KOMMENTAR
Fire spørgsmål Af Bent Dahl Jensen Direktør i Udlændingeservice, Henrik Grunnet, afviser i Kristeligt Dagblad den 28. august 2007, at Udlændingeservice tager stilling til asylansøgerens tro, når man skal afgøre, om konvertitter er berettiget til asyl i Danmark. ”Vi tager stilling til, om asylansøgeren vil leve som kristen på en sådan måde, at han eller hun risikerer forfølgelse. De spørgsmål, vi stiller, giver en asylansøger mulighed for at fortælle om sin dyrkelse af den kristne tro,” skriver Henrik Grunnet – og han slutter: ”Der kan være situationer, hvor handlinger i forbindelse med dyrkelse af den kristne tro vil udgøre en risiko for forfølgelse, og der kan på den anden side være dyrkelse af troen, som ikke repræsenterer en risiko. Derfor spørger Udlændingeservice ind til trosdyrkelsen. Men en vurdering af den enkeltes tro som sådan er ikke relevant for vores asylvurdering og har altså ingen betydning.” Baggrunden for min og andres kritik af Udlændingeservice var en artikel i Kristeligt Dagblad den 11. august 2007, hvor konvertitten John fortalte, at han i forbindelse med sin asylsag havde en fem timer lang samtale i Udlændingeservice. Hele samtalen drejede sig ifølge avisen om kristendom, og konvertitten blev blandt andet spurgt, hvordan man bliver frelst? Jeg har svært ved at få Johns og Henrik Grunnets udtalelser til at stemme overens. Jeg har derfor følgende spørgsmål til Henrik Grunnet: 1) Hvad har spørgsmålet: ”Hvordan man bliver frelst?” med en persons trosdyrkelse at gøre – og hvilken rolle spiller det for vurderingen af personens behov for beskyttelse? 2) John blev også bedt om at fremsige trosbekendelsen. Hvorfor er det relevant, om en asylansøger kan sige trosbekendelsen på dansk, når man skal vurdere risikoen for forfølgelse i det land, han/hun er flygtet fra? 3) I nogle tilfælde bliver konvertitter ikke direkte udsat for forfølgelse fra hjemlandets myndigheder, men derimod fra familiemedlemmer eller naboer. Desværre kan konvertitter i disse situationer ikke altid regne med myndighedernes beskyttelse over for overgreb. Hvilken rolle spiller det for risikovurderingen og muligheden for at få asyl, at en asylansøger ikke kan regne med sit lands beskyttelse mod overgreb fra civile i sit hjemland? 4) I andre tilfælde oplever kristne, at de bliver forfulgt, uanset om de går i kirke eller holder sig inden døre – som der er talrige eksempler på i Irak i denne tid. Hvilken rolle spiller en sådan generel forfølgelse af en bestemt religiøs gruppe, når man i Udlændingeservice skal vurdere en persons behov for beskyttelse?
Læs mere > Lettere for en konvertit at komme i himmeriget end at få asyl i Danmark
Copyright © Bent Dahl Jensen - www.multisamfund.dk |