KOMMENTAR
Artiklen er skrevet den 14. april 2010

Fasthold den kriminelle lavalder uændret på 15 år

Det er en dårlig idé at sænke den kriminelle lavalder – ikke mindst i en tid, hvor flere og flere unge under 18 år sidder i almindelige fængsler, der er beregnet for voksne, fordi der ikke er tilstrækkeligt med pladser i de særlige institutioner for unge.

Af Bent Dahl Jensen

Den 15. april 2010 er der første behandling i Folketinget af et lovforslag fra justitsministeren, som blandt andet foreslår, at den kriminelle lavalder sættes ned fra 15 til 14 år. Den del af forslaget er en del af VK-regeringens finanslovsaftale med Dansk Folkeparti i efteråret 2009.

Det er dog en dårlig idé at sænke den kriminelle lavalder – ikke mindst i en tid, hvor flere og flere unge under 18 år sidder i almindelige fængsler, der er beregnet for voksne, fordi der ikke er tilstrækkeligt med pladser i de særlige institutioner for unge.

Hvis den kriminelle lavalder – på trods af blandt andet Ungdomskommissionens anbefalinger – skulle blive vedtaget, bør den del af lovens ikrafttræden derfor først ske, når det igen er muligt at sikre, at unge under 18 år ikke kommer til at sidde i almindelige fængsler – hverken i forbindelse med varetægtsfængsling eller afsoning.

Baggrund for lovforslaget
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at baggrunden for forslaget er VK-regeringens udspil ”Mere konsekvens, opfølgning og omsorg – en markant styrket indsats mod ungdomskriminalitet” fra oktober 20091). ”Som det fremgår af udspillet, ønsker regeringen at bekæmpe ungdomskriminalitet mere aktivt – både for at sikre samfundet mod vold, tyveri og anden kriminalitet og for at give de unge en hjælpende hånd til en bedre fremtid.
I udspillet indgår en lang række kriminalpræventive tiltag samt en række tiltag, der sigter mod en mere konsekvent reaktion over for unge, der begår kriminalitet. En stor del af tiltagene bygger på anbefalingerne fra Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet … om indsatsen mod ungdomskriminalitet ... .”

I september 2009 kom Ungdomskommissionen med en betænkning2) om foranstaltninger over for unge, der begår kriminalitet. Det er en fyldig rapport på 766 sider, hvor eksperter vurderer forskellige modeller. Desuden gennemgås udviklingen i kriminaliteten blandt unge herhjemme og i andre lande, ligesom praksis i andre lande bliver beskrevet – både med hensyn til kriminel lavalder og hvilke sociale og straffemæssige foranstaltninger, der sættes i værk over for unge under 18 år.

Den kriminelle lavalder bør fastholdes af flere grunde
1) Et flertal i Ungdomskommissionen anbefaler, at lavalderen ikke ændres. Flertallet peger især på, at ”en sænkelse af den kriminelle lavalder kan forventes at have en negativ kriminalpræventiv effekt i forhold til målgruppen”3). Det er underligt, når nu regeringen har fulgt mange andre af kommissionens forslag, at den så ikke følger anbefalingen på et så væsentligt område.

2) Af betænkningen fremgår det også, at kommissionen har noteret sig, ”at der i lande, der har en lavere kriminel lavalder end Danmark, anvendes andre sanktioner end traditionel straf over for denne aldersgruppe”. Men i en situation, hvor et stigende antal unge under 18 år sidder i fængsler, som er beregnet for voksne, har man ingen garanti for, at en sådan praksis ikke også kan ramme unge under 15 år.

