Artiklen er skrevet den 10. december 2010
- og senest redigeret den 12. december 2010

Demonstrationen bød på en bryllups-event, hvor manden og kvinden blev spurgt, om de opfyldte kravene i regeringens pointsystem.

Klar afvisning af pointsystemer
og andre stramninger for familiesammenføring

Der blev sagt fra over for pointsystemer og andre stramninger af familiesammenføringsreglerne, da "Kærlighed Uden Grænser" demonstrerede på Christiansborg Slotsplads - og i Odense og Århus - den 8. december 2010.

Tekst og foto: Bent Dahl Jensen

– ”I et ægteskab er det kærligheden, der tæller - ikke nytteværdien på arbejdsmarkedet.”
– ”Det er en uholdbar situation, at den danske lovgivning reelt afholder danske statsborgere i at vende hjem til Danmark med deres familie.”
– ”Det er gået fra slemt til værre.”
– ”Der er ikke brug for pointsystemer. Der er tværtimod brug for, at vi afskaffer 24-års-reglen og tilknytningskravet.”
– ”Ingen andre EU-lande kan finde på at behandle deres egne borgere så dårligt, som vi nu gør i Danmark.”
– ”Der er tale om ren diskrimination.” –

Citaterne stammer fra talerne ved demonstrationen ”Kærlighed Uden Grænser” på Christiansborg Slotsplads den 8. december 2010 – og de fortæller, at der blev sagt fra over for pointsystemer og andre stramninger i reglerne for familiesammenføring.

Demonstrationen var arrangeret af initiativet ”Kærlighed Uden Grænser”, og der var taler af Christopher Bo Bramsen (Danes Worldwide), Lars Kyhnau Hansen (Ægteskab Uden Grænser), Johanne Schmidt-Nielsen (Enhedslisten), Margrethe Vestager (Radikale Venstre), Gitte Seeberg (tidl. MF for De Konservative og Ny Alliance) og Dennis Kristensen (FOA).

Indimellem optrådte musikerne Naja Rosa Koppel, Kira Skov, Marie Fisker, Jens Unmack, Wafande m.fl. samt Rasmus Botoft fra Rytteriet på DR2.

Nyt pointsystem gør mange blandede ægteskaber usikre
Formanden for Danes Worldwide, tidligere ambassadør Christopher Bo Bramsen, gjorde indledningsvis opmærksom på, at foreningen ikke er partipolitisk. Danes Worldwide er en forening for danskere, som arbejder i udlandet, f.eks. som udsendte af staten, erhvervslivet eller organisationer. Han sagde bl.a.:

- Når danskere, der har arbejdet i udlandet, kommer hjem med deres udenlandske partner, kommer de hjem til et land, der nærmest har lukket sig selv inde, omgivet af en mur af forhindringer, som skal holde uønskede udlændinge ude.

- Det nye pointsystem gør mange blandede ægteskaber usikre over for fremtiden. Skal ferierne fremover bruges til danskundervisning? Hvad bliver de næste stramninger? Hvad nu, hvis den udenlandske ægtefælle har været hjemmegående og passet hjem og børn – det giver jo ikke nogen point?

Mange har slet ikke lyst til at komme hjem til Danmark længere, for de føler sig ikke velkommen. Måden, de modtages på, føles ofte ydmygende, mistroisk og fremmedfjendsk. Det er en uholdbar situation, at den danske lovgivning reelt afholder danske statsborgere i at vende hjem til Danmark med deres familie. Nu kan man godt få børnene med hjem, men man kan ikke få sin ægtefælle med hjem.

Danes Worldwide opfordrer til gennem sobre forhandlinger at samle et bredt politisk flertal i Folketinget omkring en langsigtet og medmenneskelig udlændingepolitik og dermed sikre tiltrængt ro og tryghed på området, så også danskere i udlandet kan planlægge deres liv og ved, hvad de skal regne med.

