KOMMENTAR
Artiklen er skrevet den 27. oktober 2007

 

Seks års præstestyre
på asylområdet er nok

Af Bent Dahl Jensen

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) har gentagne gange slået til lyd for, at man skal adskille religion og politik. Alligevel har hans regering nu i seks år ladet præsterne i Dansk Folkeparti slå tonen an i VK-regeringens udlændingepolitik.

Sammen har disse partier igen og igen ladet hånt om henstillingerne fra FN’s Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, om at give opholdstilladelse til irakiske flygtninge, der søger tilflugt i europæiske lande, også selv om de får afslag på asyl. De irakiske flygtninge er blevet ofre for en umenneskelig flygtningepolitik fra VKO-partiernes side. De sidder og visner i asylcentre uden mulighed for at arbejde og tage videregående uddannelser.

Lad os derfor som vælgere gribe chancen og sætte præstestyret fra magten ved at stemme på et parti, der vil føre en anstændig asylpolitik. Seks års præstestyre på asylområdet har været seks år for meget.

 

Læs mere

> Asylansøgere og flygtninge

> Irak

> Udlændingepolitik

^ Til top

Copyright © Bent Dahl Jensen - www.multisamfund.dk