KOMMENTAR
Hvor længe skal de afviste irakiske asylansøgere Danmark bør skifte kurs – og indrette flygtningepolitikken, så vi følger henstillingerne fra FN’s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) Af Bent Dahl Jensen Der opholder sig for tiden omkring 280 afviste irakiske asylansøgere i Danmark. Nogle har været her kort tid, mens andre har ventet i årevis – måske op til 10-11 år. De er som udgangspunkt henvist til en passiv tilværelse, for ifølge dansk lov må de ikke arbejde. Nogle af de unge har dog fået mulighed for at uddanne sig efter flere års venten. Men der ophober sig mange års spildt liv i asylcentrene. Det siger sig selv, at det ikke gavner et menneske, at det ikke må arbejde eller uddanne sig. Vi har brug for at lære noget, udvikle os og bruge de evner, vi er udstyret med. Men hvis man er afvist asylansøger fra et land, man ikke kan sendes tilbage til, så indskrænkes disse muligheder til et minimum. Mange af flygtningene har traumatiske oplevelser med i bagagen – nogle har været udsat for trusler eller oplevet, at en far er blevet dræbt eller en mor eller søster er blevet voldtaget – og det er en dårlig hjælp til at bearbejde disse traumer og komme videre i tilværelsen, at man er henvist til flere år i lediggang. Vi er her vidne til en menneskelig katastrofe. De nugældende forhold skader de pågældende mennesker, men de er også til skade for Danmark og asylansøgernes hjemland. Hvis vi gav dem lov til at arbejde og uddanne sig på lige fod med os andre, ville det her og nu gavne Danmark. På længere sigt kan det komme deres hjemland, Irak, til gode, hvis vi her og nu gav dem mulighed for at bruge og udvikle deres færdigheder. For hvis de en dag kan vende tilbage, vil det være som aktive samfundsborgere, der kan bidrage til genopbygningen af deres hjemland. Men med den nuværende politik holder vi dem hen i en passivitet, der snarere forkrøbler mennesker end udvikler dem. Forleden talte jeg med en 21-årig afvist irakisk asylansøger. Hun har været her halvdelen af sit liv og bliver til sommer færdig som kosmetolog. Hun må ikke bruge sin uddannelse til at tage arbejde i Danmark. Men hvad skal hun så tage sig til? VK har konsekvent negligeret UNHCR's henstillinger Det spørgsmål kan kun besvares af regeringen – hvilket i denne sammenhæng vil sige integrationsministeren og statsministeren. FN’s Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, har flere gange i de seneste år udsendt meget klare henstillinger i forhold til irakiske asylansøgere. Ifølge UNHCR har de irakiske asylansøgere behov for beskyttelse – også i de tilfælde, hvor de får afslag på asyl i et land. FN-organisationen henstiller, at man ikke sender irakere tvangsmæssigt tilbage til det centrale og sydlige Irak, og at man er tilbageholdende med tvangshjemsendelser til Nordirak. Alligevel har den danske regering konsekvent negligeret disse henstillinger, siden de blev fremsat første gang i december 2006. Heller ikke daværende statsminister Anders Fogh Rasmussens løfte under valgkampen i november 2007 om at finde en bred løsning i spørgsmålet om de afviste irakiske asylansøgere fik regeringen til at ændre politik, da det kom til stykket. Efter valget indgik VK en ny smal aftale med Dansk Folkeparti og afviste endnu engang at følge UNHCR’s henstillinger. En af de få positive ting, der er sket, er, at nogle af børnefamilierne har fået mulighed for at flytte ud i egen bolig uden for asylcentrene. Men forhåbentlig vil regeringen under Lars Løkke Rasmussens ledelse gøre mere for at komme de afviste irakiske asylansøgere til undsætning. Andre muligheder for opholdstilladelse Det er rigtigt, at ministeriet ikke kan og skal blande sig i Flygtningenævnets afgørelser. Men det er ikke ensbetydende med, at det er afskåret fra at følge UNHCR’s henstillinger. For udlændingeloven