KOMMENTAR
Jens Bruns boomerang Af Bent Dahl Jensen Formanden for det grundtvigske Kirkeligt Samfund, sognepræst Jens Brun angriber i Kristeligt Dagblad den 3. januar en gruppe Hillerød-præster for deres aktion for at gøre opmærksom på den uholdbare situation, flere hundrede afviste irakiske asylansøgere befinder sig i rundt omkring på landets asylcentre. Han angriber dem for at politisere, og han mener, at denne politisering truer folkekirkens enhed. Men Jens Bruns angreb er en boomerang, der ender med at ramme ham selv. For i samme åndedrag, han kritiserer Hillerød-præsterne, politiserer han selv, når han utvetydigt bakker op om VK-regeringen og Dansk Folkepartis stramme udlændingepolitik. Jens Brun truer med at danne en luthersk frikirke, hvor man så kan holde forbøn for ”dem, der tror de har ret”. Det er fint med en sådan bøn, og ingen bør afstå fra at inkludere sig selv i det selskab. Jeg deler dog ikke Jens Bruns frygt for, at Hillerød-præsterne truer folkekirkens enhed. Når folkekirken i årtier har overlevet Krarup og Langballes politiserende virksomhed, så overlever den nok også aktionen i Hillerød. Og hvis prisen for at opretholde folkekirkens enhed er, at vi får en folkekirken, der ukritisk slutter op om den siddende regerings politik, så opgiver jeg gerne denne enhed – for så forråder folkekirken evangeliet og ender som et utroværdigt påhæng til statsmagten, ligesom vi så det med en række statskontrollerede kirker i de tidligere kommunistiske lande i Østeuropa. For situationen er jo ikke – som Jens Brun skriver – at præsterne prøver at overføre begreber som barmhjertighed og næstekærlighed på den politiske beslutningsproces. Nej, situationen er, at en gruppe præster og lægfolk i folkekirken i de seneste år har været vidne til, at en stor gruppe mennesker, som kirken er i kontakt med, er havnet i en helt uholdbar situation. De pågældende irakere er ikke tilstrækkeligt forfulgte til, at de kan få asyl i Danmark, selv om forholdene i Irak er så usikre, at de ikke kan sendes tilbage til deres hjemland – og de har ventet så længe, at de nedbrydes som mennesker. Derfor har præster og lægfolk fundet det påkrævet at råbe landets ansvarlige politikere op. Det svarer til, at der uden for kirken er et farligt vejkryds, hvor et anseeligt antal mennesker forulykker. Mon ikke kirken i den situation vil henvende sig til de ansvarlige politikere op for at få ændret på forholdene, så det bliver mere sikkert at færdes i det farlige vejkryds?
Læs mere
Copyright © Bent Dahl Jensen - www.multisamfund.dk |