Asylansøgere & flygtninge
Danskhed
Dansk Folkeparti
Indvandrere & integration
Lov & ret
Medier & ytringsfrihed
Politik & samfund
Religion & tro
Udland
 
Sammenhold
eller sammenbrud

Debatbog om danskhed, nationalisme, Dansk Folke-parti, integration, religionsfrihed og folkekirken m.v. i et multietnisk samfund.
 

 

 

 

KOMMENTAR
Artiklen er skrevet den 9. april 2010

 

Voldtaget sexslave
bør sikres ophold i Danmark

Hvis det ikke er muligt inden for lovens rammer, må asyllovgivningen laves om

Af Bent Dahl Jensen

Det er grotesk, at en nigeriansk kvinde, der er blevet holdt som sexslave af en mand i Danmark, har fået afslag på humanitær opholdstilladelse i Danmark.

Det fremgår af Ekstra Bladets artikel den 9. april 2010, at nigerianske bagmænd har truet hende to gange. De kræver 450.000 kroner – et beløb, som hun kommer til at arbejde af som prostitueret, hvis hun sendes tilbage til Nigeria.

Med den behandling, kvinden har været udsat for, bør hun sikres ophold i Danmark. Hun burde have asyl – eller i det mindste ophold af humanitære grunde. For det giver ingen mening, at et menneske, der har været udsat for en så nedværdigende behandling, skal udvises af Danmark – til en tilværelse, hvor hun med stor sandsynlighed skal fortsætte med at sælge sig selv til sexhungrende mænd.

Hvis det ikke er muligt at hjælpe hende ifølge den gældende lovgivning, så må asyllovgivningen laves som led i regeringens serviceeftersyn af udlændingeloven. For der skal være plads til den form for menneskelighed i dagens Danmark.

 

Læs mere

> Voldtaget med sten - skal hun udvises? (EkstraBladet.dk)
> Brugte stegemagarine som glidecreme (EkstraBladet.dk)

> Asylansøgere & flygtninge

^ Til top