KOMMENTAR
Fogh viser vilje til dialog
Af Bent Dahl Jensen ”Jeg ser det som et privilegium at være her med jer denne aften og deltage i en begivenhed, der er vigtig og betydningsfuld her i Tyrkiet. Se også min tilstedeværelse her som en klar manifestation af min respekt for islam som en af verdens store religioner. … Jeg har min dybeste respekt for folks personlige religiøse følelser. Jeg anerkender, at mange finder styrke, trøst og håb i deres tro, og at fasten er beregnet på at lære de troende tålmodighed, ydmyghed, selvkontrol og at give en hjælpende hånd til de mindre bemidlede. Det er alle universelle og basale menneskelige værdier, der går på tværs af religion og kultur.” Disse citater – gengivet fra Politiken den 29. august 2009 – stammer fra den tale NATO’s generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, holdt, da han deltog i en middag sammen med den tyrkiske premierminister, Recep Tayyip Erdogan, og 400 særligt indbudte gæster i Ankara torsdag den 27. august 2009. Middagen fandt sted under ramadanen og begyndte, da solen gik ned. Tale i Istanbul I talen den 6. april kommenterede Fogh blandt andet de satiretegninger, Jyllands-Posten bragte den 30. september 2005 af profeten Muhammed. ”Min holdning var klar før, under og efter krisen. Jeg fordømmer alle handlinger, der forsøger at dæmonisere mennesker på baggrund af deres religion eller deres etniske baggrund. Jeg respekterer islam som en af verdens store religioner såvel som islams religiøse symboler. Jeg respekterer andre menneskers religiøse følelser. Jeg må sige til jer, at som følge af det ville jeg aldrig selv afbilde nogen religiøs figur – inklusive profeten Muhammed – på en måde, som kan såre andre menneskers følelser. Jeg var samtidig dybt ulykkelig over, at tegningerne blev set af mange muslimer som et forsøg fra Danmark på at håne, fornærme eller vise disrespekt over for islam eller profeten Muhammed. Intet kunne ligge mig mindre på sinde. Jeg vil også gerne understrege, at gennem min periode som NATO-generalsekretær vil jeg holde nøje øje med de religiøse og kulturelle følsomheder i de forskellige samfund, som befolker vores stadig mere pluralistiske og globaliserede verden.” Fogh understregede indledningsvis i talen vigtigheden af ytringsfrihed og gensidig respekt. ”Det er essentielt for en positiv dialog, at vi kommunikerer åbent og ærligt. Vi har brug for en dialog mellem kulturer og religioner baseret på gensidig respekt og forståelse. Og jeg tror på, at alle former for censur er den egentlige fjende for dialog og øget forståelse. Fordomme skal konfronteres og udfordres lige på. De skal ikke skjules, ikke ignoreres, ikke benægtes eller afvises. Det er derfor, at ytringsfrihed er forudsætningen for en åben og ærlig dialog, og efter min mening er den også essentiel, hvis vi gerne vil opnå langvarig, fredelig udvikling. Vi bør tale åbent, og vi er alle ansvarlige for at administrere ytringsfriheden på en sådan måde, at vi ikke opfordrer til had og ikke er skyld i splittelse i vores samfund.” Fogh sagde videre, at en af hans hovedprioriteter som NATO-generalsekretær vil være ”at etablere og intensivere dialog og samarbejde med den muslimske verden”. ”Jeg anser det for at være et særligt ansvar for mig, og jeg tror også, at jeg har en personlig indsigt i vigtigheden af en tæt dialog mellem civilisationer.” ”Ytringsfrihed er essentiel. Dyb respekt for personlige religiøse følelser er også essentiel, og det er præcis den balance, som vi skal ramme,” sluttede Anders Fogh Rasmussen sin tale. ”Det, jeg hele tiden har sagt” ”Derfor er det særdeles meget værdsat, at de har hørt og set mig sige de ting selv, her på stedet. Så selv om det i en dansk sammenhæng ikke er nyt, så kan jeg konstatere, at det er det i en anden sammenhæng,” sagde Fogh til Politiken.dk. Men sagde Fogh nu også det, Den 21. oktober 2005 svarer Fogh de 11 ambassadører i et brev, hvor han blandt andet skriver: ”Ytringsfriheden er selve det danske demokratis fundament. Ytringsfriheden er meget vidtrækkende, og den danske