KOMMENTAR
Artiklen er skrevet den 6. januar 2010
- og senest redigeret den 8. januar 2010

Retsstaten må ikke ofres
på terrorfrygtens alter

Lad 2010’erne blive fællesskabets årti
– og et farvel til frygtens årti

Af Bent Dahl Jensen

Attentatforsøget nytårsdags aften mod tegneren Kurt Westergaard har affødt de sædvanlige automat-reaktioner fra store dele af det politiske spekter om, at lovgivningen bør strammes. Mest markant af Dansk Folkeparti, der foreslår, at det skal være muligt at udvise udlændinge blot på baggrund af en mistanke mod de pågældende.

Dermed angriber partiet et centralt og meget vigtigt element i det danske samfund – nemlig princippet om, at man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist. Det er uforståeligt, at der ikke straks rejste sig en proteststorm fra de andre partier i Folketinget, for forslaget er jo et angreb på retsstaten.

Derfor er det lige så uforståeligt, at Pia Kjærsgaard kan optræde med sit forslag i TV2 News, som det skete den 3. januar 2010, uden at blive konfronteret med, at partiet med sit forslag bryder med et fundamentalt retsstats-princip. Hvor er den kritiske journalistik blevet af?

Forslaget er i bund og grund et angreb på retsstaten, og derfor skal det afvises utvetydigt. Det er slemt nok, at det allerede er muligt administrativt at udvise udlændinge, som anses at være til fare for statens sikkerhed. Den slags bestemmelser er med til at sætte vores demokrati under pres, og derfor er der al mulig grund til at værne om retsstaten. I stedet for yderligere stramninger bør vi se på, om vi allerede er gået for langt, for vores retssamfund og retssikkerhed må under ingen omstændigheder ofres på terrorfrygtens alter.

Totalitære regimer skal afvises og bekæmpes
Det farlige med administrative udvisninger og udvisninger alene på baggrund af en mistanke er nemlig, at de i sig selv rummer en risiko for, at de misbruges. Hvor er retssikkerheden, hvis en person kan straffes (udvises?), uden vedkommende dømmes ved en offentlig retsinstans?

Dernæst er den slags bestemmelser farlige, fordi de en dag kan bruges til helt andre formål end dem, der diskuteres i den aktuelle debat. Hvis vi en dag står med et flertal i Folketinget, der ikke står 100 procent bag retsstaten og dens grundlæggende principper, risikerer vi, at et udemokratisk flertal vil bruge disse og lignende bestemmelser mod politiske modstandere.

Sporene fra de totalitære overvågningssamfund, der styrede Østeuropa indtil for 20 år siden, skræmmer stadig. I disse lande kunne indbyggerne ikke vide sig sikre mod overgreb fra statsmagtens side. Systemkritikere, religiøse ledere og lægfolk og andre mennesker, der stod i opposition til magthaverne, risikerede fængsel og umenneskelig og nedværdigende behandling og straf – blot fordi de havde andre meninger og holdninger end magthaverne.

Lad frygtens årti afløse af et fællesskabets årti
Attentatforsøget mod Kurt Westergaard har desværre medført, at den frygt, der prægede store dele af det seneste tiår, er fulgt med ind i 2010.

Men efter et ”frygtens årti”, der blandt andet har ført til et udbredt fremmedhad, bør vi arbejde på at skabe et ”fællesskabets årti”.

Al-Qaedas terrorangreb i USA den 11. september 2001 kom desværre på mange måder til at præge resten af årtiet, selv om terroren ikke opstod med Al-Qaeda. Op gennem historien har forskellige terrorbevægelser skabt usikkerhed og frygt i kortere eller længere tidsrum. Med Al-Qaeda viste terroren sig blot i en ny form. Bevægelsen fik med sine selvmordsterroraktioner enorm opmærksomhed – og opnåede dermed netop at skabe en tilsvarende stor frygt.

Terrorangrebene den 11. september 2001 kostede omkring 3.000 mennesker livet. Samme år – altså i 2001 – oplyste den daværende danske trafikminister i Folketinget, at ”for høj hastighed” er årsag til ca. 1.000 dræbte i USA om måneden. I løbet af 2001 blev der altså dræbt fire gange så mange mennesker på grund af ”for høj hastighed” i trafikken, end der gjorde ved terrorangrebet. Hvert eneste af disse dødsfald – uanset om de skyldtes terror eller trafik – er ét for meget, men det var terrorofrene, der fik mest opmærksomhed.

Dansk Folkeparti slår politisk mønt på frygten
Herhjemme har nationalistiske kræfter med Dansk Folkeparti i spidsen slået politisk mønt på terrorfrygten ved at tale yderst nedsættende om muslimer og ved at gøre sig til talsmænd for, at muslimer ikke skal have samme rettigheder som andre borgere i samfundet. For det er jo det, der er tilfældet, når partiet vil forbyde muslimer at bære tørklæde og bygge moskeer med minareter. Dansk Folkeparti har gennem årene spredt et fremmedhad, der har bidraget til at splitte det danske samfund. Det er blevet meget almindeligt at tale om ”dem” og ”os” – og den sprogbrug har desværre også vundet indpas i flere partier, i medierne og i offentligheden.

Men vi har ikke brug for yderligere opsplitning af samfundet. Tværtimod. Vi har brug for at styrke fællesskabet og øge sammenhængskraften. Lad os derfor håbe, at der er realiteter bag ordene i statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale, hvor han sagde, at ”vi har brug for alle”.

”Frygt ikke”
Vi har for nylig fejret jul, og i de velkendte ord fra juleevangeliet hedder det: ”Frygt ikke!”, da englene forkynder for markens hyrder, at Kristus er født i Betlehem.

Dette ”Frygt ikke!” forkynder et håb, som vi også har brug i dag. Lad os med dette håb overvinde frygten. Lad os bygge et samfund af fællesskaber, hvor vi lever sammen i gensidig respekt for hinanden og vores forskelligheder og uden frygt for vores særpræg.

Det er glædeligt, at attentatforsøget mod Kurt Westergaard også har fremkaldt protester fra muslimsk side. Således har Den Islamiske Konferenceorganisation, OIC, fordømt angrebet og erklæret, at det strider fuldstændigt mod islams lære og værdier.
> Læs artikel på Politiken.dk den 4. januar 2010

I Norge har en gruppe liberale muslimer taget initiativ til en demonstration til støtte for Kurt Westergaard. > Læs artikel på Politiken.dk den 5. januar 2010

Lad os i fællesskab overvinde frygten – og bekæmpe kriminalitet og terror inden for den demokratiske retsstats rammer. Vi skal værne om retsstaten, for ellers havner vi i et umenneskeligt kontrolsamfund.

Det er farligt at leve, men døden at lade være!

Godt nytår!

^ Til top

Copyright © Bent Dahl Jensen - www.multisamfund.dk