rummer andre muligheder for at sikre flygtninge beskyttelse. Der er mulighed for at give midlertidige opholdstilladelser og for at give opholdstilladelse af humanitære eller særlige grunde. Disse muligheder ligger uden for Flygtningenævnets arbejdsområde. Det har nævnet også selv gjort opmærksom på i flere afgørelser. I en sag fra januar 2007 skriver nævnet med direkte henvisning til UNHCR’s henstillinger: ”Det forhold, at UNHCR har anbefalet, at asylansøgere fra Irak, der ikke opfylder betingelserne i Flygtningekonventionen, meddeles en anden form for international beskyttelse, og at der ikke bør ske tvangsmæssig udsendelse af ansøgere fra det centrale og sydlige Irak, kunne ikke føre til en ændret vurdering af ansøgerens asylsag. Det bemærkedes herved, at det falder uden for Flygtningenævnets kompetence at vurdere, om der er grundlag for at give ansøger opholdstilladelse efter andre bestemmelser i udlændingeloven. Kompetencen hertil henhører under Udlændingeservice og Integrationsministeriet.” Men den kompetence har skiftende ministre afvist at gøre brug af, idet de har fastholdt, at de afviste asylansøgere har pligt til at rejse tilbage til Irak. Nogle af de afviste irakere har fået asyl En af genoptagelsessagerne handler om en iraker, der i 2006 fik afslag. Da hed det blandt andet i begrundelsen: ”Flygtningenævnet finder ikke, at den af ansøgeren omtalte henvendelse fra to langskæggede, kjortelklædte mænd kan antages at være udtryk for, at ansøgeren konkret og individuelt er i risiko for overgreb fra enkeltstående grupperinger på en sådan måde, at hun omfattes af udlændingelovens § 7. Ansøgeren er kristen … Uanset at de generelle forhold for kristne i Irak er vanskelige, finder Flygtningenævnet efter baggrundsoplysningerne ikke, at forholdene for kristne i Irak er således forværret, at de generelle forhold i sig selv kan begrunde, at ansøgeren skal meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2.” Begrundelsen blev fulgt op af et par sætninger, hvor der med henvisning til bestemmelser i udlændingeloven står, at ansøgeren og hendes barn ”skal udrejse straks”, og såfremt ansøgeren og hendes barn ”ikke udrejser frivilligt, kan hun udsendes tvangsmæssigt til Irak”. Men ansøgeren rejste ikke frivilligt, da vedkommende frygtede for sit og familiens liv, hvis de vendte tilbage til Irak. Da de danske myndigheder ikke har en aftale med Irak om tvangsmæssige tilbagesendelser, kunne de heller ikke udsendes med tvang. Familien blev derfor i Danmark, og da deres sag blev genoptaget i sommeren 2008, fik de asyl. I begrundelsen hedder det blandt andet: ” Nævnet lagde til grund, at to personer havde opsøgt den kristne udlejer, hvor ansøgeren boede, og fremsat konkrete trusler mod ansøgeren og om kidnapningen af hendes datter, og at ansøgeren herefter bortset fra to besøg i kirken havde holdt sig indendørs, indtil det var lykkedes hende at udrejse i efteråret 2005. Hverken ansøgeren eller hendes ægtefælle havde længere nær familie i Irak og på den ovennævnte baggrund fandt nævnet efter en samlet vurdering af ansøgerens forhold, at det måtte antages, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Irak under de nuværende forhold risikerede forfølgelse som omhandlet i udlændingelovens § 7, stk. 1, hvorfor ansøgeren havde krav på opholdtilladelse efter denne bestemmelse.” Det er bemærkelsesværdigt, at Flygtningenævnet med to års mellemrum kommer til så forskellige konklusioner. I 2006 vurderede Flygtningenævnet, at hverken de konkrete trusler mod ansøgeren eller de generelle forhold for kristne berettigede til at give ansøgeren asyl i Danmark. Men to år senere kommer nævnet frem til den stik modsatte konklusion, selv om der allerede i 2006 forelå mange oplysninger om overgreb mod kristne forskellige steder i Irak. Udfaldet af sagen viser, at de pågældende gjorde ret i at blive her i Danmark, da de fik det første afslag – ligesom det var tilfældet med de øvrige, der fik ændret deres afslag til en opholdstilladelse. 