|
KOMMENTAR
Politisk censur Af Bent Dahl Jensen Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt kritiserer i Politiken den 2. december 2007 Kasper Bech Holtens opsætning af Verdis opera ”Don Carlos”, fordi man i ”samtlige fire akter belemres med Holtens syn på alle tidens store politiske spørgsmål fra Irakkrig over asylbørn til Guantánamobasen”. Jeg har ikke set operaen, så derfor vil jeg ikke kommentere den del af Messerschmidts indlæg. Derimod vil jeg forholde mig til den selvmodsigelse, Messerschmidt kommer med i slutningen af sit indlæg. Først skriver han – efter t have gennemgået opsætningens fire akter – at han ikke ”vil lægge censur på den kunstneriske udfoldelse”. Men et par afsnit længere fremme skriver han: ”Men må vi bede om, at den slags ikke igen finder sted ved Den Kongelige Opera. Verdis Don Carlos skal ikke reduceres til Holtens Don Castro – og slet ikke på vor nationalscene.” Det er da censur. Hans indlæg fremstår som en politikers klare forsøg på at blande sig i de kunstneriske udfoldelser ved Den Kongelige Opera. Samtidig afslører han, at Dansk Folkeparti har et dobbeltmoralsk forhold til ytringsfriheden. I det ene øjeblik kræver partiet en ubegrænset ytringsfrihed – f.eks. når det gælder muligheden for at kritisere islam og muslimer. Men i næste øjeblik slår partiet til lyd for en indskrænkning af ytringsfriheden – som her, hvor en bestemt operaopførelse ikke falder i god jord hos en del af de politiske magthavere her i landet. Politikere må i et demokrati finde sig i at blive modsagt – af såvel kirken som kunsten – og kriteriet for, om en opera skal opføres ved Den Kongelige Opera, skal være kunstnerisk og ikke en afvejning af operaens eventuelle politiske indhold.
Læs mere |
|