KOMMENTAR
Forkasteligt, at regeringen vil tilbagesende irakere Af Bent Dahl Jensen VK-regeringen er parat til at sende afviste irakiske asylansøgere tilbage til det centrale og sydlige Irak, selv om der ligger flere meget klare henstillinger fra FN’s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) om ikke at tvangsudsende irakere til disse områder. Det fremgår af den aftale, regeringen den 17. januar 2008 indgik med Dansk Folkeparti om vilkår for asylansøgere – VKO har tilmed den frækhed at hævde, at der er tale ”om en række forbedringer af vilkårene for asylansøgere”, selv om det modsatte er tilfældet. Det er endnu mere forkasteligt, at regeringen nu truer med at mindske ulandsbistanden til Irak, hvis de irakiske myndigheder ikke indgår en aftale med Danmark om tilbagesendelse af afviste irakiske asylansøgere – sådan som det fremgår af Politiken den 24. februar 2008. Den umenneskelige asylpolitik, som VK-regeringen administrerer på vegne af Dansk Folkeparti, er hermed blevet drejet endnu nogle omgange i den forkerte retning. I forbindelse med valget i november 2007 inviterede statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) til brede aftaler på asylområdet, blandt andet for at finde en løsning for de afviste asylansøgere. Det har imidlertid for længst vist sig, at statsministeren sagde ét, men mente noget andet. Der er ikke på noget tidspunkt taget initiativ til noget, der blot ligner en bred aftale om de afviste irakere. Regeringen har nok engang ladet sig diktere af Dansk Folkeparti og indgået en smal aftale, der yderligere forværrer situationen for de afviste irakere. Aftalen viser klart, at statsministeren taler med to tunger – én, når han i en presset valgkamp desperat forsøger at holde sig på magtens tinde, og en ganske anden, når han sidder på tinden. Fattigt regeringsgrundlag Hele oplægget til udlændingepolitik fylder kun en side, og hovedparten handler om asylområdet. Tvetydig tale om en bred løsning Denne erklæring i regeringsgrundlaget stemmer heller ikke overens med statsminister Anders Fogh Rasmussens udmeldinger under valgkampen, hvor han lagde op til brede aftaler på asylområdet. Fem konkrete forslag To små skridt frem – og tre store tilbage Det er positivt, at man vil give bedre uddannelsestilbud til børn og unge, for det er der i høj grad brug for. Desværre fremgår det ikke, hvor omfattende de påtænkte tilbud bliver. Det er også en forbedring, at børnefamilier kan få lov til at bo uden for asylcentrene. Men i forvejen har børnefamilierne fået bedre forhold på det seneste, og det afgørende for dem er ikke primært, om de kan bo i eller uden for centrene, men derimod, at de får vished omkring deres fremtid og mulighed for at beskæftige sig med noget fornuftigt i deres hverdag (arbejde eller uddannelse). Men tilbageskridtene er langt større – og fælles for dem er, at de lyser langt væk af, at det endnu ikke er gået op for regeringen, at der her er tale om en gruppe flygtninge, der har brug for beskyttelse – hvilket vil sige en eller anden form for opholdstilladelse. FN’s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) har flere gange henstillet, at der gives opholdstilladelse til irakiske asylansøgere, der ikke kan sendes tilbage til Irak – også selv om de ikke er berettiget til asyl efter de danske regler. Men VK-regeringen vender stadig det døve øre til disse klare henstillinger. Den er fortsat ensidigt fokuseret på at få de afviste irakiske asylansøgere til at rejse tilbage til Irak – uden at have øje for, at mange af dem ikke har noget hjem at komme hjem til. Regeringen vil videreføre den kontraktordning, der blev indført i sommeren 2007 – og som kun et meget lille antal irakere har taget imod. Det er det mindste tilbageskridt – for skaden er jo ikke så stor, når man viderefører noget, der er uden særlig effekt. Langt værre er det, at regeringen vil øge den økonomiske støtte til de afviste asylansøgere, der frivilligt rejser tilbage til Irak. Det lader til, at regeringen ikke har blik for virkeligheden i Irak. Kriminelle bander og ekstremistiske grupper foretager fortsat et stort antal kidnapninger af udlændinge, men især irakere – og dem, der er i størst risiko for at blive kidnappet, er dem, der har penge eller har rige slægtninge. Det er ikke særligt givtigt at kidnappe en person, der er fattig. Det er langt mere givtigt at gå efter velhavende personer – og jo flere penge en tilbagevendende iraker har med i lommen, jo større er risikoen for, at han eller hans slægtninge bliver ofre for kidnapningsforsøg. Derfor vil en øget økonomisk støtte til dem, der frivilligt tager billetten til Bagdad, kun sætte de i forvejen hårdt pressede irakere under et endnu større pres for at sætte livet på spil ved at rejse tilbage til det Irak, som Udenrigsministeriet fraråder alle at rejse til. En sådan politik er ganske enkelt ikke anstændig for en regering, der lige har oprettet et velfærdsministerium – og gør en dyd ud at fortælle befolkningen, hvor godt den har fået det økonomisk i de seneste år. Snævre og uambitiøse hensigtserklæringer Et skridt frem – og to tilbage Der er god grund til at nedsætte et ekspertudvalg til at kortlægge andre landes asylregler, men det skal i givet fald have et langt mere omfattende kommissorium end det, regeringen lægger op til. Forslaget om at undersøge modtageforholdene i andre lande og muligheden for at oprette modtagecentre i flygtningenes nærområder lugter langt væk af, at regeringen ønsker at holde flest mulige flygtninge længst muligt væk fra Danmark. Men i forhold til de omkring fire millioner irakere, der er på flugt, er der gode muligheder for at undersøge betydningen af modtagecentre i nærområderne. For hovedparten af flygtningene opholder sig som internt fordrevne mennesker i Irak. Det drejer sig om cirka halvdelen. Næsten lige så mange opholder sig i nabolandene Syrien og Jordan – mens nogle få tusinde har søgt til Danmark og andre EU-lande. Så der er et stort materiale, der kan lægges til grund for en ekspertgruppes undersøgelser. Men herudover bør en eventuel ekspertgruppe have til opgave at undersøge langt flere forhold end dem, regeringen lægger op til. Som allerede anført i indledningen er det meget forkasteligt, at Danmark stik imod UNHCR’s gentagne henstillinger fortsætter bestræbelserne på at tvangsudsende afviste irakiske asylansøgere.
Læs mere
Copyright © Bent Dahl Jensen - www.multisamfund.dk |