Artiklen er skrevet den 13. december 2010
- og senest redigeret den 13. december 2010

124 kvinder og mænd har brugt
psykolog-ordning for prostituerede

Der er stigende interesse blandt prostituerede og tidligere prostituerede for at benytte tilbud om gratis og anonyme psykologsamtaler. Ordningen bruges især af danske kvinder.

Af Bent Dahl Jensen

I 2005 blev der oprettet en ordning, der betyder, at prostituerede og tidligere prostituerede kan få gratis og anonyme samtaler hos en psykolog. Henvisningen sker via Kompetencecenter Prostitution, der også blev oprettet i 2005. Centret er en del af Servicestyrelsen under Socialministeriet.

I de første knap fem år – frem til den 1. juli 2010 – har 124 kvinder og mænd brugt psykolog-ordningen.

Det fremgår af bogen ”Når mønstret brydes”, der blev udgivet af Servicestyrelsen i begyndelsen af december. Den handler om erfaringerne fra ordningen. Bogen er en antologi, hvor nogle af kompetencecentrets medarbejdere og fire af de tilknyttede psykologer fortæller om arbejdet med prostituerede og tidligere prostituerede. I en af artiklerne er der interview med tre kvinder og en mand, der har brugt psykolog-ordningen.

Artiklerne berører forskellige temaer og vinkler, og det er derfor vanskeligt at drage entydige konklusioner på baggrund af artiklerne. Der er dog nogle tendenser, der går igen i flere af artiklerne. Det kommer til udtryk i forordet, hvor kompetencecentrets faglige leder, Ole Thomsen, skriver: ”Noget, der er fælles for teksterne, er, at de alle forholder sig til den stigmatisering, som mennesker i prostitution oplever: at der er tale om en vanskelig proces for mange, som forlader prostitution, og at man som regel må acceptere “de små skridts metode”.”  

Ordningen bruges især af danske kvinder
Tilbuddet om psykologsamtaler bruges især af kvinder – 119 ud af de 124, der har benyttet tilbuddet.

Om de 124, der har brugt ordningen, oplyses desuden, at
• 64 har børn (52 procent)
• 55 har en kæreste/partner (44 procent)
• 60 har ingen kæreste/partner (48 procent)

• 103 har en dansk baggrund (83 procent)
• 4 er fra et andet nordisk land (3 procent)
• 3 er fra et ikke-nordisk land EU-land (2 procent)
• 7 er fra lande uden for Norden og EU (6 procent)

Vanskeligheder ved at have nære relationer og ved at sætte grænser
Ved visitationen bliver kvinden/manden spurgt ind til, hvilke problemstillinger de enkelte har, som kan være relevante at arbejde med i et psykologforløb. Det er muligt at sætte kryds ved flere kategorier. For de 124 personer, der har benyttet ordningen frem til 1. juli 2010, fordelte svarene sig således:

• 80 (65 procent) satte kryds ud for problematikker, der handler om vanskeligheder ved at have gode, nære og stabile forhold til andre.
• 71 (57 procent) satte kryds ud for problemstillinger, der handler om at sætte grænser og mærke andres.
• 68 (55 procent) satte kryds ud for kategorien med problemstillinger vedr. ægtefælle/partner/ kæreste.
• 67 (54 procent) satte kryds ved forholdet til egen krop.
• 66 (53 procent) satte kryds ved koncentrationsbesvær.
• 63 (51 procent) har sat kryds ved seksualitet.

Mange lever et dobbeltliv
Et træk, der går igen i mange af artiklerne og de eksempler, der refereres i bogen, er, at der i mange sammenhænge bliver set ned på prostituerede, og at mange af dem lever et dobbeltliv, hvor de ikke kan fortælle familie og venner (måske med undtagelse af kæresten eller en nær veninde), hvad de beskæftiger sig med, og hvordan de tjener deres penge. Det kan igen føre til, at de bliver socialt isolerede og risikerer at blive socialt udstødte.

Bogens eksempler viser, at der er stor forskel på, hvordan prostituerede oplever sig selv og deres hverdag – ligesom der er mange forskellige årsager til, at de har valgt at prostituere sig i en periode. Vi møder både en kvinde med flere uddannelser fra en velstående familie – og kvinden, der havde en alkoholiseret far og en mor på stoffer, som blev misbrugt som barn og røg ind og ud af behandlingsinstitutioner.

”Vi kan så spørge: Hvordan er det gået dem? Er de kommet ud af prostitution? Har de fået det bedre med at være i prostitution? Har de fået et nyt eller et andet liv? Ikke nødvendigvis. Vi oplever, at brugerne ser tilbuddet som en stor og værdifuld hjælp. En investering i livet. Der er noget, de kan forandre. Der er en del, de skal bearbejde, for at de kan gå andre veje end hidtil. Det kan gælde på alle fronter af deres liv: at kunne blive mere nærværende som mor, at turde involvere sig med andre kvinder i venindeforhold, at finde vej til uddannelse, arbejde eller en anden stor og vigtig forandring i deres liv. Det er de små skridt, de små forandringer, der kan gøre den forskel, som vi lægger mærke til hos dem, vi har været med til at give psykologhjælp,” skriver to af kompetencecentrets socialfaglige medarbejdere.

En lang proces at kvitte prostitutionen
Psykologsamtalerne er et tilbud til både prostituerede, som ønsker hjælp til at bearbejde kriser og/eller problemer, der er forbundet med at være prostitueret – og til tidligere prostituerede og mænd og kvinder, der ønsker at stoppe med at prostituere sig.

Mindst 64 af de personer, der fik bevilget psykologsamtaler, var stoppet som prostituerede, da de fik tilbuddet.

Det fremgår også tydeligt af bogen, at det for mange kan være en lang proces at stoppe som prostituerede, at nogle genoptager prostitutionen i en periode.

”Den erfaring, vi står tilbage med i vores arbejde med psykologordningen er, at ligegyldigt hvad, så har prostitutionen forandret deres liv. At bearbejde dette er en proces, som tager tid. De færreste prostituerede, vi møder, stopper med at prostitu­ere sig fra den ene dag til den anden. Det kan tage flere måneder eller år, inden de har fået modet, styrken og mulighederne for at komme et andet sted hen i deres liv,” skriver to af kompetencecentrets socialfaglige medarbejdere.

Når mønstret brydes. Psykologers arbejde med prostituerede. En antologi redigeret af Søren Egert. Servicestyrelsen. Udgivet den 3. december 2010.

Læs mere

> Læs omtale af bogen – Servicestyrelsens hjemmeside den 3. december 2010. Her kan du også downloade bogen

> Læs nyhedsbrev om bogen – Servicestyrelsens hjemmeside den 6. december 2010