KOMMENTAR
Artiklen er skrevet den 26. oktober 2007

 

Renser valget luften eller forpester Venstre atmosfæren?

Af Bent Dahl Jensen

En af statsminister Anders Fogh Rasmussens begrundelser for at udskrive valg var, at der var brug for at ”rense luften”. Det er muligt, men når man så ser, at partifællen, beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen udtaler, at ”Helle Thorning-Schmidt kun kan komme til magten med Asmaa Abdol-Hamids stemme”, så kan man spørge, om Venstre er i gang med at rense luften – eller om partiet ikke nærmere er ved at forpeste atmosfæren?

Venstre bruger Asmaa Abdol-Hamid som et skræmmebillede. Men i politik tæller alle stemmer med – ligesom Venstre siden 2001 har været ved magten takket være støtte fra Dansk Folkeparti, der indtil for nylig havde et folketingsmedlem, der omtalte muslimer som ”kræftceller”, og et andet af støttepartiets folketingsmedlemmer sammenligner tørklæder med hagekors. Så man kan også sige, at Venstre kun kan bevare magten med Krarup og Langballes stemmer – og hvor dyrt er Venstre parat til at sælge sig for fortsat at sikre sig deres stemmer?

 

^ Til top

Copyright © Bent Dahl Jensen - www.multisamfund.dk