regering har ingen mulighed for at påvirke pressen.” Fem dage tidligere udtaler Fogh – i forbindelse med, at en 17-årig sigtes for dødstrusler mod en af tegnerne – blandt andet: ”Vi lever altså i et frit folkestyre, hvor der er en udstrakt ytringsfrihed, og den ytringsfrihed omfatter altså også adgangen til at stille sig kritisk over for religion.” Efter at oppositionspartierne dagen forinden har opfordret Fogh til at møde ambassadørerne, udtaler han den 24. oktober 2005 efter en ny afvisning blandt andet: ”Det er noget principielt. Det vil jeg ikke, fordi det er så indlysende klart, hvad det danske samfund bygger på af principper, at det er der ikke nogen baggrund for at holde et møde om.” I et interview med Fogh i Jyllands-Posten den 30. oktober 2005 hedder det: ”For statsministeren er det helt fundamentalt for et frit folkestyre, at ytringsfrihed og pressefrihed er hævet over religion.” Fogh siger: ”Jeg vil aldrig nogen sinde acceptere, at respekt for folks religiøse holdninger skal føre til, at man lægger bånd på pressens muligheder for kritik, humor og satire.” Fogh fortsætter – med adresse til de 11 ambassadører: ”Det skyldes rent ud sagt, at visse lande har en grundlæggende mangel på indsigt i og forståelse for, hvad et sandt folkestyre er. For hvis man havde den indsigt, så ville man forstå, at medierne i et sandt folkestyre har lov til at ytre sig fuldstændigt frit inden for lovgivningens rammer.” Fogh siger videre – med adresse til den palæstinensiske repræsentation, der betragter Danmark ”som et fordomsfuldt og diskriminerende land”: ”Det afslører efter min mening et afgrundsdybt ukendskab til principperne i et sandt folkestyre, og det viser en fuldstændig mangel på forståelse for, at en regering i et frit folkestyre hverken kan, skal eller må blande sig i, hvad pressen skriver. Pressefrihed betyder, at Jyllands-Posten og hvilken som helst anden avis kan bringe artikler og tegninger og satiriske sådanne om både politiske og religiøse autoriteter. Det betyder altså også, at en regering ikke kan være ansvarlig for, hvad en avis bringer.” Her tales der ikke om ”respekt for islam”, men om at de muslimske ambassadører mangler indsigt i, hvad et ”sandt folkestyre” er. Beskeden er lige så afvisende, da Fogh den 16. november 2005 kommenterer en kritik fra den tyrkiske premierminister Recep Erdogan. ”Vi er i dag stødt ind i nogle ting, hvor jeg simpelthen ikke vil gå på kompromis. Det handler her om helt fundamentale principper om, hvordan et demokrati og folkestyre fungerer.” Møde med islam-kritiker En anden reaktion på Foghs afvisning i 2005 kom fra den egyptiske ambassadør Mohammed Shaaban fra det egyptiske udenrigsministerium. Han sagde den 7. december 2005 til Politiken: ”Selvfølgelig kan regeringer i demokratiske lande ikke stoppe den frie presse. Men vi havde håbet på en officiel erklæring om, at regeringen er imod den slags provokationer. På samme måde som statsministeren den 2. december 2005 tog afstand fra en politiker i Dansk Folkeparti (Martin Henriksen, red.), der udtalte, at islam er en ”terrorbevægelse”.” Foghs fortsatte afvisning af at møde de 11 ambassadører kritiseres også af 22 tidligere danske ambassadører og tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen fra Venstre. Intet rokker dog ved Foghs holdning over for de muslimske ambassadører. Nytårstale med fokus på ytringsfrihed ”Der har i det forløbne år været en heftig debat om ytringsfriheden og dens grænser. Og der er nogle, som mener, at tonen i debatten er blevet for grov. Lad mig sige meget klart: Jeg fordømmer enhver udtalelse, handling eller tilkendegivelse, som forsøger at dæmonisere grupper af mennesker på baggrund af deres religion eller etniske baggrund. Den slags hører ikke hjemme i et samfund, som netop bygger på respekten for det enkelte menneske. Vi har en god tradition i Danmark for en vidtgående ytringsfrihed. Vi skal tale frit og sige vores mening ligeud til hinanden. Men det skal foregå i gensidig respekt og forståelse. Og i en ordentlig tone. Og heldigvis