Det er snart jul, hvor vi synger: ”Når du strammer garnet, kvæler du jo barnet”. Det kan vi sige om vores udlændingepolitik, at jo mere vi strammer reglerne om ægtefællesammenslutning, jo mere kvæler vi udsynet og fremmede danskeres livsglæde og deres kærlighed. Det er det, der ikke må ske, sluttede Christopher Bo Bramsen.

Gået fra slemt til værre
Lars Kyhnau Hansen, næstformand i Ægteskab Uden Grænser, sagde:

Siden Ægteskab Uden Grænser blev stiftet i 1996, da man første gang begyndte at stramme reglerne for, at danskere kan bo i deres eget land med deres familie, er det gået fra slemt til værre.

2010 begyndte ellers lovende, da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i sin nytårstale sagde, at der var brug for alle i Danmark, der ville gøre en indsats uanset deres religiøse og etniske baggrund. Det glædede vi os vældigt over i Ægteskab Uden Grænser, for det var dejlige nye toner. Men det varede jo desværre ikke længere end til foråret, hvor der skulle laves et såkaldt serviceeftersyn af udlændingelovgivningen. Det blev muligt at få permanent opholdstilladelse efter kun fire år mod tidligere syv, men samtidig blev kravene strammet op. Det betyder, at der siden disse regler trådte i kraft, kun er fem personer, som har fået permanent opholdstilladelse.

Men i disse ellers ret sørgelige dage, hvor Danmark cementerer sin position i verden som det eneste land i verden, der gør alt for at forhindre landets egne borgere i at bo i landet med deres familie, er der grund til at glæde sig over, at regeringen nu åbenbart er gået så langt, at befolkningen er stået af. For første gang har vi set, at efter en måned med heftig udlændingedebat, så er det ikke de partier, som vil stramme lovgivningen, der er gået frem. Nej, det er de partier, som klart og tydeligt har talt imod stramninger, der er gået frem. Det er der rigtig megen grund til at glæde sig over.

Vi føler, at danskerne nu omsider forstår, at det her er et angreb på deres rettigheder. Det er ikke et angreb på udlændinge; det er et angreb på danskernes rettigheder.

Særlige rettigheder for veluddannede og velhavende
Folketingsmedlem Johanne Schmidt-Nielsen, Enhedslisten, sagde:

Hvert år, når finansloven skal forhandles, bliver jagtsæsonen skudt i gang. På det her tidspunkt af året er udlændinge og alle dem, der elsker en udlænding, jaget vildt. Årsagen er simpel: Lars Løkke Rasmussen, Lene Espersen og Pia Kjærsgaard vil meget hellere tale om udlændingestramninger end om nedskæringer i børnehaver, plejehjem og folkeskolen.

Vi ved godt alle sammen, at det er en afledningsmanøvre, men vi kan ikke tillade os at ignorere den, for afledningsmanøvren og det her pointsystem har dybt alvorlige konsekvenser for vores frihed – og dybt alvorlige konsekvenser for alle de mennesker, der tillader sig at forelske sig i et menneske, som kommer fra et andet land, ligesom alle de andre fremmedfjendske stramninger, der er lavet siden 2001, har dybt, dybt alvorlige konsekvenser for de mennesker, de går ud over.

Ordet ”social apartheid” er et meget voldsomt ord, men desværre beskriver det meget præcist, hvad det her pointsystem går ud på – nemlig at de veluddannede og de velhavende får særlige rettigheder. Hvis du forelsker dig i en elite-akademiker og kan smække 100.000 kroner på bordet, så må du gerne være her – hvis du forelsker dig i en køkkenassistent, får du at vide, at grænsen er lukket.

Regeringen påstår, at den er imod tvangsægteskaber. Jeg synes, det budskab klinger temmelig hult. For det er åbenbart okay, at staten blander sig. Det er åbenbart okay, at staten splitter familier ad. Det er åbenbart okay, at staten stiller sig i vejen for, at man kan leve i sit eget land med den, man elsker.

