KOMMENTAR
Lettere for en konvertit Af Bent Dahl Jensen Det er utroligt, at dansk flygtningepolitik på visse punkter snart kan sammenlignes med den mørke enevælde efter Reformationen i 1500-tallet. Men det er det indtryk, jeg sidder tilbage med efter at have læst (Kristeligt Dagblad den 11. august 2007), at en asylansøger, der er konverteret til kristendommen, skulle igennem en fem timer lang samtale hos Udlændingeservice (tidligere Udlændingestyrelsen), hvor han blev udspurgt om kristendommen, før han endte med at få afslag på asyl i Danmark. Han blev blandt andet bedt om at sige trosbekendelsen. Det gjorde han først på sit arabiske modersmål, men tolken var ikke i stand til at oversætte den til dansk – og konvertitten, der var nervøs, havde svært ved at huske den på dansk. Det vil sige, at en dårlig tolk kan have været medvirkende til, at konvertitten fik afslag. Nu fik konvertitten heldigvis sin sag genoptaget, hvor han endte med at få asyl, så den aktuelle sag fik en lykkelig udgang. Men det er uhyrligt, at en asylansøger skal igennem en fem timer lang samtale om sin tro, hvorunder man blandt andet skal gøre rede for, hvordan man bliver frelst. Det er et stort spørgsmål, hvor en stor del af de danske kirkemedlemmer formentlig ville ”dumpe”, hvis Udlændingeservices religionskontrollanter stillede dem de samme spørgsmål, som konvertitter bliver stillet. Og hvad er de ”rigtige svar” på disse spørgsmål? Vi ved jo, at der blandt de forskellige kirkeretninger er en række nuancer og forskelle, når det gælder sakramenter og centrale dele af kristendommen. Den beskrevne praksis i Udlændingeservice giver mig mindelser om tiden efter Reformationen, hvor enevældsstyret i 1569 indførte et sæt ”fremmedartikler”, som fremmede, der ville bosætte sig i Danmark, skulle overholde. Fremmedartiklerne indeholdt blandt andet forbud mod helgendyrkelse, skærsildslære, messetjeneste, gendøberi og Calvins nadverlære. Allerede nogle år tidligere havde den danske konge med få undtagelser afvist at give en gruppe calvinske flygtninge fra England opholdstilladelse i Danmark, fordi de ikke kunne tilslutte sig den danske nadverforståelse. Så langt er vi heldigvis ikke kommet ud, men vi skulle også nødigt gentage et så sort kapitel af landets historie. Derfor er det vigtigt, at medarbejderne i Udlændingeservice gør sig klart, at en asylsag ikke skal afgøres ud fra, om asylansøgeren har den rette tro, men ud fra om vedkommende har krav på beskyttelse i det land, hvor vedkommende søger asyl – og behovet for beskyttelse kan være ens, uanset om man er lutheraner, katolik, ortodoks, baptist eller pinseven og som sådan har forskellige svar på de teologiske spørgsmål. Desværre er praksis i dag, at det er nemmere for en konvertit at komme ind i himmeriget end at få asyl i Danmark.
Læs mere
Copyright © Bent Dahl Jensen - www.multisamfund.dk |