så er tonen i den danske debat i almindelighed både ordentlig og redelig. Der har været enkelte eksempler på utilladeligt krænkende ytringer. Og de er såmænd kommet fra mere end én side i debatten. Dem må vi tage klart afstand fra. Men de få eksempler må ikke overskygge den kendsgerning, at debatten og hele situationen i Danmark er langt fredeligere end i en række andre lande. Derfor er ytringsfriheden så afgørende. Og ytringsfriheden kan ikke gradbøjes. Den er ikke til forhandling. Men vi har hver især et ansvar for at forvalte den på en sådan måde, at vi ikke opildner til had og ikke splintrer det fællesskab, som er én af Danmarks stærke sider. ... Vi har bygget vort samfund på respekten for det enkelte menneskes liv og frihed, ytringsfrihed, ligestilling mellem kvinder og mænd, sondring mellem politik og religion. Vi tager udgangspunkt i, at mennesker er frie, selvstændige, ligeværdige og ansvarlige. Det skal vi værne om. ... Lad os stå sammen om et samfund, hvor der er frihed til forskellighed. Og et samfund, hvor der er et stærkt fællesskab om grundlæggende værdier. Et Danmark, som ikke blot har en stærk konkurrencekraft. Men også en stærk sammenhængskraft.” Det er første gang, jeg i den store bunke af presseklip om Muhammed-tegningerne, støder på udtalelser af Fogh, hvor han – modsat tidligere – taler om grænser for ytringsfriheden. Han tager i hvert fald afstand fra, at den bruges til at dæmonisere af mennesker på baggrund af deres religion eller etniske baggrund. Her er der paralleller til det, han i 2009 har sagt i Tyrkiet – i april i Istanbul og i august i Ankara. Andet fokus i interview på arabisk tv ”Jeg er meget glad for denne lejlighed til at henvende mig til et større arabisk publikum. Jeg vil gerne sige, at det danske folk værdsætter det tætte forhold mellem Danmark og den muslimske verden – et forhold baseret på venskab og gensidig respekt. … Og jeg har et særdeles vigtigt budskab til jer: Det danske folk har forsvaret ytringsfrihed og religionsfrihed gennem generationer. Vi har dyb respekt for alle religioner, inklusive islam, og det er vigtigt for mig at fortælle jer, at det danske folk ikke har nogen intentioner om at fornærme muslimer. Tværtimod – vi vil gøre vores yderste for at fortsætte vor historiske tradition for dialog og gensidig respekt. Og derfor berører det mig dybt, at mange muslimer har set disse tegninger i en dansk avis som en krænkelse af profeten Muhammed.” ”… Og for nogle dage siden undskyldte avisen for den krænkelse, som tegningerne havde bevirket, og jeg håber, at denne undskyldning vil bidrage til at løse problemet.” ”… Jeg fremkom med et par meget vigtige pointer i min nytårstale til det danske folk. Jeg gjorde det klart, at den danske regering fordømmer ethvert udtryk og enhver handling, der krænker folks religiøse følelser, og jeg gjorde det klart, at vi fordømmer alle udtryksmåder, der forsøger at dæmonisere folk på baggrund af deres religion eller etniske baggrund.” ”Ja, vi har ytringsfrihed – men selvfølgelig har alle et ansvar for ikke at stimulere konflikter. Alle har ansvar for at udvise respekt for f.eks. religiøse følelser. Og jeg har gjort det klart, at jeg personligt – jeg ville aldrig fremstille religiøse figurer på en måde, der kunne såre andres følelser.” Her i 2006, hvor han henvender sig til et arabisk publikum, taler han direkte om, at det danske folk ”har dyb respekt for alle religioner, inklusive islam”. Det budskab blev ikke levnet mange ord i interviewet i Jyllands-Posten den 30. oktober 2005 – eller i andre udtalelser på det tidspunkt. Glædeligt kursskifte Gid han havde gjort det samme, da han fik henvendelsen fra de 11 muslimske ambassadører i efteråret 2005, så havde formentlig bidraget til en fredeligere sameksistens mellem mennesker på tværs af religiøse og etniske skillelinjer – både herhjemme og i andre lande. Modsat mindsker det hans troværdighed, at han har været ude med så forskellige udmeldinger om ytringsfrihed og religion.
Læs mere
Copyright © Bent Dahl Jensen - www.multisamfund.dk |