Asylansøgere & flygtninge
Danskhed
Dansk Folkeparti
Indvandrere & integration
Lov & ret
Medier & ytringsfrihed
Politik & samfund
Religion & tro
Udland
 
Sammenhold
eller sammenbrud

Debatbog om danskhed, nationalisme, Dansk Folke-parti, integration, religionsfrihed og folkekirken m.v. i et multietnisk samfund.
 

 

 

 

KOMMENTAR
Artiklen er skrevet den 25. maj 2010

 

Sort arbejde truer sammenhængskraften

Omfanget af sort arbejde er tre-fire gange højere end niveauet for Danmarks u-landsbistand

Af Bent Dahl Jensen

Dansk Folkepartis socialordfører, Martin Henriksen, skriver i Kristeligt Dagblad den 14. maj 2010, at sammenhængskraften i det danske samfund er truet på grund af parallelsamfund blandt indvandrere.

Hvis han med sammenhængskraft mener fællesskab og sammenhold, så er jeg enig i, samfundsfællesskabet er truet. Det er det af mange grunde. En af dem er, at Dansk Folkeparti siden partiets start har anvendt en retorik, hvor partiet igen og igen taler om ”dem” og ”os”.

Der er ikke brug for yderligere opsplitning. Tværtimod. Derimod har vi brug for at styrke fællesskabet og sammenholdet – f.eks. ved at om ”vi”, så vi inkluderer vore medmennesker i fællesskabet. Det er blandt andet det, der sker, når der holdes ”bøn for nationen” med deltagelse af en stor mangfoldighed af kirker.

En anden trussel mod sammenhængskraften i det danske samfund er, at de grupper, som kun har øje for sig selv og derfor besidder en stærk modvilje mod at hjælpe fattige og andre vanskeligt stillede mennesker. Ved forhandlingerne om regeringens spareforslag førte den holdning til en beskæring af u-landsbistanden samt forslag om at afskaffe tolkebistand og om særlige initiativer over for ”udlændinge med ikke-vestlig baggrund”.

En tredje trussel mod sammenhængskraften er parallelsamfundet af mennesker, som udfører og/eller får udført sort arbejde. Gennem flere år har omfanget af sort arbejde ligget på omkring tre procent af bruttonationalproduktet. Det er tre-fire gange så meget som niveauet for Danmarks u-landsbistand. Ifølge Dansk Erhverv blev der i 2009 arbejdet sort for ca. 54 milliarder kroner. Det er væsentligt mere end de milliardbeløb, der har været i spil i forhandlingerne om besparelser i den offentlige økonomi.

Så lidt mere samfundssind i befolkningen og en øget indsats fra myndighedernes side over for sort arbejde ville gavne samfundsfællesskabet og samfundsøkonomien helt gevaldigt – og gøre det nemmer både at bevare vores egen velfærd og hjælpe med at bekæmpe fattigdommen i Det Tredje Verden.

 

Læs mere

> Politik & samfund

> Lov & ret

^ Til top