For ti år siden ville et pointsystem som det, der bliver vedtaget i dag, have været fuldstændigt utænkeligt, men i dag bliver det fremlagt, som om det bare er det mest naturlige i hele verden. Det er ikke nyt, at Dansk Folkeparti er fremmedfjendsk. Men det, Dansk Folkeparti før stod alene med, det breder sig, og grænserne for, hvordan man kan tillade sig at behandle mennesker, rykker sig igen og igen – og lige præcis det er hamrende farligt.

Derfor vil jeg gerne komme med en opfordring til vores venner i oppositionen: Vi hverken kan eller skal konkurrere med Pia Kjærsgaard, fordi hver gang rød blok tager et skridt til højre, så tager Pia Kjærsgaard, Lars Løkke og Lene Espersen to. Det er vores opgave at sige stop. Der er ikke brug for stramninger. Der er brug for det stik modsatte. Der er ikke brug for pointsystemer. Der er tværtimod brug for, at vi afskaffer 24-års-reglen og tilknytningskravet.

Heldigvis er der i befolkningen et klart flertal, der siger nej til pointsystemer, både til det blå, og til det, Helle Thorning og Villy Søvndal kalder for rødt. Udlændingekortet er falmet. Så kære Helle Thorning, kære Villy Søvndal, lad være med at hoppe med på vognen. Vi har hverken brug for blå eller røde pointsystemer, sagde Johanne Schmidt-Nielsen.

Hun sluttede med – med tanke på de forestående nytårstaler med hilsner til de udsendte og søens folk – at foreslå, ”at vi sammen her i dag skal sende en fælles hilsen til alle vores tvangsudsendte par, som ikke bare går glip af nytåret her i Danmark, men som er udelukket fra at leve her i deres eget land. Lad os sammen sørge for, at de får mulighed for at komme hjem så hurtigt som overhovedet muligt.”

Danmark har ikke brug for en strammere udlændingelovgivning
Folketingsmedlem Margrethe Vestager, Radikale Venstre, sagde:

Den 17. november var en sort dag for Danmark. En hjerteløs dag. Den 17. november blev der tilføjet endnu et mørkt kapital i historien om dansk udlændingelov. Den 17. november fremlagde regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne et pointsystem for familiesammenføring af ægtefæller. En model, hvor staten gør sig til dommer over, hvor nyttige danskeres ægtefæller er for det danske samfund. Det var i sandhed en sort dag for Danmark.

Før den 17. november havde vi en af Europas strammeste udlændingelove. I dag har vi Europas – måske verdens – strammeste udlændingelov. Ingen andre EU-lande kan finde på at behandle deres egne borgere så dårligt, som vi nu gør i Danmark.

Danmark har ikke brug for en strammere udlændingelovgivning. Vi har brug for en politik, som sikrer, at danskere kan bo i deres eget land med deres ægtefælle – uanset mandens eller kvindens baggrund.

Derfor har Radikale Venstre sagt klart fra over for VKO’s pointsystem. Ligesom vi har sagt nej til S-SF’s light-udgave.

Mit spørgsmål til Lars Løkke, Lene Espersen og Pia Kjærsgaard er: Hvorfor? Hvorfor skal Danmark have Europas strammeste udlændingelov? Hvorfor skal den danske stat bestemme, hvem danske statsborgere kan gifte sig med? Hvad er det, I er bange for, siden I er villige til at tilsidesætte liberale frihedsværdier og krænke borgernes rettigheder? Og mit spørgsmål til Helle og Villy: Hvorfor siger I ikke fra, hvorfor gør I det ikke helt klart, at nok er nok? Danske borgere og deres ægtefæller har ingen nytte af et pointsystem.

Vi lever i en global verden, og kærlighed kender ingen grænser. Du, jeg og alle andre danskere har ret til at gifte os med, hvem vi vil. Og bo i vores fædreland.

Den danske regering og ikke mindst dens støtteparti Dansk Folkeparti har de seneste ni år gang på gang skærpet tonen over for udenlandske ægtefæller, medarbejdere fra udlandet eller mennesker, der søger beskyttelse mod forfølgelse og tortur. Eller danskere med anden etnisk baggrund. Og partier i begge sider af salen har desværre fulgt trop.

