|
KOMMENTAR
Integration er alles ansvar Integration er som at indgå et ægteskab. VK-regeringens udlændingeaftale med Dansk Folkeparti bryder med årtiers tradition for fællesskab og solidaritet i Danmark Af Bent Dahl Jensen De konservatives integrationsordfører Naser Khader skriver på baggrund af VK-regeringens nye udlændingeaftale med Dansk Folkeparti, at integrationen nu bliver den enkeltes ansvar (Politiken, den 19. marts 2010). Det er en stor misforståelse at lægge ansvaret for en vellykket integration over på nogle enkelte menneskers skuldre. Vi har alle et ansvar for, at integrationen lykkes. Nydanske indvandrere og flygtninge har selvfølgelig ansvar for at læredansk og sætte sig ind i vores kultur. Modsat har vi danskere ansvar for at tage godt imod vores nye medborgere. Når vi som samfund kræver, at nydanskere lærer at begå sig på dansk, påhviler det samfundet at sørge for, at der er et tilstrækkeligt antal sprogkurser med uddannede sproglærere, der kan sikre en danskundervisning af den nødvendige kvalitet. Det er også samfundets ansvar at sikre, at nydanskere ikke diskrimineres – f.eks. i at få adgang til uddannelse og arbejde. Som enkeltpersoner har vi ansvar for at møde vores nye medborgere med åbenhed. Vi bør lære at forstå deres kulturelle og religiøse særpræg samtidig med, at vi kan fortælle dem om vores særpræg og traditioner. Målet er ikke, at vi skal være ens, men at vi gennem en fælles forståelse får respekt for hinandens kultur og religion. Den slags samtaler kan nedbryde fordomme og fjerne den skepsis, som man meget naturligt kan have i forhold til mennesker, man ikke kender, og som i det hele taget er velkendt, når vi står over for noget nyt. Ved at møde ”nye” med åbenhed kan vi afmontere vores fremmedfrygt. Hvis vi derimod lukker os inde, kan fremmedfrygten nemt skabe grobund for et egentligt fremmedhad. Det sidste har i alt for høj grad været tilfældet herhjemme, hvor fremmedhadet har spredt sig som gift for integrationen. Integration eller assimilation? Ordet integration betyder – ifølge Nydansk Ordbog – at ”få nogen eller noget til at indgå i noget andet, så de bliver en del af en overordnet helhed”. Modsat ordet assimilation, der betyder ”kulturel tilpasning af en befolkningsgruppe til en anden gruppe = indlemning”. En væsentlig forskel på de to ord er, at en integration indebærer, at der sker en påvirkning begge veje mellem de to parter, der indgår i integrationsprocessen. De to parter påvirker hinanden. Denne proces kan f.eks. illustreres med billedet af en mand og en kvinde, der gifter sig. De vil hver især med deres personligheder, livsstil m.v. påvirke ægteskabet, således at deres fælles tilværelse som ægtepar bliver anderledes, end den ville have været, hvis de fortsat havde levet hver for sig. Men manden er fortsat mand, og kvinden er fortsat kvinde. Integration forudsætter en gensidig respekt begge parter imellem. Hvis den ene part alene stiller krav til den anden part, bliver der tale om en ensidig tilpasning, hvor det ikke længere handler om integration, men om assimilation. Men er det ikke netop en sådan tilpasning, regeringen ønsker af nydanske indvandrere og flygtninge? Derfor bør Khader og VKO tale rent ud om, at de ikke ønsker integration, men assimilation - alt andet er falsk varebetegnelse. I konsekvens burde integrationsministerens titel ændres assimilationsminister. Aftalen giver grundlag for større ulighed Det er svært at glæde sig over, at en lille gruppe mennesker hurtige kan få permanent opholdstilladelse, når man samtidig kan se, at mange mennesker fremover vil have overordentligt svært ved at få opholdstilladelse – og at det for nogle vil være en umulighed. F.eks. kan det vise sig vanskeligt for traumatiserede flygtninge at opnå de 100 point, der efter aftalen bliver billetten til den forjættede permanente opholdstilladelse. Forslaget vil dermed skabe større ulighed i samfundet, og det er et brudt med årtiers tradition for fællesskab og solidaritet. Det er en del af det danske værdisæt, at vi har omsorg for mennesker, som ikke har samme styrke eller er så ressourcestærke, som hovedparten af befolkningen er. Men med den nye aftale vil de stærke få privilegier på bekostning af de mindre stærke. I og med, at man herved bryder årtiers tradition for menneskelig omsorg, kan man godt tale om nytænkning – men det er en liberalistisk nytænkning på linje med en række andre initiativer fra regeringens side, der har medført større ulighed i samfundet og vanskeligere forhold for mange af de fattigste iblandt os. Demokratisk problem Hvad med troværdigheden? Da han i 2007 stiftede Ny Alliance var en af begrundelserne, at han ønskede at begrænse Dansk Folkepartis indflydelse på regeringens politik – blandt andet på udlændingeområdet, hvor Ny Alliance ønskede ”en indvandrer- og flygtningepolitik, der er realistisk og human, og som ikke er styret af Dansk Folkeparti.” (Politiken, den 8. maj 2007.) Nu har Naser Khader, der i mellemtiden er blevet konservativ integrationsordfører, lige siddet og lavet en udlændingeaftale med Dansk Folkeparti. Han er hermed med til at fastholde Dansk Folkepartis indflydelse på regeringens udlændingepolitik. Undskyld mig, men jeg kan ikke få tingene til at hænge sammen. For det ser unægtelig ud til, at Dansk Folkeparti mere end nogensinde styrer regeringens indvandrer- og flygtningepolitik.
Læs mere Copyright © Bent Dahl Jensen - www.multisamfund.dk |
|