnene på asylcentrene), der er lavet for Institut for Folkesundhedsvidenskab og blev offentliggjort i Ugeskrift for Læger den 11. oktober 2007. Den viser, at ”hvert tredje af de 246 undersøgte asylbørn mellem 4 og 16 år har en eller flere psykiske lidelser”. ● Den 9. november 2007 bragte Jyllands-Posten en artikel med overskriften ”Psykologer: Asylbørn misbrugt politisk”, hvor der rettes kritik af den undersøgelse, der blev omtalt i Politiken den 19. september 2007. Ifølge artiklen kritiserer psykologerne i Dansk Røde Kors undersøgelsen for ikke at leve op til ”de almindelige etiske regler for den slags undersøgelser”, og at den alene bygger på forældrenes udsagn. Personalet hos Dansk Røde Kors har ikke været inddraget. Lars Diemer, der er tillidsmand for psykologerne i asylafdelingen, siger: ”Vi er alle enige om, at børnene har det skidt, og at familierne står i en uholdbar situation. Men normalt indhenter man undersøgelser fra alle parter for at bringe et nuanceret billede af barnets situation. Gør man ikke det, er der fare for at få skabt et ensidigt billede af barnet, og det er et problem.” Asylchef Jørgen Chemnitz udtaler efterfølgende, at undersøgelsen giver ”et misvisende billede af situationen”. Psykolog Marie Gammeltoft, der var med til at lave undersøgelsen, siger til Jyllands-Posten: ”Vores ærinde var at gøre opmærksom på en gruppe børn, som har det skidt. Vi lavede undersøgelsen, som på ingen måde er repræsentativ, og blev rystede over forholdene. Man kan godt kalde det et politisk arbejde, men vi har på intet tidspunkt været partipolitiske.” Kommentarer til JP-artiklen 1) Den bringes næsten to måneder efter offentliggørelsen af den undersøgelse, der kritiseres i artiklen. Hvorfor blev Jyllands-Postens kritiske artikel ikke bragt allerede dagen efter – eller ugen efter? Hvorfor gik der næsten to måneder, før undersøgelsen blev taget op af Jyllands-Posten? Normalt stræber aviser og andre nyhedsmedier efter at komme først med det sidste. Men i det her tilfælde lader det at være modsat – at man har bestræbt sig på at komme sidst med det første. Det er svært at finde et journalistisk belæg for en sådan fremgangsmåde 2) Derimod kan man finde oplagte politiske grunde til, at den kritiske artikel i Jyllands-Posten næsten er to måneder undervejs. F.eks. den, at Jyllands-Posten med sin artikel ønskede at påvirke valget til fordel for de borgerlige partier, der har ansvaret for, at forholdene på asylcentrene er, som de er, og at de afviste asylansøgeres situation er, som den er. Den skal i den sammenhæng bemærkes, at artiklen blev bragt kun fire dage før folketingsvalget den 13. november 2007. 3) Det er også ganske påfaldende, at den kritiske JP-artikel kun handler om den undersøgelse, der blev omtalt i Politiken den 18. september 2007, men slet ikke forholder sig til de udtalelser og undersøgelser, der siden hen er omtalt i Politiken (se ovenfor). 4) Jyllands-Postens artikel forholder sig heller ikke kritisk til, at Danmark ikke har fulgt henstillingerne fra FN’s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) om at give en eller anden form for opholdstilladelse til de afviste irakiske asylansøgere, der ikke kan sendes tilbage til Irak – også selv om de ikke er berettiget til at få asyl efter de danske regler. Jyllands-Postens artikel fremstår således som en propaganda-artikel, der har et klart politisk mål – nemlig at bringe kritikken af VKO-partiernes politik på asylområdet i miskredit. Espersen-kritik på tyndt grundlag Men uanset Jyllands-Postens propaganda-artikel, står der stadig en række kendsgerninger tilbage, som gør det indlysende, at der ikke er hold i de konklusioner, Søren Espersen drager i debatten med den radikale Morten Østergaard i TV-Avisen den 19. november 2007. Tilbage står stadig de udtalelser og undersøgelser, der er nævnt oven for – under den 19. september, den 24. september og den 12. oktober. Herunder den undersøgelse, der viser, at hvert tredje af de 246 undersøgte asylbørn i alderen 4-16 år har en eller flere psykiske lidelser. Undersøgelsen viste også, at børnene i gennemsnit har boet fire år i asylcentre. Undersøgelsen blev foretaget for Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, og i en kommentar siger overlæge Ebbe Munk-Andersen i Dansk Røde Kors, at ”undersøgelsen bekræfter vores værste anelser”. Tilbage står stadig, at hyppigheden af selvmordsforsøg blandt asylansøgere i Danmark er tredoblet siden 2001, og at der forekommer seks gange så mange selvmordsforsøg på asylcentrene som i befolkningen som helhed. Tilbage står også stadig nogle meget klare henstillinger fra FN’s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) om at give opholdstilladelse til irakiske asylansøgere, der ikke kan sendes tilbage til Irak. Disse kendsgerninger har en velorienteret politiker som Søren Espersen selvfølgelig gjort sig bekendt med, før han udtaler sig på tv om asylansøgernes situation. Det er derfor, det er uhæderligt, når han udtaler, at det er en fuphistorie, at asylbørnene er syge, og at der ingen lægelige undersøgelser har været. Og det er denne uhæderlige debatform, der diskvalificerer ham til at sidde i Folketingets formandsstol.
Læs mere Copyright © Bent Dahl Jensen - www.multisamfund.dk |