KOMMENTAR
Barokt, at regeringen har afvist at beskytte irakere Af Bent Dahl Jensen Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech finder det barokt, at afviste muslimske asylansøgere fra Irak har søgt tilflugt i en kirke (Kristeligt Dagblad, den 20. maj 2009). Jeg synes, det er naturligt, at de søger ly et sted, hvor der er tradition for at hjælpe mennesker uanset religion. Det barokke er, at Birthe Rønn Hornbech og hendes forgængere konsekvent har afvist at give disse mennesker den beskyttelse, de har brug for. Det er ikke blot barokt, men dybt forkasteligt. Siden december 2006 har FN’s Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, gentagne gange henstillet, at asylansøgere fra det centrale og sydlige Irak sikres asyl i henhold til FN’s Flygtningekonvention, og at asylansøgere, der får afslag på asyl, sikres beskyttelse på anden vis. Desuden har UNHCR henstillet, at der ikke sendes irakere tvangsmæssigt tilbage til det centrale og sydlige Irak. Disse klare udmeldinger har den danske regering konsekvent negligeret, selv om den for længst kunne have givet irakerne den beskyttelse, de har brug for. Birthe Rønn Hornbech hævder ganske vist, at det alene er op til Flygtningenævnet at afgøre irakernes sager. Det er korrekt, at nævnet er den øverste instans i asylsystemet, men herudover er der mulighed for at give midlertidige opholdstilladelser og opholdstilladelse af humanitære eller særlige grunde. Disse muligheder ligger uden for Flygtningenævnets arbejdsområde – som det gør opmærksom på i en sag i 2007: ”… det falder uden for Flygtningenævnets kompetence at vurdere, om der er grundlag for at give ansøger opholdstilladelse efter andre bestemmelser i udlændingeloven. Kompetencen hertil henhører under Udlændingeservice og Integrationsministeriet.” Men den kompetence har Birthe Rønn Hornbech afvist at gøre brug af. Det er det barokke i sagen om de afviste irakiske asylansøgere. Flygtningenævnet er ikke ufejlbarligt En iraker fik i 2006 afslag med begrundelsen: Da sagen blev genoptaget i sommeren 2008, blev der givet asyl, og da var begrundelsen: ”Nævnet lagde til grund, at to personer havde opsøgt den kristne udlejer, hvor ansøgeren boede, og fremsat konkrete trusler mod ansøgeren og om kidnapningen af hendes datter, og at ansøgeren herefter bortset fra to besøg i kirken havde holdt sig indendørs, indtil det var lykkedes hende at udrejse i efteråret 2005. Hverken ansøgeren eller hendes ægtefælle havde længere nær familie i Irak og på den ovennævnte baggrund fandt nævnet efter en samlet vurdering af ansøgerens forhold, at det måtte antages, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Irak under de nuværende forhold risikerede forfølgelse som omhandlet i udlændingelovens § 7, stk. 1, hvorfor ansøgeren havde krav på opholdtilladelse efter denne bestemmelse.” Det er bemærkelsesværdigt, at Flygtningenævnet med to års mellemrum kommer til så vidt forskellige konklusioner. Der sidder stadig 282 afviste irakiske asylansøgere i Danmark – 184 har været her i mindst seks år. Selv om UNHCR for nylig blødte op i henstillingerne i forhold til Irak, så bør disse mennesker sikres den beskyttelse, som de for længst burde have haft.
Læs mere
Copyright © Bent Dahl Jensen - www.multisamfund.dk |