Asylansøgere & flygtninge
Danskhed
Dansk Folkeparti
Indvandrere & integration
Lov & ret
Medier & ytringsfrihed
Politik & samfund
Religion & tro
Udland
 
Sammenhold
eller sammenbrud

Debatbog om danskhed, nationalisme, Dansk Folke-parti, integration, religionsfrihed og folkekirken m.v. i et multietnisk samfund.
 

 

 

 

KOMMENTAR
Artiklen er skrevet den 22. april 2010

 

Afskaf injurielovgivningen?

Trykkefrihedsselskabet, Fri Debat m.fl. er gået til angreb mod blasfemi- og racismeparagrafferne, men hvorfor tager de ikke injurieparagraffen med i samme åndedrag?

Af Bent Dahl Jensen

Her i april er flere repræsentanter fra Trykkefrihedsselskabet, Fri Debat og andre gået til angreb på især racismeparagraffen. Professor Frederik Stjernfelt foreslår i Politiken den 15. april 2010, at racisme- og blasfemi-paragrafferne ophæves med den begrundelse, at samfundet ikke bør skal straffe synspunkter, kun handlinger.

Men det undrer, at Frederik Stjernfelt ikke tager den fulde konsekvens af sin holdning. Hvis man kun skal straffe handlinger, bør vi også afskaffe injurielovgivningen.

I Straffelovens § 267 står der: ”Den, som krænker en andens ære ved fornærmelige ord eller handlinger eller ved at fremsætte eller udbrede sigtelser for et forhold, der er egnet til at nedsætte den fornærmede i medborgeres agtelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.”

Efter denne paragraf kan man straffes for at fremsætte ”fornærmelige ord” eller ved at ”fremsætte eller udbrede sigtelser for et forhold, der er egnet til at nedsætte den fornærmede i medborgeres agtelse”.

Det svarer til princippet i racisme-paragraffen (§ 267b), hvorefter man kan straffes for ”offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering”.

Brug for både injurie- og racismeparagraffer
Den afgørende forskel på injurie-paragraffen og racisme-paragraffen er, at den første handler om krænkelse af en enkeltpersons ære, mens den anden handler om forhånelser og trusler mod en gruppe af mennesker på grund af et særtræk ved denne specifikke gruppe.

I henhold til injurielovgivningen er det strafbart, at sige offentligt, at ”Bent er kriminel”, medmindre man kan bevise påstanden. Men det er næppe strafbart i henhold til paragraffen om injurier og æreskrænkelser at sige offentligt, at ”kristne er kriminelle” – uanset, at det kan være krænkende ikke kun for Bent, som er kristen, men også for mange andre mennesker.

Af den grund er der brug for en racismeparagraf, som kan dæmme op for forhånende, nedværdigende og truende udtalelser mod bestemte grupper af mennesker.

Samtidig skal vi holde os for øje, at handlinger ikke kun omfatter rent fysiske ytringer i form af slag, skud og anden form for voldelige adfærd. Man kan også skade – og i værste fald dræbe – et andet menneske med ord ved at håne, nedværdige og bruge psykisk tortur.

Derfor er der god grund til at have en racisme-paragraf – såvel som en injurie-paragraf – så vi som samfund kan beskytte såvel enkeltpersoner som grupper i befolkningen mod æreskrænkelser og lignende overgreb.

Racisme-paragraffen hindrer ikke kritisk debat om religion
Hverken injurie- eller racisme-paragraffen indebærer en urimelig indskrænkning af ytringsfriheden – se blot, hvordan mennesker bliver svinet til i den offentlige debat under den gældende lovgivning.

Racisme-paragraffen hindrer på ingen måde, at man i den offentlige debat kan kritisere og debattere såvel kristendom som islam. Men der er en stor og afgørende forskel på hån og kritik. Man kan sagtens føre skarpe og kritiske debatter om kristne og muslimer og om kristendom og islam, uden at man behøver at svine hinanden til – hvis ellers man er i besiddelse af en lille smule anstændighed og dannelse. Det sidste er dog desværre en mangelvare i en del af den offentlige debat.

 

Paragraffer i straffeloven
§ 140. Den, der offentlig driver spot med eller forhåner noget her i landet lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

§ 266 b. Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.

§ 267. Den, som krænker en andens ære ved fornærmelige ord eller handlinger eller ved at fremsætte eller udbrede sigtelser for et forhold, der er egnet til at nedsætte den fornærmede i medborgeres agtelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

 

Læs mere

> Medier & ytringsfrihed

^ Til top