3.000 irakiske asylansøgere er rejst til andre lande I samme periode har et langt større antal irakiske asylansøgere forladt Danmark. For perioden 2004-2008 drejer det sig om 3.710 mennesker. Af dem havde 935 fået afslag på asyl. Nogle af dem rejste tilbage til Irak – eller blev udsendt tvangsmæssigt. Men langt hovedparten af dem er formentlig rejst til andre lande, da de befinder sig i den gruppe, der i Rigspolitiets statistik kaldes ”skønnet udrejst”, som tæller over 3.000 personer. Hent statistik over udrejste irakere. De mange irakiske asylansøgere, der ”skønnes udrejst”, står som et statistisk monument over de seneste års umenneskelige asylpolitik i Danmark. Tallet viser, at mange mennesker – allerede før de fik deres asylsag endeligt afgjort – rejste videre, fordi de ikke så store muligheder for at få opholdstilladelse i Danmark. De havde næppe alle fået asyl i Danmark. Praksis viser jo, at asylansøgerne kommer med vidt forskellige sager, og nogen af dem ville uden tvivl have fået afslag. Men der er heller ingen tvivl, at der blandt disse flere tusinde mennesker er personer, som har brug for beskyttelse i henhold til de henstillinger, der er kommet fra UNHCR. Men desværre er der ikke politisk vilje til at give dem den beskyttelse, de har krav på. I alt omkring 4.700.000 irakiske flygtninge UNHCR skønner, at omkring 2.700.000 af de irakiske flygtninge befinder sig i Irak. Det betyder, at de områder, hvor de har søgt tilflugt, belastes meget kraftigt, idet der skal skaffes arbejde, bolig og mad til langt flere mennesker end normalt. Ligeledes lægger de mange tilflyttere yderligere pres på skoler, hospitaler, vandforsyning m.v. Hovedparten af de 2.000.000 irakere, der er flygtet til andre lande, lever i nabolandene – flest i Syrien og Jordan. Mange opholder sig illegalt i landene og lever en meget kummerlig og usikker tilværelse. Under 15 procent af de irakiske børn i den skolepligtige alder er indskrevet i det officielle skolesystem i Syrien og Jordan. Det er svært at skaffe penge til mad. Nogle kvinder tyr derfor til prostitution for at overleve – også unge teenagepiger sælger sig til mænd for at skaffe penge til familiens underhold. Det vurderes, at 50.000 irakiske kvinder i Syrien lever som prostituerede. Det burde være indlysende, at indsatsen for at hjælpe de irakiske flygtninge i første omgang koncentreres om at hjælpe de mange millioner, der befinder sig i nærområderne, til en menneskelig tilværelse, så de fortsat er mennesker, når de forhåbentlig en dag får mulighed for at vende tilbage til et sikkert og fredeligt Irak. Lad os hjælpe de 280 afviste irakere, der er tilbage! Lad os i stedet for følge henstillingerne fra UNHCR og give de 280 afviste irakiske asylansøgere, der er tilbage, en ordentlig beskyttelse, så de ikke længere skal gå og frygte dag og nat for at blive hentet af politiet og sat på et fly til Bagdad. Den trussel er en voldsom belastning for mennesker, der efter traumatiske oplevelser i hjemlandet, har brug for fred og ro til at bygge en ny tilværelse op. Lad os give dem, der har en uddannelse, mulighed for at arbejde i det danske samfund, og lad os give de unge mulighed for at tage nogle gode uddannelser – som de på kort sigt kan brug her i Danmark til gavn for dem selv og os andre, og som de på længere sigt kan bruge til at genopbygge og udvikle deres hjemland, når det en dag er realistisk at vende tilbage dertil. De afviste irakiske asylansøgere har i alt for lang tid været ladt i stikken. Derfor bør regeringen ændre kurs, for der er brug for, at dansk asylpolitik igen får et menneskeligt ansigt.
Læs mere Copyright © Bent Dahl Jensen - www.multisamfund.dk |