3) Det fremgår også af betænkningen, at omfanget af kriminalitet blandt 10-14-årige4) i 2007 var på samme niveau som i 2000 – og med udsving i både op- og nedadgående retning i de mellemliggende år. Ungdomskommissionen skriver sammenfattende om udviklingen i den registrerede ungdomskriminalitet, ”at de unge registreres for færre formueforbrydelser såsom indbrudstyverier, brugstyverier og andre tyverier, mens der er sket en vækst i antallet af registrerede røverier og voldsforbrydelser. Sidstnævnte kan langt hen ad vejen forklares med, at vold i stigende grad anmeldes til politiet. Hverken selvrapporteringsundersøgelserne eller offerundersøgelserne tyder på, at den samlede faktiske vold blandt unge skulle være steget.”5)

4) Ungdomskommissionen anbefaler derimod en tidlig kriminalitetsforebyggende indsats, idet den henviser til, at det er denne indsats, som ”har særlig stor betydning i forhold til at begrænse ungdomskriminaliteten”6). Det hedder videre i betænkningen:
Den mest effektive kriminalitetsforebyggende indsats er efter kommissionens opfattelse tidlig, helhedsorienteret, tværsektoriel og sammenhængende. Med dette sigter kommissionen til følgende:
• Tidlig: Det vil sige en indsats, der er såvel tidlig i tid, altså tidlig i forhold til den alder, hvor børn og unge typisk begynder at begå kriminelle handlinger, som tidlig i forhold den enkelte kriminelle handling.
• Helhedsorienteret: Det vil sige en indsats, der retter sig imod ikke blot børn og unge, men også mod deres (nære) omgivelser i form af familie, venner og øvrige daglige netværk.
• Tværsektoriel: Det vil sige en indsats, der går på tværs af sædvanlige skel ikke blot mellem myndigheder og andre aktører, men også i det indbyrdes forhold mellem forskellige myndigheder.
• Sammenhængende: Det vil sige, at der er sammenhæng ikke blot i den enkelte aktørs indsats/behandling i forhold til børn og unge, men også i det indbyrdes forhold mellem forskellige aktørers indsats.

Lyt til virkelighedens erfaringer frem for politiske slagord
Når nu erfaringerne viser, at det er en sådan flerstrenget indsats, der har størst effekt, så er det bekymrende, at VK-regeringen har ladet sig overtale til at ændre ved den kriminelle lavalder.

Det var en del af prisen for, at VK kunne få finansloven for 2010 igennem med Dansk Folkepartis støtte. Men det er sørgeligt, at man giver efter for slagord om strengene straffe, når den slags ifølge et flertal i Ungdomskommissionen vil have en negativ effekt på det kriminalpræventive område. Det skal i den sammenhæng desuden bemærkes, at en del af de medlemmer, som ikke er med i flertallet, er repræsentanter fra forskellige ministerier – og de afholdt sig fra at tage stilling til dette spørgsmål, da det netop var genstand for en politisk debat.

Loven bør udskydes, hvis den vedtages
Unge under 18 år, der idømmes frihedsstraf, afsoner normalt straffen i en sikret ungdomsinstitution. Men i de senere år har et stigende antal unge afsonet i almindelige fængsler. Politiken oplyste den 28. marts 2010, at der for tiden konstant sidder 25 børn og unge under 18 år i almindelige fængsler. Det er en stigning fra 15 i 2007 og 20 i 20087).

Det er helt uholdbart. For fængslerne er ikke gearet til at skulle huse så unge mennesker, og det kan betyder, at de er alene 23 timer i døgnet.

Derfor bør lovforslaget om nedsættelse af den kriminelle lavalder – hvis det bliver vedtaget – ikke træde i kraft, før der er tilstrækkeligt med pladser i sikrede ungdomsinstitutioner. Ellers er der jo risiko for, at børn på 14 år sendes i et voksenfængsel.

Noter
1) Lovforslag L 164, folketingssamlingen 2009-2010

2) ”Betænkning om Indsatsen mod ungdomskriminalitet”. Afgivet af Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet. Betænkning nr. 1508. København 2009

3) Ungdomskommissionens betænkning, side 163

4) Målt som antal anmeldte lovovertrædelser med mistænkte 10-14-årige, 2000-2007. Ungdomskommissionens betænkning, side 257

5) Ungdomskommissionens betænkning, side 32

6) Ungdomskommissionens betænkning, side 35

7) Politiken den 28. marts 2010

Læs mere

> Lovforslag L 164 (Folketingets hjemmeside)

> Ungdomskommissionens betænkning om Indsatsen mod ungdomskriminalitet

> Lov & ret

> Politik & samfund

^ Til top

www.multisamfund.dk