Men den spændte elastik bristede med VKO’s bud på et pointsystem. Konklusionen – og den udtrykte hensigt fra Danmarks statsminister – er, at hvis din elskede ikke er nyttig, kommer han eller hun aldrig hertil.
  
Det er så langt fra de værdier, som generationer i dette land har kæmpet for: frihed fra forskelsbehandling på grund af køn, tro, alder, etnisk baggrund, hudfarve og seksuel orientering.

Vi har brug for hinanden. Udlændinge skaber værdi for det danske samfund. Ikke kun økonomisk, men også i kraft af mangfoldigheden i sig selv. Vores samfund fungerer kun, når vi viser gensidig respekt. Og attraktionen er mennesket – altså den du er gift med; ikke den lille havfrue, ikke den jyske hede, ikke Danmark. Din ægtefælle.

Og det er ikke kun vores frihed, vi mister. Vi lever i en globaliseret verden, hvor vi skal genfinde Danmarks vækst. Og vores omdømme skal hjælpe os. Men vores omdømme skades af den evindelige negative omtale af mennesker, der kommer her, fordi de elsker en dansker. Vi får ikke vækst og velstand af at lukke os omkring os selv og smide nøglen væk.

Danmark bliver aldrig et foregangsland ved at indføre pointsystemer. Tværtimod.

Vi drømmer om et Danmark, hvor tolerance, mangfoldighed og frihed igen er den bærende værdi. Vi skal være et land, der er forstående og hjælpsomt over for udlændinge, hvor der er social ansvarlighed og rummelighed, og hvor den enkelte borger tager ansvar. En nation, som man taler positivt og godt om, når man færdes ude i verden.

Radikale Venstre vil gøre op med regeringens og Pia Kjærsgaards udlændingesystem. Et system, baseret på mistro og mistillid. Et system, der skader Danmark, vores omdømme, vores økonomi og undertrykker vores rettigheder.

Tak til alle dem, der siger fra. Tak til alle dem, der gør en forskel og viser, at i et ægteskab er det kærligheden, der tæller – ikke nytteværdien på arbejdsmarkedet.

Hvad er der blevet af den borgerlige anstændighed
og de liberale værdier?
Gitte Seeberg, tidligere medlem af Folketinget og Europa-Parlamentet for De Konservative og medstifter af Ny Alliance, sagde indledningsvis, at hun var rigtig glad for at være med til at sige fra over for de seneste stramninger på udlændingeområdet. Hun sagde bl.a.:

Jeg er her, fordi jeg synes, at det her er simpelt hen for meget. Jeg sagde på et tidspunkt i min politiske karriere, at ”nok var nok”, men nu må vi desværre sige, at nok er blevet meget, meget værre end da ”nok var nok” i sin tid.

Jeg synes, det er rigtigt, at vi gør noget for integration, og jeg synes også, det er okay, at vi har en eller anden form for en stram udlændingepolitik. Men at lægge endnu flere hindringer i vejen for par, der vil leve og gifte sig er ikke fair. Fogh talte om, at udlændingepolitikken skulle være fast og fair. Den endte med kun at være stram og unfair, og siden NATO kaldte er reglerne kun blevet mere og mere unfair.

Når to mennesker forelsker sig, er det helt urimeligt, at der skal tages specielle hensyn. Er kærligheden mellem akademikere rigtigere og finere end kærligheden mellem folk med ingen eller kortere uddannelser?
Nej. Der er tale om ren diskrimination, og lovgivningen er endnu et skridt i den usympatiske, inhumane udlændingepolitik, der år for år er blevet strammere og strammere.

Min ros skal lidt usædvanligt gå til Dansk Folkeparti, for de får det altid, som de vil, og vi ved jo, hvad de står for. De helmer ikke, før grænserne er lukket. Alt det, ved vi. Men jeg synes, at Venstre og konservative har svigtet. Hvad er der blevet af den borgerlige anstændighed? Hvad er der blevet af de liberale værdier? Er det virkelig borgerlig, liberal politik at forskelsbehandle og bestemme, hvem man skal giftes med, hvis man er dansk statsborger og gerne vil bo og leve i Danmark?
Svaret er, at jeg synes, det hverken er borgerlig eller liberal politik. Det er bekvemmelighedspolitik, og det er kvitteringen for Dansk Folkepartis loyale støtte gennem årene. Desværre røg anstændigheden og princippet i svinget.

Der skal snart være folketingsvalg, og der er ingen tvivl om, at det kommer til at handle om udlændingepolitik igen. Det har længe været Dansk Folkeparti og regeringens sikre kort, men jeg tror ikke, at det kort er så sikkert længere. Danskerne er ved at vågne op. Der er behov for, at rigtig mange går mod strømmen. Jeg ser kun én mulighed for at få anstændigheden tilbage – og den ligger lige for: Det er op til vælgerne at bringe anstændigheden tilbage i dansk politik. Så det må I gøre ved at vælge de rigtige politikere, sagde Gitte Seeberg.

Diskrimination og ulighed, så det klodser
Forbundsformand Dennis Kristensen, FOA, sagde, at der må være nogle begrænsninger i adgangen for at tage ophold i Danmark.

- Men vi kan, og vi skal opføre os anstændigt over for mennesker, der indgår i og bidrager til det danske samfund. Mennesker, som på trods af den sikkerhedsmur, som det politiske establishment har bygget op for at holde kærligheden inden for rigets grænser – ja, de finder alligevel kærligheden på den anden side af den stadigt højere mur.

- Et FOA-medlems ægtefælle er sygeplejerske, og han vil efter ministeriets vejledning – hvis han ellers får bragt formalia i orden og kan finde arbejde inden for sit fag i Danmark – have særlig let adgang til det danske arbejdsmarked, fordi der er efterspørgsel efter sygeplejersker, og dermed kan faderen til et fælles barn, født i Danmark, måske vende tilbage til landet på trods af, at moderen efter regeringens opfattelse tjener for lidt.

- Danmark vil gerne have udenlandske sygeplejersker, men udenlandsk arbejdskraft inden for rengøring og køkkenarbejde er uønsket. Det er diskrimination, så det klodser. Tænk, at vi som samfund vil være det bekendt.

- Det er den vej, som regeringen og Dansk Folkeparti fortsætter ud ad med deres nye aftale og det nye pointsystem. Det skal ikke handle om, at kærligheden går sine egne veje. Det skal tværtimod handle om, at en ægtefælle skal være et passende parti for Danmark og den højtlønnede herboende dansker eller udlænding. Det er jo det, der er kernen. De kan lige så godt sige det klart og tydeligt, at den danske elite – dem, der uddannelsesmæssigt og indtægtsmæssigt har deres på det tørre – ja, de vil sikre sig selv muligheden for at få deres veluddannede og højtlønnede ægtefæller ind gennem den danske sikkerhedsmur. Til gengæld  skal posen snøres så stramt til, at den kortuddannede og lavtlønnede ægtefælle holdes ude på den anden side af muren. Det er ulighed, så det klodser, sagde Dennis Kristensen.

Over 7.500 medlemmer i Facebook-gruppe
Demonstratinerne var arrangeret af initiativet "Kærlighed Uden Grænser". Gruppen har også oprettet en Facebook-gruppe, hvor man kan læse mere om demonstrationerne. Over 7.500 mennesker havde - den 10. december - tilkendegivet, at de ville deltage i demonstrationen. Så mange var der dog ikke til demonstrationen på Christiansborg Slotsplads.

Demonstrationer i Odense og Århus
Ud over demonstrationen i København blev der demonstreret for ”Kærlighed Uden Grænser” i Odense og Århus.

Læs mere

> Demonstranter: Vi smadrer grænser for kærligheden!
– Politiken.dk den 8. december 2010